Søfarten i Stubbekøbing
Indhold
- Stubbekøbing i 1700-tallet
- Konkurrence fra Ærø og Dragør
- Handelsvare og -veje
- Mod vækst og bedre tider – Stubbekøbing i 1800-tallet
- Årsager til Stubbekøbings vækst
- Resumé
- Noter
Stubbekøbing i 1700-tallet
1700-tallet blev én lang nedgangsperiode for handelsflåden i Stubbekøbing – undtaget er dog en periode i 1770’erne og 80’erne, hvor byen oplevede en mindre fremgang. I starten af 1700-tallet havde byen imidlertid en anseelig flåde, men Den Store Nordiske Krig (1709-20) medførte næsten en halvering af den samlede tonnage i Stubbekøbing, og da freden havde sænket sig, slog den efterfølgende økonomiske lavkonjunktur, som heller ikke bekom byen vel, igennem. Dertil kom, at den fremgang, som i det små indtraf mange steder fra århundredets midte, ikke fandt vej til Stubbekøbing. Den florissante handelsperiode (1778-1807) satte heller ikke videre præg på byen, selv om den skabte gode vækstbetingelser som følge af dansk neutralitetsudnyttelse.[1]
Konkurrence fra Ærø og Dragør
Stubbekøbings voksende vanskeligheder fra især anden halvdel af 1700-tallet er på ingen måde unikke. Samme mønster genfindes i Syd- og Sydøstsjælland samt en del steder på Lolland og Falster. Grunden hertil var de eksplosivt voksende maritime miljøer på Ærø og i Dragør. Når de først havde vundet fodfæste, havde de meget arbejdsomme Dragør-skippere ganske enkelt held til at udkonkurrere lokale skippere, fordi de foretog flere årlige sejladser, brød med vante sejladsmønstre og opererede med en mindre profitmargin end andre.[2]
Dette kunne man ikke hamle op med i Stubbekøbing, hvor også ærøboerne havde sat sig solidt. Således udskibede de i 1769 40 pct. af de eksporterede varer fra Stubbekøbing.[3] Ved indgangen til 1800-tallet var handelsflådens størrelse i løbet af ét århundrede blevet halveret, selv om provinsens samlede tonnage i samme periode var blevet fordoblet. Stubbekøbing havde således tabt maritime markedsandele. Intet tydede med andre ord på, at Stubbekøbing skulle opleve sin maritime guldalder i 1800-tallets første halvdel.
Handelsvare og -veje
Fartøjer fra Stubbekøbing var i kontakt med Norge, København og Lübeck.
Stubbekøbing havde et alsidigt operationsområde. I 1733 gik byens større fartøjer, tre galeother på hhv. 11, 12 og 13 læster, til Norge med kornvarer. Byens eksport af kornvarer var dog i 1733 relativt beskeden. Således udskibedes 1.200 tdr. rug og byg til Norge, mens der gik 1.500 tdr. til resten af Danmark. Stubbekøbings mindre skibe sejlede derimod i fast pendulfart på København, hvortil de bragte kornvarer samt fedevarer og frugt. Desuden gik et enkelt fartøj i 1733 til Lübeck for at hente kramvarer. Samme år blev byen anløbet af skibe fra Vordingborg, Sakskøbing og København.[4]
De efterfølgende årtier skiftede handelsvejene karakter. Ærøboerne og Dragør-skipperne satte sig, som århundredet skred frem, næsten totalt på Stubbekøbings handel på København. Således indberettede den stedlige byfoged Tanneriis i 1805, at alle byens fire jagter på mellem seks og sytten læster udskibede korn til Norge. Ligeledes handlede man med Lübeck. Påfaldende er det, at byfogeden ikke nævner noget om hverken Ærø- og Dragør-skippernes store synlighed i Stubbekøbing eller om den hensygnede handel på hovedstaden.[5]
Mod vækst og bedre tider – Stubbekøbing i 1800-tallet
Stubbekøbing kom styrket ud af Englandskrigen (1807-14), og fremgangen fortsatte til trods for Statsbankerotten (1813) og 1820’ernes landbrugskrise. Mens byens samlede tonnage i 1806 var på 45½ læster fordelt på fire skibe, var handelsflådens samlede drægtighed i 1814 på 79½ fordelt på seks skibe. I 1832 bestod flåden af et skib mere, men tonnagen havde nu rundet 150 læster. Og fremgangen toppede først i starten af 1850’erne. Stubbekøbing genvandt i efterkrigsårene den handels- og søfartsmæssige position, som byen i løbet af 1700-tallet havde sat over styr.
Væksten i Stubbekøbing blev endnu mere iøjnefaldende, idet byen savnede såvel skibsbro som havn. Derfor var anløbende skibe nødt til at omlade til pramme, som siden nok en gang måtte omlade til hestevogne.[6] Der blev først anlagt en havn i Stubbekøbing i løbet af 1840’erne.[7]
Årsager til Stubbekøbings vækst
En væsentlig årsag til Stubbekøbings vækst i første halvdel af 1800-tallet var, at købstaden i modsætning til mange andre byer kom relativt godt igennem de besværlige årtier i århundredes begyndelse. Så da de økonomisk konjunkturer blev bedre fra slutningen af 1820’erne, havde Stubbekøbing i forhold til byens størrelse en relativt stor operationel handelsflåde, som straks kunne tage andel i de gode tider. Samtidig anskaffedes i Stubbekøbing tillige med andre byer en række nye skibe til at supplere handelsflåden, hvorved stubbekøbingenserne relativt set vandt maritime markedsandele i 1830’ og 40’erne.[8]
Resumé
I 1700-tallet befandt søfarten i Stubbekøbing sig i en nedadgående spiral. Særligt i anden halvdel af århundredet blev den lokale handelsflåde udkonkurreret af de driftige skippere fra Ærø og Dragør. Mens Stubbekøbings traditionelle handel på København hensygnede, opretholdt byen forbindelserne til Norge og Lübeck. Stik imod oddsene oplevede Stubbekøbing i første halvdel af 1800-tallet en guldalder, hvor byen genvandt sin maritime position.
Noter
[1] Anders Monrad Møller: "Fra galeoth til galease" s. 32
[2] Ole Feldbæk: " Dansk søfartshistorie bd. 3" s. 21-3
[3] Anders Monrad Møller. "Fra galeoth til galease" s. 137-8
[4] Anders Monrad Møller: "Fra galeoth til galease" s. 84-5
[5] Gregers Begtrup: "Beskrivelse over Agerdyrkningens Tilstand i Danmark. Fyn, Langeland, Ærø, Lolland og Falster bd. II" s. 763
[6] Gregers Begtrup: "Beskrivelse over Agerdyrkningens Tilstand i Danmark. Fyn, Langeland, Ærø, Lolland og Falster bd. II" s. 763
[7] Anders Monrad Møller: "Dansk søfartshistorie bd. 4" s. 97
[8] Anders Monrad Møller: "Jagt og Skonnert" s. 43-6