Tolddistrikter

Søfarten i Stubbekøbing i tal

Indhold

  1. Skibenes størrelse
  2. Samlet tonnage
  3. Gennemsnitlig størrelse
  4. Skibenes antal
  5. Bemærkninger til tabellerne
  6. Regneark til download

Skibenes størrelse

Diagram 1.
Samlet tonnage og gennemsnitlig skibsstørrelse i handelsflåden.
(A. M. Møller: Fra galeoth til galease og Jagt og skonnert)

Samlet tonnage

Den samlede tonnage i Stubbekøbings handelsflåde fra 1701 til 1832 er illustreret i diagram 1. Tonnagen faldt fra starten af 1700-tallet, fra 99 kmcl. i 1701 til fyrre kmcl. i 1761, men var i 1773 steget til 66,5 kmcl. Herefter faldt flådens tonnage igen, og endte i 1793 på 26,5 kmcl. Efter århundredeskiftet hævede tonnagen sig igen til 34 kmcl. i 1803 og stigningen fortsatte i 1813 og 1822 til henholdsvis 59 kmcl. og 117 kmcl. I 1832 blev tonnagen forøget til 150,5 kmcl., men sammenligningen med de øvrige år i diagrammet, skal ses i lyset af ophævelsen af sjettedelsmoderationen, reelt var afstanden mellem 1822 og 1832 mindre.

Gennemsnitlig størrelse

I diagram 1 er også den gennemsnitlige skibsstørrelse i Stubbekøbings handelsflåde afbilledet. Efter et fald fra 8,25 kmcl. i 1701 til 7,05 kmcl. i 1707 blev gennemsnitsstørrelsen de følgende år forøget, og nåede i 1761 ti kmcl. I 1773 tog den gennemsnitlige skibsstørrelse et spring til 16,63 kmcl., men faldt efterfølgende og lå i 1793 på kun 6,63 kmcl. Henover århundredeskiftet blev gennemsnittet hævet til 11,33 kmcl. i 1803, og steg yderligere til 14,75 kmcl. i 1813. Gennemsnitsstørrelsen faldt til 11,7 kmcl. i 1822, men var næsten blevet fordoblet i 1832 til 21,5 kmcl. Sjettedelsmoderationens ophævelse spiller ind i 1832, men stigningen var stadig markant.

Skibenes antal

Diagram 2.
Antal skibe over og under 10 kmcl..
(A. M. Møller: Fra galeoth til galease og Jagt og skonnert)

Diagram 2 illustrerer antallet af fartøjer i Stubbekøbings handelsflåde i perioden 1701 til 1832 og deres fordeling over og under ti kmcl. Året 1707 er ikke medtaget i diagrammet, fordi kildematerialet dette år kun oplyser det totale antal på ti skibe. I 1701 var der tolv skibe i Stubbekøbings handelsflåde, hvoraf otte var under og fire var over ti kmcl. Antallet var i 1733 faldet til syv med tre over og fire under ti kmcl. Mængden af fartøjer blev fortsat reduceret, og i 1761 var der kun fire både i flåden, heraf var tre over mens ét var under ti kmcl. Antallet holdt sig stabilt indtil 1803, hvor flåden blev formindsket til tre skibe, her var to over og ét under ti kmcl. Flåden blev forøget i 1822 til ti både med seks over og fire under ti kmcl., men i 1832 var antallet faldet til syv, hvoraf kun ét skib var under ti kmcl. Som det var tilfældet i diagram 1, spiller sjettedelsmoderationen igen en rolle i diagram 2, idet der reelt har været flere fartøjer over ti kmcl. før 1825.

Bemærkninger til tabellerne

Tabellerne er en digitaliseret version af bilagene til Anders Monrad Møllers bøger Fra galeoth til galease (1981) og Jagt og skonnert (1989.

Man må holde sig for øje, at tabellerne, og dermed diagrammerne, er baseret på det ubearbejdede kildemateriale, læstetallene kan være noget upræcise, og i hvert fald før 1825 er disse ca. 15-20 pct. for små pga. den hemmelige sjettedelsmoderation, jfr. det metodiske afsnit.

Regneark til download

  1. Stubbekøbing.xls

Se også den særlige læsevejledning (Word) til regnearkene.

Regnearkene er i Microsoft Excel-format og kan åbnes med Microsoft Excel 97 og senere versioner.