• Søg Nulstil


Næstved, 29. november 1135  Sammenfatning, Dansk

Næstved. Biskop Eskil af Roskilde stadfæster og godkender, hvad Peder Bodilsen og hans brødre Hemming og Jørgen samt deres moder har skænket til opret­telse af et benediktinerkloster i Næstved, og skænker selv forskellige bispelige forrettigheder til klostret.

Næstved, 29. november 1135  Originaltekst, Dansk

I den hellige og udelelige treenigheds navn. Jeg Eskil, af Guds nåde biskop af Roskilde, vil, at det skal være vitterligt for alle kirkens rettroende sønner, nulevende såvel som fremtidige, hvorledes Peder Bodilsen og hans brødre Hemming og Jørgen sammen med deres moder, opflammet af guddommelig kærlig­hed og vædet af dug fra den ånd, der trøstende vederkvæger, har forøget skønheden i Guds hus, og oven på grundvolden af det hus, som bygges som staden, hvori alle i sig selv har del, har de bygget med ædelstene og med slebne og kostelige stene. I denne jammerdal har de, idet de i deres hjerte stilede mod det høje, gjort Gud til deres medarving, for at de kan modtage meget for lidet, himmelsk løn for jordisk gods, og ved vor mellem­komst og med vor billigelse har de overdraget den kirke i Næstved, som syntes at høre under deres ret, sammen med alt tilliggende til Gud og St. Peter, for at der sammesteds kan blive indstiftet et klostersamfund efter den hellige Benedikts ordensregel. Og til sold for dem, der sammesteds gør krigs­tjeneste for Gud, skal munkene være parthavere i deres fædrenearv: Peder har givet sin gård, således som han selv besad den, i Ladby og Bukkerup med hele husstanden og med ager, eng og skov og halvandet bol og en fjerding og sjetteparten af den skov, som kaldes Faksinge Ore; i landsbyen Keldby på Møn 5 ½ bol. Hemming har i landsbyen Ålebæk givet et halvt bol og på Falster i Gedesby et bol. Jørgen har i samme landsby Gedesby og i Skelby og i Valse givet to bol med den ret i eng og skov, som han selv havde. Og deres moder skænkede i Lille-Næstved halvdelen af landsbyen og af skoven, som kaldes Ladby Ore, og Torpet og i Store-Næstved et bol og en fjerding og en mølle. Dette overdrog de til den fornævnte kirke til bod for deres egne og deres pårørendes sjæle, til frelse for de levende og til lindring for de af­døde. Og de har bedt om at få bekræftet under vor hånd og stadfæstet med vort ban, at de ikke skylder nogen dødelig noget, hverken dem selv eller deres arvinger, dog med forbehold i alle henseender af den biskoppelige ret.

Idet jeg imødekommer deres fromme følelse og berettigede anmodning, har jeg Eskil, Guds tjeneres tjener, der tror, at jeg med dem vil få en salig del i opstandelsen, ønsket i Gud at støtte deres hænders arbejde. Min Gud! kom mig derfor i hu til det gode, at jeg frit både har overladt denne kirke i Næstved og den, som er i Tjæreby, samt den, som er i Haarslev, med alt deres tilliggende til Gud og til St. Peter i samme kloster samt tillige til de fornævnte brødre; og for at Guds tjenere kan besidde dette frit og uanfægtet, har jeg for fremtiden eftergivet dem al den tjenesteydelse til bispen, som er sædvane i kirkerne, og fremtidig skal de ikke være nogen verdslig eller gejstlig person undergivet i noget, bortset fra den underord­ning, som de skylder bispen i deres stift, og den lydighed, som sømmer sig for fromme mænd. Selv skal han med største omhu drage omsorg for dem, trøste dem, støtte dem; hvis der - det Gud forbyde - skulde opstå nogen trætte iblandt dem, og deres klosterforstander ikke magter at bilægge den, skal han bringe den til en afslutning og afhjælpe den på kanonisk vis. Da vi altså med Guds vilje i håbet om den evige belønning og til evig ihukommelse såvel af os selv som af vore efterfølgere ønsker at fremme kirken med hensyn til alt deres gods, tilstår vi samme brødre den tiende, som er vor ret, af hele den fjer­ding i Tybjerg herred, hvor de bor, samt tienderne af alle deres besiddelser i vort bispedømme, både dem, de nu har, og dem, de i al evighed måtte få, på den måde, at når der til gavn for vor moder kirken skal foretages en rejse til en synode eller et kirkemøde inden for eller uden for stiftet, skal abbeden på egen bekostning og på en værdig vis begive sig af sted, enten sammen med bispen eller som hans stedfortræder, alt efter hvad bispen måtte synes.

For at dette kan forblive uantastet og urokkeligt, har vi givet det fasthed med dette privilegium og beseglet med et aftryk af vort segl.

Men hvis nogen gejstlig eller verdslig person forsøger at krænke disse vore bestemmelser og forvovent drister sig til at forurolige Guds tjenere, og han ikke efter anden og tredie gang at være påmindet kommer til be­sindelse, skal han være hjemfalden til Guds straf sammen med Dathan og Abiron, som jorden opslugte, skal han tilintetgøres og slås ned med dobbelt slag, skal han udslettes af de levendes bog, iføres sin skam som en kappe og være en forbandelse! Maranatha. Det ske. Det ske. Amen.

Dette er forhandlet år 1135 efter Herrens menneskevorden, i den 13. indiktion, da Lothar, romernes ophøjede kejser regerede, i Eriks, Danernes konges, 5. år samt i herr Eskil, Roskildekirkens ærværdige biskops 2. bispeår i byen Næstved med følgende vidner: Salomon, provst, Richard, samme kirkes prior, Herman, bispens kapellan, Elias, Erik, Isak og Boso, kanniker ved hovedkirken, og lægmændene Karl Ågesen, Tolf Godskalksen og Hem­ming, hans søn, Ingolf Ubbesen, Gumme Hemmingsen, Sibbe i Stenkel­strup, Bo, hans søn, Sune fra Rønnebæk, Bo Assersen og flere andre, den 29. november, da vor alles herre pave Innocens 2. forestod den romerske kirke.
Kilde:Danmarks Riges Breve 1:2, nr. 64.
Emneord:Afgifter, told og skatter
- Tiende
Gejstlige institutioner og personer
- Biskop
- Kloster
Dokumenter
- Donation/gavebrev: for sjælemesse, stiftelse af alter.
Opland
- Landsby
- Skov
- Ager og eng
Mønt, mål og vægt
- Flademål
Tilbage