Søfarten i Varde
Indhold
- Varde i 1700-tallet
- Forarmende krige
- Nyt opsving
- Handelsveje og –varer
- Hen over århundredeskiftet
- Englandskrigens betydning
- Resumé
Varde i 1700-tallet
Varde tolddistrikt havde i de første tres år af 1700-tallet en ganske anseelig handelsflåde, som dog mod århundredets slutning næsten forsvandt. Købstaden var nærmest umulig at besejle, fordi Varde å var så tilsandet, at selv pramme vanskeligt kunne anløbe byen. Derfor lå toldstedet også ved Hjerting, som ligger ved indsejlingen til Hjerting Fjord. Langt størstedelen af Varde tolddistrikts handelsflåde lå før Nordbys indrullering under tolddistriktet ved Hjerting og i mindre grad i Ho. Ifølge stiftsrelationen fra 1735 prægedes Varde af stilstand, og landbruget blev tillagt den største betydning. Traditionelt blev håndværk og handel regnet for vigtigst.
Forarmende krige
1600-tallets mange krige havde forarmet Varde-købmændene i en sådan grad, at de stod uden kapital. Deres forhold blev ikke lettere af, at Hjerting lå godt 15 kilometer til lands og det dobbelte til vands fra købstaden. De miserable forhold i købstaden blev modsvaret af Hjerting, som i 1730’erne både havde Vadehavets største handelsflåde og den største besejling. Hjertings to hvalfangere udgjorde med sine 32 læster dog en stor procentdel af handelsflåden.
Nyt opsving
I 1740’erne og små to årtier frem oplevede tolddistriktet på ny et opsving i udskibningen af levende kvæg – uden at omfanget dog tilnærmelsesvist nærmer sig fordums tid. Fra omkring 1760’erne gik det dog tilbage både for Hjerting og for Varde tolddistrikt som helhed. Meget tyder på, at Varde-købmændene grundet gammelt jalousi over for Hjerting mod 1700-tallets slutning i stigende grad dirigerede deres flåder og investeringer over Nordby. Alene i 1779 foretog de 76 fartøjer i Nordby tilsammen 182 rejser på Varde. Studehandelen, som Vadehavet havde slået sig op på i 1500-tallet og 1600-tallet, var mod århundredets slutning så godt som ophørt. Heller ikke korneksportens omfang var stort, ligesom fiskeriet var aftagende. Mange søfolk søgte derfor andre næringsveje. Det er dog nærliggende at se en sammenhæng mellem denne tilbagegang og Fanøs ((indsæt link)) samtidige kraftige vækst.
Handelsveje og –varer
Fartøjer fra Varde havde kontakt med Norge, Hamborg, Hertugdømmerne, Holland og Ishavet.
I 1733 havde Varde tolddistrikts handelsflåde et meget bredt operationsområde. 22 pct. af tonnagen indkom fra Norge, hvortil udskibedes 1.300 tdr. rug og byg. Fartøjerne returnerede med norsk tømmer. Desuden udskibedes 2.000 tdr. rug og for 721 rdl. sortepotter (jydepotter) tilfremmede steder, hvilket fortrinsvis dækkede over Hamborg, hertugdømmerne og Holland. Ladningerne til Holland blev suppleret med talg, svinebørster, pennefjer o. lign. Returvarerne bestod derimod af små partier af forskellige luksusvarer.
I 1720 blevDet Hiertingske Grønlandske Rhederioprettet, ligesom der blev anlagt et trankogeri. Årligt blev rederiets 16 læster store skib sendt til Ishavet mellem Grønland og Svalbard på hval- og sælfangst. I årene 1727-34 blev det desuden ledsaget af nok en fanger.
Udskibningen af levende kvæg var i 1700-tallet kun en ringe afglans af situationen i 1600-tallet. Befolkningsnedgangen i anden halvdel af 1600-tallet i Nederlandene – den traditionelle aftager af stude – og især indførslen af en høj indførselstold på udenlandsk kvæg i Nederlandene i 1725 var hårde slag for Vadehavets studehandel. Mens der i 1731 udskibedes 44 studer fra Hjerting, blev der to år senere ikke udskibet én eneste. Under indtryk af kvægpesten i midten af 1700-tallet fik studehandelen en kort opblomstring, men den døde snart helt ud. Det samme kan siges om eksporten af flyndere, som også i 1600-tallet havde skabt betydelig velstand. I 1731 udskibedes 126.000 stk. flyndere, hvilket var identisk med middelgode år i 1600-tallet. To år senere var antallet faldet til 11.400. En generation senere var denne eksport yderligere halveret.
Hen over århundredeskiftet
Misstemningen træder klart frem i en indberetning fra Vardes by- og herredsfoged fra 1806. Købstadens sejlads er ikke bare ringe, Varde er nærmest umulig at besejle. Sine steder var åens dybde kun lidt over en halv meter, og så lå købstaden endda små 20 km op ad åen. En opmudring af åen kunne ifølge birkedommeren vende Vardes modgang til fremgang. I Hjerting var søfarten ligeledes ringe.
Englandskrigens betydning
Englandskrigen (1807-14) var meget mærkbar i området, fordi engelske orlogsfartøjer og kapere overalt truede med at opbringe og tilfangetage søfarende, som trodsede krigstilstanden og gik på havet. Den landbrugskrise, som fulgte få år efter krigen, lettede ikke forholdene i Varde og Hjerting. Sidst i 1820’erne og i 1830’erne oplevede særligt Hjerting på ny fremgang, mens Varde fortsat var umulig at besejle. Alligevel blev Varde/Hjerting for alvor blev sejlet agter ud af fannikkerne i første halvdel af 1800-tallet, og som århundredet skred frem, blev forskellen kun større.
Resumé
Varde tolddistrikts toldsted lå i Hjerting og ikke i købstaden Varde, fordi det var meget vanskeligt at sejle op ad Varde Å. Selv om tolddistriktet havde en anseelig handelsflåde i første halvdel af 1700-tallet, så fik distriktets skippere det stedse vanskeligere. I løbet af 1700-tallet faldt mængden af eksporterede stude og fisk, ligesom hval- og sælfangsten også blev opgivet. Samtidig opblomstrede det maritime miljø på Fanø til stor ugunst for særligt Hjerting. Vardes dårlige besejlingsforhold var fortsat et problem i første halvdel af 1800-tallet, hvor Hjerting derimod oplevede en tonnagetilvækst, som dog på ingen måde tåler sammenligning med Fanøs.