Søfarten i Korsør
Indhold
- Korsør i 1700-tallet
- Handelsveje og –varer
- Færgefarten
- Vækst og travlhed – Korsør i 1800-tallets første halvdel
- Forbedringer på havnen
- Prøveklud og model – havnekommissionen i Korsør
- Havnekommission oprettes
- Resumé
- Noter
Korsør i 1700-tallet
I 1700-tallet oplevede søfarten i Korsør både op- og nedture. Generelt lå handelsflådens tonnage på et stabilt leje, selv om der kan spores en nedadgående tendens i den sidste del af 1700-tallet. Handelsflåden kom relativt pænt igennem Den Store Nordiske Krig (1709-20), men derimod blev den hårdt ramt af den efterfølgende økonomiske lavkonjunktur i 1730’erne. Forholdene bedredes siden betragteligt, selv om byen konstant måtte kæmpe med vanskelige besejlingsforhold forårsaget af vedvarende tilsanding.
Maritimt stod Korsør stærkest i 1700-tallets første tres år, mens de følgende fyrre år bød på vanskeligheder. Byen kunne ikke holde momentum med andre maritime centre, som særligt under Den florissante handelsperiode (1778-1807) oplevede en kolossal tonnagetilvækst. Samme vækst fandt på trods af byens gode placering ved Storebælt ikke vej til Korsør i samme periode. Nok en gang påkalder besejlingsforholdene sig opmærksomhed, fordi netop i 1760’erne og 1770’erne var tilsandingen blevet så stort et problem, at byen måtte have en muddermaskine til hjælp. Ligeledes havde skipperne i Korsør svært ved at konkurrere med ærøboerne, som i stigende grad fandt vej til Korsør.[1]
Handelsveje og –varer
Fartøjer fra Korsør var i kontakt med Flensborg, Lübeck og Norge.
Et øjebliksbillede fra 1733 giver en fin karakteristik af søfartens træk i Korsør. Mens København praktisk talt ikke var mål for byens udskibede varer, fandt disse derimod vej til Flensborg, Lübeck og Norge. Eksempelvis sejlede byens største skib på 26 læster i 1733 to gange en ladning kornvarer til Bergen for siden at gå direkte til Lübeck med fisk og derfra tilbage Korsør. Trekantshandel over Norge var dog snarere undtagelsen end reglen. Langt hyppigere var byens mindre fartøjers direkte besejling af Flensborg og Lübeck, hvortil de udskibede kornvarer, og som returvarer hjembragtes hør, hamp, tjære, mursten, tagsten o.lign.
Dertil kom færgefarten, som foruden at fragte passagerer og post i 1733 sejlede 3.243 stk. kvæg, 238 heste og 178 svin fra Nyborg til Korsør. Disse dyr var – hestene undtaget – undervejs til de københavnske spiseborde. I 1733 eksporteredes fra Korsør godt 10.000 tdr. kornvarer til Norge og 4.500 tdr. til det øvrige Danmark dvs. primært Flensborg og Lübeck. København blev dog i stigende grad i løbet af 1700-tallet mål for varerne fra Korsør.[2] Op mod 80 pct. af kornvarerne var byg og forarbejdet malt. En væsentlig del af det udskibede korn var det såkaldte magasinkorn (skattekorn). Fisk spillede derimod ingen synderlig rolle som eksportvare.[3]
Besejlingsmønstret fra 1733 genfindes godt hundrede år senere. Norge og Lübeck var fortsat de mest besejlede destinationer, mens København spillede en sekundær rolle. Derimod var skibe fra Korsør begyndt at indgå i udenrigshandelen.[4]
Færgefarten
Nyborg og Korsør har siden 1300-tallet haft en fast privilegeret færgeforbindelse. Dertil kom postforbindelsen, der blev oprettet i 1653. I anden halvdel af 1700-tallet havde Korsør fire smakker og fire isbåde, der sejlede i fast pendulfart til Nyborg. To af byens færgesmakker skulle ligeledes besørge posten.
Sammen med Nyborgs seks færgesmakker blev der i 1785 foretaget intet mindre end 800 dobbeltture og overført ca. 6.500 passagerer heriblandt også tropper. I efterårsmånederne blev der ligeledes transporteret levende kvæg. Alene i 1785, som var et travlt år, blev der overført 5.405 stk. kvæg, 1.363 lam, 177 svin foruden godt 2.000 heste fra Nyborg til Korsør. Den modsatte vej var tallene meget begrænsede.[5]
Færgefartens betydning for Korsør kan næsten ikke overdrives. Byen var både et trafikalt, økonomisk og kommunikationsmæssigt centrum. Med jernbanens ankomst til Korsør i 1857 steg færgeforbindelsens betydning yderligere.
Vækst og travlhed – Korsør i 1800-tallets første halvdel
1800-tallets første år var ikke gode år for skipperne i Korsør. Byens handelsflåde var fortsat inde i en nedadgående trend. Imidlertid medførte Englandskrigen (1807-14) en voldsom tonnagetilvækst. Det er påfaldende, fordi englænderne var meget tilstedeværende i Storebælt, hvorigennem de konvojerede store flåder. De havde posteret linieskibe ved indsejlingen til og undervejs i bæltet.[6] Derfor var det behæftet med en betydelig risiko for opbringelse, boring eller i værste fald sænkning at stævne ud fra Korsør. Af samme grund var forbindelsen til Nyborg under krigen meget ustabil. Korsør kom dog gennem krigen og Statsbankerotten i 1813 med en væsentligt større handelsflåde, men da landet blev ramt af landbrugskrisen (1818-28), medførte det fornyede problemer for købstaden.
Forbedringer på havnen
I slutningen af 1820’erne blev de økonomiske konjunkturer bedre, og i Korsør faldt dette samme med væsentlige forbedringer af havnen. Således var der skabt virkeligt gode forhold for søfarten, som fra 1830’erne og frem trivedes i Korsør. Særligt i 1840’erne oplevede Korsør en eksplosiv tonnagetilvækst, som bragte den hjemmehørende handelsflådens samlede drægtighed op på omkring 800 læster i slutningen af fyrrerne.
Ti år senere var tonnagen med jernbanens mellemkomst næsten blevet fordoblet.[7] I modsætning til under den Florissante handelsperiode fik Korsør denne gang sin part af tonnagetilvæksten, hvorved byen blev en af provinsens absolut største søkøbstæder målt i samlet tonnage.[8]
Prøveklud og model – havnekommissionen i Korsør
Korsør havde traditionelt haft stort held til at påkalde sig centraladministrationens opmærksomhed, når det angik byens havne- og besejlingsproblemer. Dette skyldtes byens placering. Færgefarten, postoverførelsen og ikke mindst troppetransporter fra Korsør til Nyborg spillede en vigtig rolle for enevælden. Byen fik derfor lov til at opkræve adskillige ekstra havneafgifter, som kunne sikre vedligeholdelsen af havnen.
Allerede i 1761 havde man taget en muddermaskine i brug i den evigt pågående kamp mod tilsandingen af havnen, men da maskinen havde været ude af drift i nogle år, blev det for meget for postskipperen Andreas Langballe, som klagede. Staten sendte i 1797 kommandørkaptajn Poul Løvenørn til byen. Han tilsluttede sig Langballes kritik af magistratens mangelfulde og utilstrækkelige arbejde. Besøget resulterede i en række forslag, hvoraf det vigtigste var, at administrationen af havnen blev udskilt af magistraten.
Havnekommission oprettes
Fremover skulle havnen administreres af en havnekommission bestående af borgmesteren eller byfogeden samt to skibsfartskyndige borgere. Havnekommissionen, som skulle fremkomme med tilstandsrapporter og forbedringsforslag, skulle kommunikere direkte med stiftsamtmanden, dvs. uden om magistraten. Dertil kom, at kommissionen blev økonomisk selvstændig.
Korsør (og Kalundborg) kom til at danne skole, fordi alle købstæder i 1798 blev påbudt at nedsætte en havnekommission. Staten fastsatte regler for hver enkelt købstads havn, herunder også hvilke havne- og brotakster byen måtte opkræve. Endvidere åbnedes der mulighed for at søge statslån i forbindelse med vedligeholdelse og forbedring af den lokale havn. I Korsør lånte havnekommission i perioden 1799-1812 17.000 rdl. af staten.[9][10] Midlerne blev brugt til den kontinuerlige opmudring af havnen.[11]
Resumé
Søfarten spillede en meget betydende rolle for Korsør. Ikke blot havde byen en fast færge- og postforbindelse til Nyborg, men der foregik også en livlig trafik af levende kvæg over bæltet. Byen handlede fortrinsvis på Norge, Lübeck og Flensborg. Også i Korsør var havnen af vital betydning, hvilket staten også havde blik for ikke mindst på grund af, at betydelige troppetransporter udgik fra Korsør. Derfor fik byen allerede i 1761 en muddermaskine til hjælp i kampen mod tilsanding. Korsør kom til at danne skole for dannelsen af havnekommissioner i 1798. Byens stilling som trafikalt knudepunkt var således fremherskende, før jernbanen kom til byen i 1857.
Noter
[1] Anders Monrad Møller: "Fra galeoth til galease" s. 32 og 137
[2] Anders Monrad Møller: "Fra galeoth til galease" s. 76-7 og 129-131
[3] Jørgen Mikkelsen: "Søfart og havneadministration i Korsør og Skælskør ca. 1740-1800" s. 13-5
[4] Anders Monrad Møller: "Jagt og skonnert" s. 224-26
[5] Jørgen Mikkelsen: "Søfart og havneadministration i Korsør og Skælskør ca. 1740-1800" s. 17
[6] Ole Feldbæk: "Dansk søfartshistorie bd. 3" s. 203-5
[7] Anders Monrad Møller: "Jagt og Skonnert" s. 42-6
[8] Anders Monrad Møller: "Dansk søfartshistorie bd. 4" s. 47
[9] Jørgen Mikkelsen: "Søfart og havneadministration i Korsør og Skælskør ca. 1740-1800" s. 40-6
[10] Wilhelm von Rosen: "Købstædernes havnekommissioner 1798-1868" s. 168-189
[11] L. F. La Cour: " Korsør. Bidrag til Egnens, Byens og Havnens Historie" s. 309