Den senmiddelalderlige bys gadenet og bystruktur træder tydeligt frem på det ældste kendte maleri af Aarhus fra omtrent 1640. Byen er set fra nord med domkirken i midten og Borgporten yderst til højre. Foto af original i Den Gamle By.

Middelalderbyen

Digitalisering af Projekt Middelalderbyens kildemateriale

Præsentation

Denne database indeholder emneordnede kilder til 11 danske byers middelalderhistorie. Tilsvarende kilder kan i en vis grad findes for andre danske byer – både i det nuværende Danmark og i det større område, som dengang udgjorde riget. Databasen bygger på en samling af skriftligt kildemateriale, som Projekt Middelalderbyen indsamlede i slutningen af 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne. Der er i alt ca. 4.700 tekster i databasen. Den vedrører købstædernes historie fra vikingetidens udgang til middelalderens afslutning og henvender sig til alle, men hovedsageligt til historikere og arkæologer, der er interesseret i byhistorie i almindelighed og middelalderbyhistorie i særdeleshed.

Projekt Middelalderbyen stod under ledelse af professor, senere rigsantikvar Olaf Olsen. En lang række medarbejdere var tilknyttet projektet som materialeindsamlere, baggrundsgruppedeltagere og skribenter mv. Projektets karakter er omtalt i flere af de værker, der udkom i dets levetid (se ”Publikationer”).

Indhold

Hovedprincippet for projektet har været at digitalisere Projekt Middelalderbyens kildesamling og ikke mere end det (dog har vi suppleret med en række danske oversættelser, jf. nedenfor). Undervejs i arbejdet har vi besluttet at fravælge enkelte materialetyper, som ellers var med i Projekt Middelalderbyens samling: Kort og billeder er ikke medtaget, fordi de var gengivet i samlingen i sort/hvide udgaver, som ikke var gode nok til digital visning, og fordi det ville have været omfattende at afklare ophavsrettigheder og at fremskaffe nye optagelser. De arkæologiske optegnelser fra materialet er ikke medtaget, fordi de rent ud sagt er blevet forældet i mange tilfælde. Det er bedre at benytte Kulturstyrelsens baser (se linksamlingen).

Projekt Middelalderbyens kildesamling består af hulkort med fotokopier af tekster, der er fundet ved gennemgang af en omfattende mængde arkivalier og historisk litteratur. Samlingen indeholder tekster, der tidligere er publiceret i kendte kildeudgivelser som f.eks. Diplomatarium Danicum, men der eksisterer også tekster fra en del mindre kendte kildeudgivelser som f.eks. Fru Eline Gøyes Jordebog. Vi har suppleret med danske oversættelser af en række af de kilder, der i den oprindelige hulkortsamling kun var medtaget på fremmedsprog, fortrinsvis latin. Oversættelserne er hentet fra Danmarks Riges Breve. Det gælder for alle teksterne – både afskrifter af arkivalier og de tekster, der tidligere er publiceret – at de er udvalgt og samlet af ud fra nogle bestemte principper, som nævnes nedenfor.

Databasens karakter

Kildesamlingen danner en vigtig del af grundlaget for vores viden om danske middelalderbyers historie, for den har gennem en lang årrække været lagt til grund for forskning inden for feltet. Når samlingen ikke har været udlånt til forskere, har den været opbevaret på Moesgaard og på forskellige kulturhistoriske museer, hvor den også kontinuerligt er blevet anvendt til forskning, undervisning og arkæologiske forundersøgelser.

Den digitale publicering sikrer en bedre udnyttelse af Projekt Middelalderbyens store indsamlingsarbejde, fordi flere end tidligere hermed får mulighed for at benytte samlingen i samlet form. Forhåbentligt vil digitaliseringen betyde, at samlingen fortsat vil udgøre et væsentligt grundlag for forskning og nye publikationer.

Det var den oprindelige tanke, at teksterne især skulle indsamles med henblik på at bestemme købstædernes alder og topografiske udvikling gennem middelalderen, men de har et potentiale, der rækker videre endnu. Erfaringen har nemlig vist, at kildesamlingen også kan anvendes til socialtopografiske undersøgelser og til at sammenligne træk af købstædernes historie. Kildesamlingens komparative potentialer er endnu ikke blevet tilstrækkeligt udnyttet, men det kan databasen måske gøre noget ved. Komparative studier er nemlig forsøgt tilgængeliggjort vha. emneord, der gør det lettere at sammenligne udvalgte områder som f.eks. byernes infrastruktur.

Scanning og redaktionelle principper

Databasen er opbygget omkring hulkortenes tekster, der er blevet ”løftet af” hulkortet vha. optical character recognition software (også kaldet ocr-skanning). Selvom teksten er flyttet fra hulkort til database, er det stadigt muligt at se et billede af hulkortet, for det ligger også i databasen.

Teksterne er korrekturlæst efter ocr-skanningen for at fjerne de fejl, der altid opstår, når man ocr-skanner gamle tekster. Dette er foregået på den måde, at den originale tekst er gennemlæst og den digitale tekst korrigeret. Der kan fremkomme fejl, som korrekturlæsningen ikke har fanget: f.eks. et utydeligt ”ø”, der er blevet overført som et ”o” eller ”u”. Korrekturlæsningen er ellers, så vidt som det har været muligt, foretaget med henblik på at gengive kilden, som den fremgår af hulkortet.

Man skal dog være opmærksom på, at de digitale tekster i nogle tilfælde ikke er fuldstændig identiske med de oprindelige tekster, for der er foretaget flg. harmonisering af bogstavstyper, noter, referencer og tegnsætning:

Harmonisering af bogstavstyper er foretaget i de tilfælde, hvor den originale publikation har været trykt med gotiske bogstaver. Disse tekster er indtastet manuelt med latinske bogstavstyper, for ocr-softwaren kan nemlig til trods for en kontinuerlig udvikling endnu ikke genkende gotisk skrift tilstrækkeligt.

Noteapparatet er harmoniseret, og noterne er ikke umiddelbart synlige i den digitale tekst. Indsamlerne har ofte undladt at indsamle noterne, og det ville have været en uoverskuelig opgave at indsamle og ændre noteapparatet fra de mange forskellige tekstudgaver, der ligger til grund for kildesamlingen. Men er man interesseret i teksternes noter, finder man dem på billederne af de oprindelige hulkort.

De bibliografiske referencer er også harmoniseret efter moderne gængse retningslinjer. Når databasens reference ikke altid er identisk med hulkortets reference, skyldes det ofte, at indsamlerne ikke har haft en ensformig arbejdsgang for referencer og forkortelser.

Tegnsætningen er harmoniseret således, at alle parentestyper er medtaget bortset fra vinkelparenteser, <>, som databasen vil forveksle med html-kode. Disse er erstattet med skarpe parenteser, [ ], da dette oftest er, hvad vinkelparenteserne repræsenterer.

Opstår der tvivl om korrekturlæsningen eller harmoniseringen af bogstavstyper, noter, referencer og tegnsætning, kan man altid åbne billedet af det originale hulkort og evt. verificere med en original reference.

Alle tekster er blevet tilført emneord (se databasens søgefelt). Det havde været ideelt, hvis vi havde kunnet overføre emnekoderne fra hulkortene fra det oprindelige projekt. Det var blot ikke muligt, da ikke alle kodebøgerne viste sig at eksistere længere, ligesom der i praksis var afvigelser fra by til by.

De benyttede kildesamlinger

Databasen til Projekt Middelalderbyen består af kilder fra en lang række forskellige kildesamlinger til dansk middelalderhistorie. Her følger en beskrivelse af de kildesamlinger der oftest optræder i databasen.

Diplomatarium Danicum (Dipl. Dan.). Værket er et diplomatarium, dvs. en samling af diplomer – aktstykker eller dokumenter primært af retsgyldig karakter – og omhandler danske forhold for perioden 789 til 1412. Arbejdet med værket blev påbegyndt i 1932 af det Danske Sprog- og Litteraturselskab og er under fortsat udvikling. Fra år 2002 er kilderne ikke længere udkommet i bogform, men er i stedet tilgængelige via internettet. I Projekt Middelalderbyens kildesamling indgår rækkerne 1 til 3, der indeholder en kronologisk samling af kildemateriale fra 789-1375. Databasens ældste kilde fra dette værk er en kilde dateret 948, hvori den første biskop af Aarhus nævnes. Kilderne introduceres med en sammenfatning på moderne dansk, men er gengivet på originalsproget, enten latin, middel-nedertysk eller middeldansk.

Danmarks Riges Breve (DRB) er en oversættelse af den fulde tekst fra Diplomatarium Danicum til nudansk. Danmarks Riges Breve er udkommet samtidigt med Diplomatarium Danicum og indeholder foruden oversættelser på moderne dansk også sammenfatningerne. Samlingen indgår ikke i det oprindelige Projekt Middelalderbyen, men er inddraget i databasen som supplement til Diplomatarium Danicum

Repertorium Diplomaticum Regni Danici Mediævalis eller Fortegnelse over Danmarks Breve fra Middelalderen (Rep.) er en kronologisk fortegnelse over dansk kildemateriale fra år 1085 frem til år 1513. Første bind blev udgivet i 1894, og det sidste blev udgivet i 1939. Der er 13 bind i alt. De første fire bind blev redigeret af Kristian Erslev og Anne W. Hude; de sidste 9 blev redigeret af William Christensen. Fortegnelserne består enten i en henvisning til, hvor teksten findes trykt eller i en gengivelse af originalteksten. Efter William Christensen overtog redaktionen, blev flere tekster end tidligere gengivet i fuldt. Teksterne er gengivet på originalsprog, og der eksisterer ikke oversættelser til disse tekster. Databasens ældste kilde fra dette værk er en kilde fra bind 2 dateret 12. april 1367, og dokumentet omhandler en ejendomshandel.

Ideer til videre anvendelse

Der er klare muligheder for, at senere tiders forskere kan forbedre databasen. Foruden oplysninger om alder og topografi er kildesamlingen rig på oplysninger om titler, erhvervstilnavne og besiddelsesforhold, og det er bestemt en mulighed at udnytte dette som indgang til undersøgelser af byernes politiske og sociale liv. Databasen vil kunne forbedres for at gøre dette arbejde lettere. Eksempelvis kunne en markering af hver enkelt borgmester og rådmand føre til undersøgelser af embedscyklusser, og en markering af købere og sælgere føre til en undersøgelse af udvikling i besiddelsesforholdene. Kildesamlingen rummer stadig mange muligheder.

Publikationer:

Der udkom flere publikationer som følge af Projekt Middelalderbyen.

- Bd. 1: Ingrid Nielsen: Middelalderbyen Ribe, 1985.

- Bd. 2: Marianne Johansen: Middelalderbyen Køge, 1986.

- Bd. 3: Aage Andersen: Middelalderbyen Næstved, 1987.

- Bd. 4: Hans Krongaard Kristensen: Middelalderbyen Viborg, 1987.

- Bd. 5: Annemette S. Christensen: Middelalderbyen Odense, 1988.

- Bd. 6: Helle Reinholdt: Middelalderbyen Svendborg, 1992.

Aalborgmaterialet er anvendt i Erik Johansen, Bodil Møller Knudsen og Jan Kock: Fra Aalborgs fødsel til Grevens Fejde 1534. Aalborgs historie, bind 1, 1992.

Værkerne kan søges og bestilles via Byhistorisk Bibliografi.

Publikationen Middelalderbyen: Vejledning til projektets registreringssystem og -kort (1977) kan hentes på dette link

Den oprindelige plan om at udgivet et oversigtsværk om de danske byers udvikling i middelalderen blev ikke realiseret i sin tid, men er under realisering nu med økonomisk støtte fra Velux-Fondene.

Tak til

Digitalisering og webpublicering er betalt af Velux-Fondene som en del af en større bevilling til at skrive de danske middelalderbyers historie og dermed færdiggøre Projekt Middelalderbyen.

Der er indhentet særlig tilladelse fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab til at publicere de mange tekster fra Diplomatarium Danicum og Danmarks Riges Breve.

Tak til Statens Arkiver og Aarhus Stadsarkiv for at have huset vores medarbejdere i perioder af projektet.

Tak for råd og opbakning til Olaf Olsen og Bjørn Poulsen. Tak til Jan Kock og Hans Krongaard Kristensen samt en række af de lokale museer for hjælp med at fremfinde hulkort og andet materiale.

Medarbejdere

Scanning, emneord, korrektur, normalisering og redaktion: Cand. mag. Lars Kjær

Korrektur, herunder latinsk korrektur, samt normalisering mv.: cand.mag. Kerstin Hundahl

Korrektur og normalisering mv.: Cand. mag. Helle Pedersen

Korrektur: Ph.d.-studerende Marie Bønlykke Spejlborg

Database: Per Bitsch

Web: Inet Design Aps

Projektleder: Ph.d. Søren Bitsch Christensen

Links

Fund og Fortidsminder http://www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/

Fredede og Bevaringsværdige Bygninger: https://www.kulturarv.dk/fbb/index.htm;jsessionid=9CB0C39B078F967B402B9B4019838BF7