Søfarten i Vordingborg
Indhold
- Vordingborg i 1700-tallet
- Handelsveje og -varer
- Vordingborg i 1800-tallet: Handelsflåden under krig og kornkrise
- Resumé
- Noter
Vordingborg i 1700-tallet
Den vordingborgske handelsflåde var ikke særligt stor i starten af 1700-tallet. I 1733 bestod flåden kun af et par mindre jagter. 95 pct. af den samlede besejling i Vordingborg foregik på fremmede skibe. Besejlingen var i øvrigt heller ikke specielt stor. Vordingborg hørte i 1733 til blandt de 8 mindste distrikter i den kongerigske provins målt på den samlede tonnage.[1]
Handelsveje og -varer
Vordingborg var i forbindelse med København, Flensborg, Lübeck og Norge.
Omkring 40 pct. af den indkomne tonnage i Vordingborg kom fra København og omkring 60 pct. sejlede til København i 1733. Denne fart gik hovedsageligt på et par store galeother fra København og en række mindre Dragør-jagter. Der var kun ét lokalt skib, der deltog.
København var Vordingborgs største handelsforbindelse set ud fra indkommende og udgående tonnage. På importsiden havde Vordingborg en relativt stor indførsel af havre, der nok er blevet brugt til at fodre rytterdistriktets heste på Vordingborg slotsplads.[2]
I farten på Flensborg, der spillede en betydelig rolle som alternativ til København, var det næsten udelukkende Flensborg-skippere, der varetog sejladsen. I Lübeck var det skippere fra Stege, der stod for halvdelen af transporten. Norgesfarten spillede også en omend mindre rolle i Vordingborg, der eksporterede et par hundrede tønder byg, rug og malt til Norge.[3]
Vordingborg havde en god kontakt til de omkringliggende tolddistrikter, da det var skippere herfra, der næsten udelukkende varetog byens skibsfart. Karakteristisk var de meget dominerende skippere fra København og Dragør. Dragør-skipperne sejlede skibe på omkring 5½ læster, mens københavnernes skibe var omkring det dobbelte.[4]
Vordingborg i 1800-tallet: Handelsflåden under krig og kornkrise
Til trods for de gode konjunkturer under Den florissante handelsperiode (1778-1807) oplevede Vordingborgs handelsflåde nogle trange år i starten af 1800-tallet. I 1807, hvor Englandskrigen udbrød, havde byen således kun seks skibe med en samlet drægtighed på 61 kmcl. Mens krigen mange steder forårsagede en kraftig reduktion af handelsflåden som følge af opbringelser o. lign., så oplevede Vordingborg under krigen en ganske pæn tilvækst i tonnage. Nogle år efter krigen faldt kornprisen imidlertid voldsomt, hvilket gjorde landets vigtigste vare, korn, næsten usælgeligt. Desuden blev den maritime konkurrence skærpet efter krigen. Som følge freds- og kornkrisen havde handelsflåden overalt og derfor også i Vordingborg nogle svære år omkring 1825, hvor mange oplagde deres skibe.
Resumé
Frem mod midten af 1700-tallet blev Vordingborgs handelsflåde stedse mere ubetydelig. Besejlingen af købstaden blev fortrinsvis varetaget af udefrakommende skippere. Det var i første omgang kontakten med hovedstaden. I anden halvdel voksede byens egen handelsflåde dog betydeligt. I de første årtier af 1800-tallet oplevede den en maritim fremgang til trods for Englandskrigen. Siden forplantede freds- og kornkrisens besværligheder sig dog også i Vordingborg.
Noter
[1] Anders Monrad Møller "Fra galeoth til galease" s. 32 og 74
[2] Anders Monrad Møller "Fra galeoth til galease" s. 74-75
[3] Anders Monrad Møller "Fra galeoth til galease" s. 74-75
[4] Anders Monrad Møller "Fra galeoth til galease" s. 75