Tolddistrikter

Søfarten i Fredericia i tal

Indhold

  1. Skibenes størrelse
  2. Samlet tonnage
  3. Gennemsnitlig størrelse
  4. Skibenes antal
  5. Bemærkninger til tabellerne
  6. Regneark til download

Skibenes størrelse

Diagram 1.
Samlet tonnage og gennemsnitlig skibsstørrelse i handelsflåden.
(A. M. Møller: Fra galeoth til galease og Jagt og skonnert)

Samlet tonnage

Den samlede tonnage i Fredericias handelsflåde i perioden 1700 til 1832 er illustreret i diagram 1. Første halvdel af 1700-tallet startede med en samlet tonnage på 45 kmcl. i 1700, herefter faldt tonnagen i 1712 til 26,5 kmcl. Tonnagen steg i løbet af de næste år til 52 kmcl. i 1742, men frem til 1772 forsvandt handelsflåden næsten, der var kun fire kmcl. dette år. Det gik derimod fremad de sidste år af 1700-tallet og henover århundredeskiftet, hvor den samlede tonnage toppede med 83 kmcl. i 1803. Flådens tonnage faldt i 1813 til 35 kmcl., men med 81,5 kmcl. i 1822 var tonnagen igen på niveau med 1803. I 1832 faldt tonnagen til 71 kmcl., men i sammenligningen med de øvrige år i diagrammet, var afstanden reelt større end diagrammet viser pga. sjettedelsmoderationens ophævelse.

Gennemsnitlig størrelse

I diagram 1 er den gennemsnitlige skibsstørrelse i handelsflåden også vist. Gennemsnitsstørrelsen faldt fra 11,25 kmcl. i 1700 til 4,83 kmcl. i 1722, de følgende årtier steg gennemsnittet og endte på 7,43 kmcl. i 1742. Efter et fald til seks kmcl. i 1752 tog den gennemsnitlige skibsstørrelse et spring opad til 11,75 kmcl. i 1762. Året 1772 er ikke et gennemsnit, idet der kun var ét skib på fire kmcl. dette år. Udviklingen fra 1784 og frem til 1803 repræsenterede en kraftig udvikling i gennemsnitsstørrelsen, der steg fra 6,63 kmcl. i 1784 til 11,86 kmcl. i 1803, som var periodens højdepunkt. Niveauet blev omtrent bibeholdt i 1813 med 11,67 kmcl., og efter et mindre fald i 1822 til 10,19 kmcl. fortsatte stigningen i 1832 til 14,20 kmcl. For 1832 skal diagrammet ses med ophævelsen af sjettedelsmoderationen in mente.

Skibenes antal

Diagram 2.
Antal skibe over og under 10 kmcl..
(A. M. Møller: Fra galeoth til galease og Jagt og skonnert)

Diagram 2 giver et billede af antallet af fartøjer i Fredericias handelsflåde og deres fordeling over og under ti kmcl. Nogen specielt stor handelsflåde var der ikke tale om, der var fire skibe med tre under og ét over ti kmcl. i år 1700. Fra 1722 til 1752 lå flåden konstant på seks fartøjer, hvoraf fem var under og ét var over ti kmcl., dog var der i 1742 ét skib mere over ti kmcl. Herefter forsvandt flåden næsten, og som nævnt var der kun et skib i 1772. Op mod århundredeskiftet steg antallet og endte i 1793 på seks både, her var fire under og to over ti kmcl. I 1803 steg antallet til syv, og fordeling var tre skibe under og fire over ti kmcl. Efter et fald til tre både i 1813 hævede antallet sig i 1822 til otte skibe med fire under og fire over ti kmcl. Antallet faldt i 1832 til fem fartøjer, heraf var tre over og to under ti kmcl. Som det var tilfældet med diagram 1, spiller sjettedelsmoderationen igen en rolle i diagram 2, idet der reelt har været flere skibe over ti kmcl. før 1825.

Bemærkninger til tabellerne

Tabellerne er en digitaliseret version af bilagene til Anders Monrad Møllers bøger Fra galeoth til galease (1981) og Jagt og skonnert (1989.

I tabellerne findes desuden en opgørelse over Fredericia tolddistrikt 1813-1834 udarbejdet af Erik Housted.

Man må holde sig for øje, at tabellerne, og dermed diagrammerne, er baseret på det ubearbejdede kildemateriale, læstetallene kan være noget upræcise, og i hvert fald før 1825 er disse ca. 15-20 pct. for små pga. den hemmelige sjettedelsmoderation, jfr. det metodiske afsnit.

Regneark til download

  1. Fredericia.xls

Se også den særlige læsevejledning (Word) til regnearkene.

Regnearkene er i Microsoft Excel-format og kan åbnes med Microsoft Excel 97 og senere versioner.