Tolddistrikter

Søfarten i Bogense i tal

Indhold

  1. Skibenes størrelse
  2. Samlet tonnage
  3. Gennemsnitlig størrelse
  4. Skibenes antal
  5. Bemærkninger til tabellerne
  6. Regneark til download

Skibenes størrelse

Diagram 1.
Samlet tonnage og gennemsnitlig skibsstørrelse i handelsflåden.
(A. M. Møller: Fra galeoth til galease og Jagt og skonnert)

Samlet tonnage

Den samlede tonnage i Bogenses handelsflåde er illustreret i diagram 1, der viser et ret kontrastfyldt billede. I første halvdel af 1700-tallet var handelsflåden i Bogense ikke stor, den samlede tonnage var kun på 25 kmcl. i 1700 og faldt til bare otte kmcl. i 1754. Anden halvdel af 1700-tallet udviste den modsatte udvikling, fra 29 kmcl. i 1764 til 125,5 kmcl. i 1793. Efter århundredeskiftet steg den samlede tonnage til periodens højdepunkt 150,5 kmcl. i 1803, men faldt de følgende år til 61 kmcl. i 1813 og 34,5 i 1822. Der skete en stigning i 1832 til 79 kmcl., men reelt var afstanden mellem dette år og de øvrige i diagrammet mindre pga. ophævelsen af sjettedelsmoderationen.

Gennemsnitlig størrelse

I diagram 1 er også den gennemsnitlige størrelse for skibene i Bogenses handelsflåde vist. I 1700 var den gennemsnitlige størrelse på 3,57 kmcl. og tallet steg til 5,5 kmcl. i 1707. Gennemsnittet faldt til 4,17 kmcl. i 1733, men blev de følgende år øget og toppede i 1784 med 12,55 kmcl. Året 1754 repræsenterer ikke et gennemsnit, idet der kun var ét skib dette år på otte kmcl. Henover århundredeskiftet lå gennemsnittet stabilt omkring tolv kmcl. med 11,58 kmcl. i 1803, som det laveste og 12,20 kmcl. i 1813 som det højeste niveau. I 1822 faldt størrelsen til 6,9 kmcl., hvilket omtrent var en halvering i forhold til 1813. I 1832 var gennemsnitsstørrelsen helt oppe på 19,75 kmcl., det var en klar stigning selvom sjettedelsmoderationens ophævelse spiller ind.

Skibenes antal

Diagram 2.
Antal skibe over og under 10 kmcl..
(A. M. Møller: Fra galeoth til galease og Jagt og skonnert)

For at give et indblik i størrelsesfordelingen af fartøjer i handelsflåden er antallet, opdelt efter størrelser under og over ti kmcl., afbilledet i diagram 2. Antallet af både i år 1700 var syv, hvoraf seks var under og ét var over ti kmcl. Herefter faldt mængden til kun ét skib under ti kmcl. i 1754. I sidste halvdel af 1700-tallet steg antallet fra tre i 1764 til ti i 1784 og 1793, i disse to år var fordelingen lige med fem skibe over og under ti kmcl. Det var de mindre både, der var mest dominerende i 1803, hvor antallet af fartøjer toppede, skibene under ti kmcl. udgjorde otte af i alt tretten. Efterfølgende reduceredes flåden til fem i 1813 og 1822, hvor alle fartøjer i sidstnævnte år var under ti kmcl. I 1832 var billedet lige omvendt, der var fire skibe alle over ti kmcl. Som det var tilfældet med diagram 1, spiller sjettedelsmoderationen igen en rolle i diagram 2, idet der reelt har været flere fartøjer over ti kmcl. før 1825.

Bemærkninger til tabellerne

Tabellerne er en digitaliseret version af bilagene til Anders Monrad Møllers bøger Fra galeoth til galease (1981) og Jagt og skonnert (1989.

Man må holde sig for øje, at tabellerne, og dermed diagrammerne, er baseret på det ubearbejdede kildemateriale, læstetallene kan være noget upræcise, og i hvert fald før 1825 er disse ca. 15-20 pct. for små pga. den hemmelige sjettedelsmoderation, jfr. det metodiske afsnit.

Regneark til download

  1. Bogense.xls

Se også den særlige læsevejledning (Word) til regnearkene.

Regnearkene er i Microsoft Excel-format og kan åbnes med Microsoft Excel 97 og senere versioner.