Odense, 6. februar 1180 Sammenfatning, DanskKong Valdemar I. den Store fritager i lighed med tidligere konger Odense St. Knuds kloster for al kongelig afgift og tynge af alle dets besiddelser og afstår gæsteri, ægt, leding samt 40 og 3 marks bøder af dets landboer mod, at klostret overlader kongen halvanden fjerding jord i Quarstathe og landsbyen Søndersø samt holder ti hestespand rede, når kongen opholder sig på sin gård i Odense. Kongen fastsætter endvidere, at klostrets foged skal oppebære ti mark sølv af øen Sild samt midsommer gælden af Odense.Odense, 6. februar 1180 Oversættelse, DanskI den hellige treenigheds og udelelige enheds navn. Jeg Valdemar, af Guds nåde de Danskes konge, til alle sønner af kirken, vor hellige moder, såvel fremtidige som nulevende, helse i al evighed.Eftersom det har behaget kongernes konge - efter hvis plan vort samfund er opbygget - at overlade sceptermagten over Danernes rige til vort regimente, for at vi kunde gøre os fortjent til at modtage det evige rige som løn, og omend vi jo som følge af denne nåde bør påtage os at yde alle kirker i vore lande det nødvendige forsvar, skylder vi dog den hellige kirke i Odense med særlig opmærksomhed at tage vare på det, der er til dens nytte og tjener til dens gavn, samt værne den under advokatiets særlige ret, og dette såvel fordi kirken indeholder relikvier af ærværdige helgener - hvilke til vor glæde både har været vore forfædre, som de nu er fromme faddere for os hos Gud - som fordi klosterlivet i den ikke blot vides at være af ærværdig ælde men også at overgå andre kirker ved en større høst i sjæle; herom aflægger begge køn, såvel munke som nonner, som har grandprincipperne i deres ordensløfte herfra, i sandhed vidnesbyrd. Idet vi til fulde er blevet belært ved vore kongelige forgængeres eksempel, som har ladet samme kirke opføre og godkendt, at det, der var indrettet med henblik på munkenes påskønnelsesværdige levevis, skulde være fri for ethvert tjeneråg og for besværende byrder, udsteder vi denne frihedens lov for samme kirke og for munkene, der gør tjeneste for Gud sammesteds: at alle deres besiddelser, enten i landsbyer, skove, særjorder, enge eller i alle andre slags besiddelser, som de indtil dagen i dag, det vil sige den 6. februar, det er i den anden måned i år 1180 efter Herrens menneskevorden, vides ifølge pålideligt vidnesbyrd at have erhvervet og besiddet i riget Danmark i kraft af kongers, bispers og andre troendes gavmildhed, ved køb for rede penge eller ved mageskifte, skal til evig tid være fuldt undtaget fra og i alle henseender være fri for alle oppebørsels krav, som hører konger til. Alt, hvad der altså burde være at opkræve og udrede af den fornævnte kirkes landboer til vor gård, nathold, ægt, leding eller en hvilken som helst anden skyldighed eller skyldig pligt, der tilkommer den kongelige ret, samt opkrævningen af såvel 40- som af 3-marks bøder, skal altsammen med samme ret og i samme omfang tilhøre og være til disse munkes brug til evig tid. Men for at ikke den kongelige højheds ret skal synes vore efterfølgere at være forringet for dem ved en så vidtrækkende frihed, har vi med munkenes samtykke til hjemmel for os og vore efterfølgere overtaget halvanden fjerding jord i Quarstathe og den landsby, som hedder Søndersø, som de ved et privilegium fik af os som afregning for halvdelen af vor hovedlod på Fyn, og vi har med deres bifald truffet den afgørelse, at samme brødre skal have ti heste med folk rede for os, så ofte vi selv opholder os på vor egen gård i Odense. Vi har også fastsat, at deres værge - ikke vor ombudsmand - fra nu af skal oppebære de ti mark sølv fra øen Sild, der hvert år skal udredes, samt midsommergælden af Odense, hvilke de for begge deles vedkommende har fået af vore forgængere til hjælp til deres beklædning. Men hvis nogen nulevende eller fremtidig på nogen som helst måde drister sig til at bryde, hvad vi her har fastsat, vil han pådrage sig Gud den Almægtiges vrede og være ifaldet banlysning, og hans indsigelse - af hvad art den end måtte være - skal forblive uden frugt og være nytteløs. Men vor herre Jesu Kristi fred være med alle, der bevarer dette klosters rettigheder, så de både her må nyde frugten af deres gode gerninger og hos den strenge dommer modtage den evige fred som løn. Dette er givet i Hjulby den 6. februar år 1180 efter Herrens menneskevorden, i den trettende indiktion og den 22. epakt i nærværelse og med samtykke af vor søn Knud, idet gode vidner som Henrik Skerp, Ture, søn af Skjalm, Niels, søn af Stig, Peder, søn af Palle, Strange den unge, Tage, søn af Algot, Reder, Esbern, søn af Hågen, Niels, søn af Torkil, var til stede.Jeg Simon, biskop af kirken i Odense, har skrevet under med egen hånd.Jeg Karl, kongens kansler, har skrevet under.Jeg Emer, kongens kapellan, har skrevet under.Jeg Jon, kongens klerk, har skrevet under.Jeg Andreas, kongens klerk, har skrevet under.Jeg magister Jens har skrevet under.Jeg Balduin, kongens klerk, har skrevet under.Jeg Esger, provst, har skrevet under.Jeg Thomas, abbed i Holme kloster, har skrevet under.Jeg Sakse, provst ved kirken i Roskilde, har skrevet under. | Kilde:Danmarks Riges Breve 1:3, nr. 89. Emneord:Opland
-
- Landsby
- Skov
- Ager og eng
Konger og dronninger
-
Afgifter, told og skatter
- Byskat
Bystyret og andre verdslige institutioner og personer
- Kongsgård
Gejstlige institutioner og personer
- Abbed
- Biskop
- Klerk
- Kapellan
- Provst
- Kloster
Mønt, mål og vægt
- Møntsort
|
