Søfarten i Sakskøbing
Indhold
Sakskøbing fra 1797 til 1832
Sakskøbing fik købstadsprivilegier omkring 1200-tallets midte, og de blev siden bekræftet i 1320. Imidlertid kom Sakskøbing først til at udgøre et selvstændigt tolddistrikt i 1797. Indtil dette tidspunkt havde byens handelsflåde sorteret under Bandholm tolddistrikt. Fra Sakskøbing Fjord strakte der sig en lille fjordarm ind til byens ladeplads, Oreby, hvortil indkomne og udgående varer måtte fragtes på hestevogne.[1]
Sakskøbing befandt sig i et meget godstungt område, ligesom koncentrationen af købstæder og ladepladser også var stor på Lolland og det sydlige Sjælland. Tilmed var ærøboerne også meget aktive i og omkring Sakskøbing. Med dette geo-økonomiske fundament antog såvel byens handelsflåde som købstadshandelen kun et meget beskedent omfang. I de gode år omkring århundredeskiftet bestod handelsflåden på sit højdepunkt kun af seks skibe med en samlet drægtighed på 84½ læster. I 1798 var byens handelsflåde fortrinsvis engageret i handelen på hovedstaden, selv om byens skibe også besejlede Norge.[2]
Også Sakskøbing oplevede de vanskelige kår i 1810’erne og 20’erne forårsaget af Englandskrigen (1807-14), Statsbankerotten i 1813 og landbrugskrisen (1818-28). En overgang bestod handelsflåden kun af ét skib på otte læster, men i takt med at de økonomiske konjunkturer forbedredes i slutningen af 1820’erne, indfandt væksten sig også i Sakskøbing, som fik en meget stor procentuel vækst fra midten af 1820’erne – udgangspunktet var imidlertid også det rene ingenting.[3]
Noter
[1] Gregers Begtrup: "Beskrivelse over Agerdyrkningens Tilstand i Danmark, Fyn, Langeland, Ærø, Lolland og Falster, bd. II" s. 662
[2] Anders Monrad Møller: "Fra galeoth til galease" s. 131
[3] Anders Monrad Møller: " Jagt og skonnert" s. 43