Tolddistrikter

Søfarten i Helsingør i tal

Indhold

  1. Skibenes størrelse
  2. Samlet tonnage
  3. Gennemsnitlig størrelse
  4. Skibenes antal
  5. Bemærkninger til tabellerne
  6. Regneark til download

Skibenes størrelse

Diagram 1.
Samlet tonnage og gennemsnitlig skibsstørrelse i handelsflåden.
(A. M. Møller: Fra galeoth til galease og Jagt og skonnert)

Samlet tonnage

Den samlede tonnage for handelsflåden i Helsingør er illustreret i diagram 1, og der tegner sig et billede af en flåde med store udsving. 1700-tallets første år viste en meget lille handelsflåden på kun 10,5 kmcl. i 1704, der var først fremgang efter midten af århundredet, hvor tonnagen nåede op på 35 kmcl. i 1758. De følgende år var der kraftigere fremgang, tonnagen lå på 228,5 kmcl. i 1767 og efter et fald til 129 kmcl. i 1779, mangedobledes den i 1789 til 611,5 kmcl. Flåden fordoblede tonnagen i 1799 til 1266,5 kmcl., men i 1814 var den reduceret til 49,5 kmcl. Tonnagen hævede sig igen i 1822 til 449 kmcl., men faldt til 314 kmcl. i 1829. I sammenligningen med de øvrige år i diagrammet var faldet i 1829 faktisk mere markant pga. sjettedelsmoderationens ophævelse.

Gennemsnitlig størrelse

I diagram 1 er desuden den gennemsnitlige skibsstørrelse i Helsingørs handelsflåde vist. I 1704 lå gennemsnittet på 3,5 kmcl., hvilket var faldet til 1,17 kmcl. i 1726. Herefter steg den gennemsnitlige størrelse de følgende år og endte på 25,39 kmcl. i 1767. Efter en reduktion til 11,73 kmcl. i 1779 fortsatte gennemsnitsstørrelsen opad og kulminerede i 1799 med 40,85 kmcl. Efter århundredeskiftet faldt gennemsnitsstørrelsen til 9,9 kmcl. for derefter at stige til 32,07 kmcl. i 1822. Den gennemsnitlige skibsstørrelse landede på 20,93 kmcl. i 1829, men det skal igen ses med forbehold for sjettedelsmoderationens ophævelse.

Skibenes antal

Diagram 2.
Antal skibe over og under 10 kmcl..
(A. M. Møller: Fra galeoth til galease og Jagt og skonnert)

Antallet af skibe og deres fordeling over og under ti kmcl. er afbilledet i diagram 2. Handelsflåden udgjorde tre fartøjer både i 1704 og i 1726, der alle var under ti kmcl. I 1763 havde flåden fire skibe, der alle var over ti kmcl. Der var fem fartøjer over ti kmcl. i 1779 og både skibe under, men i 1789 var flåden domineret af de store skibe, hvoraf der var fjorten over og tre under ti kmcl. Antallet var næsten fordoblet i 1799 med 31 skibe med atten over og tretten under ti kmcl. Flåden blev kraftigt reduceret til fem skibe i 1814, der var fordelt med to over og tre under ti kmcl. I 1827 var flåden igen i fremgang med sytten fartøjer i alt, heraf var fem over og tolv under ti kmcl. Som det var tilfældet med diagram 1, spiller sjettedelsmoderationen igen en rolle i diagram 2, idet der reelt har været flere skibe over ti kmcl. før 1825.

Bemærkninger til tabellerne

Tabellerne er en digitaliseret version af bilagene til Anders Monrad Møllers bøger Fra galeoth til galease (1981) og Jagt og skonnert (1989.

Pga. mangelfulde kilder til handelsflådens tal for Helsingør har Anders Monrad Møller udarbejdet sit eget skøn for perioden 1749-1758. Desuden er færgebådene udskilt fra skibe i koffardifart og I tabellerne opstillet i egne tabeller. De største skibe er ligeledes opstillet i en særskilt tabel for perioden 1771-1806.

Man må holde sig for øje, at tabellerne, og dermed diagrammerne, er baseret på det ubearbejdede kildemateriale, læstetallene kan være noget upræcise, og i hvert fald før 1825 er disse ca. 15-20 pct. for små pga. den hemmelige sjettedelsmoderation, jfr. det metodiske afsnit.

Regneark til download

  1. Helsingør.xls

Se også den særlige læsevejledning (Word) til regnearkene.

Regnearkene er i Microsoft Excel-format og kan åbnes med Microsoft Excel 97 og senere versioner.