• Søg Nulstil


Viborg, 21. februar 1170  Sammenfatning, Dansk

Benevent. Pave Alexander 3. tager Vor Frue kirke og augustiner kannike samfundet i Viborg i sin beskyttelse og stadfæster kannikesamfundets rettigheder og pri­vilegier.

Viborg, 21. februar 1170  Oversættelse, Dansk

Alexander, biskop, Guds tjeneres tjener, til sine elskede sønner Svend, provst ved Vor Frue kirke i Viborg, og hans brødre, nulevende såvel som fremtidige, der har aflagt løfte om et regelbundet liv, helse i al evighed.

Et forlangende, udsprunget af et fromt ønske, bør føres ud i livet, så både den oprigtige fromhed prisværdigt kan stråle i al sin glans og den forønskede virkning uden tvivl komme til udfoldelse. Af den grund, elskede sønner i Herren, bifalder vi nådigt Eders berettigede forlangender og tager, idet vi træder i vor salige forgængers pave Innocens' fodspor, fornævnte Vor Frue kirke, hvor I tjener Gud, under St. Peters og vor beskyttelse og styrker den med dette skriftlige privilegium. Vi fastsætter da for det første, at den kannikerorden, der er indrettet i samme kirke med Guds vilje og efter den hellige Augustins regel, til evige tider ubrydeligt skal efterleves sammesteds. Alle besiddelser og alt gods, som samme kirke for øjeblikket sidder inde med på retmæssig og kanonisk vis, eller som de med Herrens bistand i fremtiden måtte erhverve ved pavelig tilståelse, ved kongers eller fyrsters gave, ved skænk fra de troende eller på andre retmæssige måder, skal endvidere for­blive urokket og uantastet i Eders og Eders efterfølgeres eje. Heraf har vi ladet disse anføre med navns nævnelse: Den hellige jomfru Margretes kirke, som vor ærværdige broder Niels, Eders biskop, har opladt Eder, således som vi har forstået det af hans brev; og desuden stadfæster vi med apostolisk myndighed for Eder, fromme sønner, St. Mortens kirke, som ligger på øen Fur, således at de begge for fremtiden skal stå til Eders rådighed og disposi­tion. Og med hensyn til den kost i fastetiden, som bispen af og til har fået i Eders kirke, og hvorom der vanligt opstår stridigheder, hvorved Eders or­denssamfund i ikke ringe grad bliver forstyrret, fastsætter vi, at ligesom den nysnævnte biskop efter skønsom vurdering ved sit privilegium vides at have gi­vet afkald og eftergivet Eder den for fremtiden, således skal det overholdes i fremtiden, og det skal ikke på noget tidspunkt være tilladt ham eller hans efterfølger at kræve kost af Eder i modstrid hermed. Vi forbyder desuden, at bispen skal oppebære noget af de ofringer, som i Eders kirke ydes helgen­relikvierne, ud over den fjerdedel, som han plejer at få. Herudover tilstår vi Eder med vidnesbyrd i dette brev, at ingen med urette må driste sig til i modstrid med Eders disposition at trænge sig ind på eller beslaglægge Eders kirkes jordegods eller besiddelser, hvad enten de ligger i eller uden for Eders stad. Og ved valget af Eders biskop skal I have første stemme, da I er kan­niker ved domkirken, således som det vides at tilkomme Eder ifølge kanonisk ret og efter gammel indtil dette tidspunkt overholdt sædvane; og ingen frem­med kan vælges til Eders biskop, så længe der overensstemmende med de kanonisk gyldige retsregler i Eders kirke, som er en domkirke, findes en egnet person, som på kanonisk vis og med endrægtigt samtykke uden alle kneb kan tages til biskop. Men de klostersædvaner, som vides hidtil prisværdigt at være overholdt i denne Eders stiftelse, må ingen fordærvet person vove at ændre til noget, der er dårligere, men de skal stedse uanfægtet forblive i kraft. Hertil føjer vi og fastsætter, at ingen overordnet må fjerne nogen fra klostret uden provstens og brødrenes samtykke. Ingen må fordriste sig til at afkræve Eder tiender af Eders nybrud, som I dyrker med egne hænder eller for egne midler, eller af afkommet af Eders dyr. Ligeledes tilstår vi, at sam­me stiftelse uden at hindres af nogen frit må foretage begravelser - dog med forbehold af den ret, der tilkommer de kirker, som afgiver de afsjælede lege­mer - nemlig af dem, der i fromhed og som deres sidste vilje har ønsket at blive begravet dér, dog undtagen hvis det drejer sig om personer, der er banlyst eller ramt af interdikt. Men når nu du, som er provst i samme stiftelse, eller nogen af dine efterfølgere afgår ved døden, skal ingen sættes i spidsen for den ved nogen form for overrumpling, kneb eller magtanvendelse, men ene og alene den, som brødrene efter alles samtykke eller den forstandigste del af brødrene omsigtsfuldt vælger i gudfrygtighed og efter den hellige Augustins regel. Vi bestemmer altså, at aldeles ingen forvovent må driste sig til at forstyrre fornævnte kirke eller mindske eller tilegne sig dens ejendomme eller beholde det tilegnede eller plage den med nogen som helst fortrædigelse, men at alt skal bevares ubeskåret til nytte i enhver henseende for dem, til hvis styrelse og underhold det er givet, dog med forbehold af det apostoli­ske sædes myndighed og den kanoniske ret, der tilkommer Eders biskop. Men hvis nogen gejstlig eller verdslig person i fremtiden formaster sig til at prøve på bevidst at handle imod bestemmelserne i dette vort brev, skal han - med­mindre han efter anden og tredie gang at være påmindet ved en passende bod har gjort sin forseelse god igen - være berøvet sin magt og ære og vide, at han for Guds domstol skal stå til svar for den uret, han har øvet, og være udelukket fra vor Guds og genløsers den herre Jesu Kristi allerhelligste lege­me og blod og på den yderste dommens dag være hjemfalden til Guds strenge straf. Vor herre Jesu Kristi fred være med alle, der bevarer rettighederne for denne stiftelse, så de både her må nyde frugten af deres gode gerninger og hos den strenge dommer modtage den evige fred som løn. Amen. Amen. (under konteksten mellem rota med Alexander 3.s devise: Vis mig, herre, Dine veje, og monogrammet: Lev vel efterfulgt af pavens underskrift og derunder kardinalernes):

Jeg Alexander, den almindelige kirkes biskop, har skrevet under.

Jeg Hubaldus, biskop af Ostia, har skrevet under.

Jeg Bernardus, biskop af Porto og Sta. Rufina, har skrevet under.

Jeg Hubaldus, kardinalpresbyter af Sta. Croce in Gerusalemme, har skre­vet under.

Jeg Johannes, kardinalpresbyter af SS. Giovanni e Paolo, tituli Pamachii, har skrevet under.

Jeg Ildebrandus, kardinalpresbyter af Basilica SS. Apostoli, har skrevet under.

Jeg Johannes, kardinalpresbyter af Sta. Anastasia, har skrevet under.

Jeg Albertus, kardinalpresbyter af S. Lorenzo in Lucina, har skrevet under.

Jeg Guillelmus, kardinalpresbyter af S. Pietro in Vincoli, har skrevet under.

Jeg Buso, kardinalpresbyter af Sta. Pudenziana, tituli Pastoris, har skrevet under.

Jeg Petrus, kardinalpresbyter af S. Lorenzo in Damaso, har skrevet under.

Jeg Johannes, kardinalpresbyter af S. Marco, har skrevet under.

Jeg Theodinus, kardinalpresbyter af S. Vitale, har skrevet under.

Jeg Iacintus, kardinaldiakon af Sta. Maria in Cosmedin, har skrevet under.

Jeg Cinthius, kardinaldiakon af S. Adriano, har skrevet under.

Jeg Manfredus, kardinaldiakon af S. Giorgio in Velabro, har skrevet under.

Jeg Hugo, kardinaldiakon af S. Eustachio nær Agrippas tempe, har skrevet under.

Jeg Petrus, kardinaldiakon af Sta. Maria in Aquiro, har skrevet under.

Givet i Benevent ved Gratianus, den hellige romerske kirkes subdiakon og notars hånd, den 21. februar, i den tredie indiktion, år 1169 efter Herrens menneskevorden, men i herr pave Alexander 3.s 11. pontifikatsår.
Kilde:Danmarks Riges Breve 1:3, nr. 11
Emneord:Afgifter, told og skatter
- Tiende
Gejstlige institutioner og personer
- Biskop
- Domkirke
- Kannik
- Pave og pavestol
- Provst
Tilbage