Roskilde, 986 Oversættelse, DanskImidlertid lod Sven sig ej nøje med at fejde med sin Fader og saalunde bryde al Tugt og Skik: nej, for al vinde Almuen for sig gav han ret sine ugudelige Lyster Tøjlen og satte sig haardnakket i Hovedet, at han vilde lægge alle Helligdomme øde: han lukkede al Gudsdyrkelse ude af Landet og indførte atter Blot i Hovene og Ofre paa Hedengedernes Altre.Nu angreb hans Fader ham paa ny med en blandet Hær af Daner og Vender, mødte ham ved Kysten af Helgenæs, og holdt Kampen gaaende hele Dagen uden at fly, men ogsaa uden at vinde Sejr. Næste Dag holdt de kampmodige Hære Maalstævne for at slutte Forlig; og Harald vovede sig i Lid til Fredsmodet længere bort og trængte ind i Skovens Tykning, hvor han satte sig imellem Buskene for at forrette sin Nødtørft; men her fik han et Pilskud af Toke, der tørstede efter Hævn for hvad han havde døjet. Saaret blev han af sine Mænd bragt til Julin og opgav snart efter sin Aand. Hans Lig blev ført til Roskilde og højtidelig stedt til Jorde i den Kirke, som han selv nys havde bygget. Ti Fædrelandet, der ofte kun lidet skønner paa hvad godt det har i Eje, fik bagefter Øjnene op for den gudfrygtige Høvdings Værk; og havde man ej hyldet ham videre i levende Live, saa ærede man ham des mere efter hans Død, viste ham ved hans Ligfærd al mulig Hyldest og Godhed og tog venligt mod den Mands Støv, som man i levende Live kun havde vist Haan og Had. | Kilde:Sakses Danesaga. Oltid og ældste middelalder. s. 200 - 201. Emneord:Konger og dronninger - Byliv - Begravelse - Krigshandlinger og leding - Vold |
