Tolddistrikter

Søfarten i Frederikshavn i tal

Indhold

  1. Skibenes størrelse
  2. Samlet tonnage
  3. Gennemsnitlig størrelse
  4. Skibenes antal
  5. Bemærkninger til tabellerne
  6. Regneark til download

Skibenes størrelse

Diagram 1.
Samlet tonnage og gennemsnitlig skibsstørrelse i handelsflåden.
(A. M. Møller: Fra galeoth til galease og Jagt og skonnert)

Samlet tonnage

I diagram 1 er udviklingen i den samlede tonnage for handelsflåden i Fladstrand/Frederikshavn illustreret, tonnagen inkluderer Sæby, Hirsholmene, Ålebæk, Strandby og Bangsbostrand i årene 1702 til 1807, i årene 1823 og 1832 er Sæby inkluderet. Fra 1700-tallets begyndelse faldt tonnagen fra 87,5 kmcl. i 1702 til 26,5 kmcl. i 1735, men steg efterfølgende til 78,5 kmcl. i 1757. I 1787 var flådetonnagen markant hævet til 131,5 kmcl. i 1787, men blev i 1797 sænket til 46 kmcl. Efter århundredeskiftet lå tonnagen stadig lavt med 48,5 kmcl. i 1807, men i 1823 steg den til 246 kmcl. og i 1832 til 294 kmcl. For 1832 er sammenligningen med de øvrige år i diagrammet forvrænget af sjettedelsmoderationens ophævelse, reelt var afstanden mindre end diagrammet viser.

Gennemsnitlig størrelse

Den gennemsnitlige skibsstørrelse i handelsflåden er også vist i diagram 1, og udviklingen her synes noget ujævn. Fra 1702 til 1735 faldt gennemsnitstørrelsen fra 5,47 kmcl. til 2,94 kmcl. Herefter steg gennemsnittet til 5,61 kmcl. i 1757, men tog efterfølgende et dyk indtil 1787, hvor den gennemsnitlige størrelse var øget til 6,92 kmcl. Efter endnu et fald i 1797 steg den gennemsnitlige størrelse i 1807 til 9,70 kmcl., som var højdepunktet for perioden. Gennemsnittet lå i 1823 på 4,39 kmcl., men steg i 1832 til 5,55 kmcl., men for sidstnævnte år med sjettedelsmoderationens ophævelse in mente.

Skibenes antal

Diagram 2.
Antal skibe over og under 10 kmcl..
(A. M. Møller: Fra galeoth til galease og Jagt og skonnert)

Handelsflådens antal af fartøjer og deres fordeling over og under ti kmcl. er afbilledet i diagram 2. Mængden af skibe i handelsflåden lå i 1702 på seksten, de femten var under og ét var over ti kmcl. De mindre både dominerede flåden helt i 1709, 1735 og 1748 med henholdsvis fjorten, ni og tretten skibe alle under ti kmcl. Fra 1757 til 1797 lå antallet mellem ni i 1797 og nitten i 1787 og stadig med overvægt af både under ti kmcl. Kun i 1787 var der med fire skibe et lidt større antal over ti kmcl. Antallet af fartøjer var steget meget i 1823 og 1832, der var 56 skibe i 1823, hvoraf de 53 var under og tre var over ti kmcl., mens der var 53 skibe i 1832, hvoraf 43 var under og ti var over ti kmcl. For 1807 er det ikke muligt at foretage en opdeling af antallet af fartøjer, kun det samlede antal på fem skibe er oplyst i kilderne, derfor er dette år ikke medtaget i diagram 2. Som det var tilfældet med diagram 1, spiller sjettedelsmoderationen igen en rolle i diagram 2, idet der reelt har været flere både over ti kmcl. før 1825.

Bemærkninger til tabellerne

Tabellerne er en digitaliseret version af bilagene til Anders Monrad Møllers bøger Fra galeoth til galease (1981) og Jagt og skonnert (1989.

I regnearkene findes tallene for handelsflåderne i Sæby, Hirsholmene, Ålebæk, Strandby og Bangsbostrand i perioden 1702 til 1802. For perioden 1813-1832 findes derudover tallene for Sæbys flåde.

Man må holde sig for øje, at tabellerne, og dermed diagrammerne, er baseret på det ubearbejdede kildemateriale, læstetallene kan være noget upræcise, og i hvert fald før 1825 er disse ca. 15-20 pct. for små pga. den hemmelige sjettedelsmoderation, jfr. det metodiske afsnit.

Regneark til download

  1. Fladstrand-Frederikshavn.xls
  2. Sæby 1813-1832.xls

Se også den særlige læsevejledning (Word) til regnearkene.

Regnearkene er i Microsoft Excel-format og kan åbnes med Microsoft Excel 97 og senere versioner.