Projektbeskrivelse

Den Digitale Byport » Danmarks lokaladministration 1660-2007 » Artikler » Projektbeskrivelse

Projektbeskrivelse

Af forskningsmedarbejder, cand.mag. Lisbeth Skjernov, og lektor, ph.d. Søren Bitsch Christensen, Dansk Center for Byhistorie

Det kommunale landskab er i disse år under forandring på grund af Strukturreformen, der træder i kraft i 2007. Da selvstyreforhold og kommunale enheder altid har været nogle af kendetegnene for købstæderne, har Dansk Center for Byhistorie ønsket at markere dette med en præsentation af den administrative købstadshistorie. For fuldstændighedens skyld er amter og landsogne medtaget i præsentationen.

Indhold

Kilder til de digitale kort over den administrative inddeling i Danmark

Udgangspunktet for arbejdet med at digitalisere kortene over den amtslige og kommunale inddeling i Danmark var et i forvejen digitaliseret sognekort fra Kartografisk Dokumentationscenter, Syddansk Universitet. Kortet angiver en situation omkring år 1800.

Kilden til oplysninger og skiftende administrative tilhørsforhold stammer fra Karl-Erik Frandsen (red.): Atlas over Danmarks administrative inddeling efter 1660, udg. Dansk Historisk Fællesforening, Vojens 1984. Dog er oplysningerne, som ligger til grund for 2007-kortet, hentet fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside http://www.im.dk/ .

Sognekommunerne, som så dagens lys i 1842, bestod af enten ét, to eller tre sogne. Kommunens navn var stort set altid lig med sognenes navne med bindestreg imellem. Men for at få den korrekte rækkefølge i navnet (f.eks. Ledøje-Smørum og ikke Smørum-Ledøje) har vi slået alle sognekommunerne op i DAISY, Dansk Arkivalieinformationssystem, på http://www.daisy.sa.dk/. Her findes oplysninger om sognekommunernes officielle navne, samt i hvilken periode kommunen eksisterede.

Vi har udvalgt kort fra 6 årstal (1683, 1794, 1842, 1938, 1983 og 2007). Andre kunne i sagens natur have været valgt, men udvælgelsen er sket for at give et billede af virkningerne af de største reformer inden for sogne- og amtsgrænser. De enkelte reformer er omtalt i formidlingsteksterne.

Metode til digitalisering

I programmet MapInfo lagres kortets oplysninger i en tilknyttet database. Her har vi markeret de enkelte sogne og tilføjet oplysninger om sognenes administrative tilhørsforhold.

Langt hen ad vejen har den administrative inddeling fulgt sognegrænserne, men alligevel er der op gennem tiden blevet ændret på sogneinddelingen. Nye sogne er opstået de steder, hvor der har været en stor befolkningstilvækst. Andre steder er to eller tre sogne blevet lagt sammen, f.eks. er købstæderne i mange tilfælde lagt sammen med deres gamle landsogne. Desuden er en del sogne især efter kommunalreformen i 1970 splittet op mellem to eller tre forskellige primærkommuner.

For at tegne de nye grænser på de digitale kort har vi scannet de relevante kort fra Atlas over Danmarks administrative inddeling efter 1660. De indscannede kort kunne derefter lægges ind i programmets brugerflade som et billede neden under det digitale kort. Ved at vælge nogle markante punkter på det indscannede billede og markere de tilsvarende punkter på det digitale kort, blev kortene placeret nøjagtigt oven på hinanden. Herefter skulle de nye grænser bare tegnes over på det digitale kort, og siden er de nye enheder blevet oprettet og forsynet med oplysninger.

Kommentarer til kortene

1683 og 1794

Kortene giver et overblik over de nyoprettede amter, som efter 1660 afløste de gamle len, samt amtsinddelingen efter den store reform i 1794.

1842 og 1938

Kortet for 1842 viser sognekommunerne, som de så ud ved oprettelsen. Inddelingen blev i hovedtræk gennemført på baggrund af de såkaldte sognekald eller pastorater, hvor flere sogne havde den samme præst.

Efter oprettelsen af sognekommunerne var tendensen, at sognekommunerne splittede sig op i kommuner bestående af kun et enkelt sogn. Enkelte af de sognekommuner, der blev oprettet i 1842, eksisterede således ikke engang et helt år, førend de blev delt. Tendensen mod mindre kommuner fortsatte frem til 1930’erne. Kortet for 1938 viser således kulminationen på denne udvikling.

1983

Fra 1930’erne og frem fik kommunerne væsentligt flere opgaver, end de tidligere havde haft. Det resulterede i, at man nu fik brug for større enheder, og mange sognekommuner begyndte derfor at slå sig sammen. Især i 1960’erne tog denne udvikling fart, og den kulminerede med kommunalreformen i 1970, hvor købstæder og sognekommuner blev afløst af de noget større primærkommuner. Samtidig blev også amterne større.

2007

Godt 30 år efter kommunalreformen satte de øgede krav til det offentlige på ny gang i processen mod en reform af den administrative struktur. Med virkning fra 2007 bliver amterne afløst af 5 regioner, og samtidig bliver kommunerne lagt sammen til nye storkommuner.

Litteratur til artiklerne

  • Jan Kanstrup og Steen Ousager (red.): Kommunal opgaveløsning 1842-1970. Odense 1990.
  • Karl-Erik Frandsen (red.): Atlas over Danmarks administrative inddeling efter 1660. Udg. Dansk Historisk Fællesforening . København 1985.
  • Harald Jørgensen: Lokaladministrationen i Danmark: oprindelse og historisk udvikling indtil 1970: en oversigt. Administrationshistoriske studier 11. København 1985.

Akkreditering

  • Projektet er støttet økonomisk af Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
  • Digitaliseringen af kortet fra de lave målebordsblade, som er anvendt som basis for kortlægningen, blev oprindeligt foretaget af Det Kulturhistoriske Centralregister, senere Kulturarvsstyrelsen. Visse områder er digitaliseret af Institut for Arkæologi og Lingvistik på Moesgård. Kortene er venligst stillet til rådighed af disse.
  • Lektor Karl-Erik Frandsen takkes for tilladelse til at benytte administrative kort fra Atlas over Danmarks administrative inddeling efter 1660 som forlæg for digitalisering.
  • Forskningsmedarbejder, cand.mag. Jan Baltzersen har skrevet formidlingsteksterne.
  • Forskningsmedarbejder, cand.mag. Lisbeth Skjernov har foretaget digitaliseringen.
  • Per Bitsch var webdesigner og programmør.
  • Lektor Søren Bitsch Christensen, leder af Dansk Center for Byhistorie, har redigeret indholdet.

Ophavsret

  • Gengivelse af større, sammenhængende dele af formidlingsteksterne er ikke tilladt uden tilladelse fra Dansk Center for Byhistorie.
  • Gengivelse af de digitale kort er ikke tilladt uden tilladelse fra Dansk Center for Byhistorie og Karl-Erik Frandsen.