Søfarten i Korsør i tal
Indhold
- Skibenes størrelse
- Samlet tonnage
- Gennemsnitlig størrelse
- Skibenes antal
- Bemærkninger til tabellerne
- Regneark til download
Skibenes størrelse
Samlet tonnage
I diagram 1 er handelsflådens samlede tonnage illustreret, og der viser sig et billede af en noget springende udvikling. I 1706 lå tonnagen på 136,5 kmcl., men i 1723 var den steget til 186,5 kmcl. for så at falde til 135 kmcl. i 1733. Herefter steg tonnagen støt og nåede i 1753 op på 194 kmcl., men faldt til 133 kmcl. i 1763. Mod slutningen af 1700-tallet fortsatte tonnagen en lidt ujævn udvikling med fald og stigninger, men tendensen var mest nedadgående og endte i 1803 på 95 kmcl. En drastisk stigning i tonnagen sås i 1813 til 229 kmcl., hvilket var periodens højdepunkt. Med 82 kmcl. i 1822 var tonnagen igen nede. Tonnagen tog et spring i 1832 til 181 kmcl., men i sammenligningen med de øvrige år i diagrammet var denne stigning reelt ikke så voldsom som diagrammet viser pga. sjettedelsmoderationens ophævelse.
Gennemsnitlig størrelse
Den gennemsnitlige størrelse for skibene i Korsørs handelsflåde er ligeledes afbilledet i diagram 1, og her ses også en noget ujævn udvikling. Fra 1706 med 13,65 kmcl. steg gennemsnitsstørrelsen til 15,54 kmcl. i 1723. Herefter fulgte en periode fra 1733 til 1763 hvor gennemsnittet lå nogenlunde stabilt mellem 10,21 kmcl. i 1753 som højeste og 8,87 kmcl. i 1763 som laveste niveau. I de sidste år af 1700-tallet var den gennemsnitlige størrelse mere svingende, fra 1773 til 1783 faldt størrelsen fra 15,9 kmcl. til 13,57 kmcl., for derefter at hæve sig til 20,36 kmcl. i 1793. Efter århundredeskiftet faldt gennemsnitsstørrelsen til 10,93 kmcl. i 1803, blot for at stige til nye højder i 1813 med 22,9 kmcl. Igen faldt gennemsnittet dybt til 7,45 kmcl. i 1822, men steg i 1832 til 18,1 kmcl. For 1832 må der dog tages forbehold for sjettedelsmoderationens indflydelse på sammenligningen.
Skibenes antal
Diagram 2 giver et billede af antallet af fartøjer i handelsflåden og deres fordeling over og under ti kmcl. Fra starten af 1700-tallet blev mængden af skibe uafbrudt forøget til og med 1753. I 1706 var der ti skibe, heraf var fire under og seks over ti kmcl., og i 1753 var der nitten med ti under og ni over ti kmcl. Anden halvdel af 1700-tallet bød på et fald, i 1793 var der syv både tilbage, hvor de tre var under og fire var over ti kmcl. Det samlede antal holdt sig henover århundredeskiftet, dog med ét enkelt skib mere under ti kmcl. i 1803. Herefter steg handelsflåden til elleve fartøjer i 1822, her var otte under og tre var over ti kmcl. I 1832 mistede flåden ét skib, så der nu var ti, der var fordelt med seks over og fire under ti kmcl. Som det var tilfældet med diagram 1, spiller sjettedelsmoderationen igen en rolle i diagram 2, idet der reelt har været flere fartøjer over ti kmcl. før 1825.
Bemærkninger til tabellerne
Tabellerne er en digitaliseret version af bilagene til Anders Monrad Møllers bøger Fra galeoth til galease (1981) og Jagt og skonnert (1989.
I regnearkene findes en udspecificering af færger i perioden 1707-1807.
Man må holde sig for øje, at tabellerne, og dermed diagrammerne, er baseret på det ubearbejdede kildemateriale, læstetallene kan være noget upræcise, og i hvert fald før 1825 er disse ca. 15-20 pct. for små pga. den hemmelige sjettedelsmoderation, jfr. det metodiske afsnit.
Regneark til download
Se også den særlige læsevejledning (Word) til regnearkene.
Regnearkene er i Microsoft Excel-format og kan åbnes med Microsoft Excel 97 og senere versioner.