Kommunalreformen 1970

Den Digitale Byport » Danmarks lokaladministration 1660-2007 » Artikler » Kommunalreformen 1970

Kommunalreformen 1970

Kommunalreformen fra 1970 betød, at betegnelserne ”købstadskommune” og ”landkommune” forsvandt. Begge afløstes af den fælles betegnelse ”primærkommuner”. Det samlede antal kommuner blev således reduceret fra ca. 1300 til 277. Kommunalreformen fra 1970 forbliver i kraft indtil strukturreformen gennemføres i 2007.

Indhold

Sortering af selvangivelser på Århus Rådhus. Århus, december 1970. Århus Kommunes Biblioteker. Lokalhistorisk Samling.

Købstadskommuner med vokseværk

Mange købstadskommuner havde pga. den store tilvandring fra landet følt sig indespærret af de omkringliggende landkommuner i nogen tid og ønskede derfor disse kommuner indlemmet i købstaden. Omkring 1960 var der 60 købstadskommuner.

Det første kommunevalg til Odense storkommune 3. marts 1970. Maskinarbejder Ib Baltzer, Åsum, medlem af det afgående sogneråd for Fjordager kommune. Odense Bys Museer.

Ved en lov vedtaget i 1967 fik indenrigsministeren bemyndigelse til at ændre grænserne for landets amter og kommuner herunder købstadskommunerne. Disses grænser skulle fastlægges ud fra hensyn til den forventede befolkningsmæssige og erhvervsmæssige udvikling. Det betød, at de nærmeste landkommuner skulle lægges sammen med købstadskommunen, så et naturligt bysamfund kunne udvikle sig inden for en enkelt kommunes område. Kommunerne skulle have en størrelse, så de kunne varetage deres opgaver. De skulle have plads til erhvervsudvikling og flere boliger, for at tilvejebringe et passende skattegrundlag til de stigende udgifter. Til udførelsen af reformen blev der dannet en kommunalreformkommission.

For købstæderne betød dette sammenlægning med adskillige landkommuner. F.eks. blev købstaden Ringsted lagt sammen med 9 kommuner, og på Bornholm blev 6 købstadskommuner lagt sammen med 16 sognekommuner til kun 5 nye primærkommuner.

Den nye kommunale styrelseslov

Denne trådte i kraft i 1968 og var en nødvendig ændring pga. den omfattende reform af hele det kommunale system. Hvor man tidligere havde separate love for amter, købstæder og sognekommuner fik man nu én lov, der regulerede hele systemet.

Efter 1970 fik flere af de nye primærkommuner deres eget våben. Symbolerne kunne både henvise til landskabet og områdets historie. Arden Kommunes våben blev taget i brug i 1980. Træet er en rest fra seglet for det gamle Hindsted Herred. Bølgerne symboliserer Blåkilde, Danmarks største kilde, som ligger i kommunen.

Loven bestemte bl.a., at en primærkommune skulle styres af en folkevalgt kommunalbestyrelse, og den skulle ledes af en formand med titel af borgmester. Denne og viceborgmesteren skulle vælges af kommunalbestyrelsen og udnævnelsen gjaldt for hele valgperioden.

I primærkommunerne skulle kommunalbestyrelsen have ordinært møde en gang om måneden, og ekstraordinære møder skulle indkaldes, hvis borgmesteren eller 1/3 af kommunalbestyrelsen ønskede det. Kommunalbestyrelsen var beslutningsdygtig, hvis mindst halvdelen af medlemmerne var til stede, og normalt kunne en beslutning træffes med almindeligt flertal. Der krævedes kun en behandling af hver sag. Beslutningerne skulle indføres i en protokol, som mødedeltagerne skulle underskrive. Borgmesteren skulle indkalde til møderne i kommunalbestyrelsen og lede dem, men også sikre, at beslutningerne blev udført. Endvidere var han den daglige leder af administrationen. Med de nye opgaver var hvervet som borgmester blevet et fuldtidsjob.

Hver kommune skulle have et økonomiudvalg til at varetage forvaltningen, og desuden kunne der nedsættes andre udvalg efter behov. Økonomiudvalget skulle bestå af borgmesteren samt 2 eller 4 kommunalbestyrelsesmedlemmer. Det skulle stå for kasse- og regnskabsforhold og have indsigt i finansielle og forvaltningsmæssige opgaver. Det skulle afgive en erklæring i alle sager om økonomi og almindelige administrative forhold, inden sagerne kom for kommunalbestyrelsen.

Budgettet vedtaget af kommunalbestyrelsen dannede grundlag for skatteudskrivningen og for forvaltningen. Kommunalbestyrelsen kunne også optage lån, pantsætning m.v. Økonomiudvalget forelagde det afsluttede regnskab for kommunalbestyrelsen hvert år, hvorefter det gik til revision hos en af tilsynsmyndigheden godkendt sagkyndig revision. Derefter gik regnskabet tilbage til økonomiudvalget, hvorefter det kunne godkendes af kommunalbestyrelsen.

Tilsynet med de nye primærkommuner

Med ophævelsen af købstads- og sognekommuner forsvandt også det hidtidige tilsyn fra hhv. Indenrigsministeriet og amtsrådene. Til at varetage tilsynsfunktionen blev der efter kommunalreformen skabt et tilsynsråd, hvis afgørelser kunne indbringes for Indenrigsministeriet.

Det nuværende Ikast Rådhus stod færdigbygget ved udgangen af 1976 og var med til at danne ramme om Ikast bys 100 års jubilæum i 1977. I årene efter 1970 blev der opført rådhuse i mange af de nyoprettede kommuner. Ikast lokalhistoriske Arkiv.

Amtmanden var formand for tilsynsrådet i amtet, og det havde desuden 4 medlemmer valgt af amtsrådet blandt dets medlemmer. Hver primærkommune kunne være repræsenteret med ét medlem; rådet trådte sammen, når formanden eller 3 medlemmer krævede det.

Tilsynsrådets opgaver blev at godkende eller forkaste kommunernes budgetter og regnskaber samt vurdere kommunale lån og lånevilkår. Rådet skulle også godkende kommuners kaution eller økonomisk garanti, for at denne var gyldig, ligesom det skulle godkende kommuners pantsætning eller salg af fast ejendom. Tilsynsrådet kunne også sætte en beslutning hos en kommunalbestyrelse ud af kraft, hvis den var lovstridig, og tildele tvangsbøder eller rejse sag ved domstolene mod de ansvarlige kommunalbestyrelsesmedlemmer.

Kommunalbestyrelser og kommissioner i primærkommunerne

De nye kommunalbestyrelser blev valgt i 1970, og en række kommissioner blev oprettet til at varetage primærkommunernes opgaver. Enkelte byer valgte at beholde en magistrat i forvaltningen.

Århus Havn, juni 1970. Århus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling

Købstadkommuner og landkommuner blev nu helt ligestillede og det særlige købstadbegreb blev formelt afskaffet, og i marts 1970 afholdtes det første valg til kommunalbestyrelserne i de nye såkaldte primærkommuner. I tiden efter kommunalreformen fortsatte den kraftige udbygning af den kommunale administration. Det resulterede i en stor vækst i ansættelser af personale på alle niveauer og opførelse af en lang række nye administrationsbygninger.

Styrelsesloven bestemte, at der i nogle kommuner kunne være en magistrat, som kunne varetage forvaltningsopgaver. Det var Frederiksberg, Århus og Ålborg. I alle kommuner oprettedes desuden en række kommissioner til de stadig voksende samfundsopgaver.

Der skulle fortsat oprettes en ligningskommission på 5 – 15 medlemmer valgt for 4 år af kommunalbestyrelsen, som skulle stå for skatteligningen. Der skulle laves en løn- og pensionsvedtægt for hver kommune, som skulle regulere de ansattes løn- og pensionsforhold.

Medlemmer af de stående udvalg skulle udpeges blandt kommunalbestyrelsens medlemmer. Styrelsesloven fastslog, at der altid skulle være et socialudvalg, og hvis kommunalbestyrelsen også var havnebestyrelse, skulle der desuden nedsættes et havneudvalg til at forvalte havnen. Hertil kunne der dog også vælges folk uden for kommunalbestyrelsen.

Der skulle også stadig være en brandkommission bestående af politimesteren, brandinspektøren og evt. bygningsinspektøren og desuden skulle den bestå af fire medlemmer valgt af kommunalbestyrelsen, hvoraf to ikke måtte være medlemmer af denne. Sundhedskommissionen skulle bestå af politimesteren, kredslægen og et antal medlemmer udpegede af kommunalbestyrelsen.

Havnebestyrelsernes funktion fortsatte stort set uændret. Mens statshavne hovedsageligt styredes af staten var kommunale havne styret af en havnebestyrelse underlagt kommunalbestyrelsen, men havnen var en særlig institution hvis midler kun måtte anvendes til havnens formål. Dens budget som blev lavet af kommunalbestyrelsen skulle godkendes af ministeriet for offentlige arbejder som også førte kontrol med bl.a. anlægsarbejder.