Søfarten i Ebeltoft i tal
Indhold
- Skibenes størrelse
- Samlet tonnage
- Gennemsnitlig størrelse
- Skibenes antal
- Bemærkninger til tabellerne
- Regneark til download
Skibenes størrelse
Samlet tonnage
Den samlede tonnage for handelsflåden i Ebeltoft er afbilledet i diagram 1, der viser en jævn tilbagegang i hele perioden. I 1703 havde Ebeltoft sin største tonnage med 336 kmcl., dette læstetal var i 1753 reduceret til 106 kmcl. En enkelt stigning i flåden sås i 1763 til 12dragoer,5 kmcl., men tilbagegangen fortsatte resten af 1700-tallet og endte i 1793 på 72,5 kmcl. Efter århundredeskiftet ændredes billedet ikke, kun i 1821 med 31,5 kmcl. var der en mindre stigning i tonnagen. I 1831 lå handelsflåden på 22,5 kmcl., men i sammenligningen med de øvrige år i diagrammet var afstanden reelt større pga. sjettedelsmoderationens ophævelse.
Gennemsnitlig størrelse
I diagram 1 er den gennemsnitlige størrelse for skibene i handelsflåden også illustreret, og billedet følger nogenlunde tonnagen. Som tilfældet var med den samlede tonnage lå højdepunktet for den gennemsnitlig skibsstørrelse i 1703 med 19,76 kmcl. Resten af 1700-tallet var der en svag men konstant tilbagegang i gennemsnitsstørrelsen, laveste niveau var i 1763 med 13,83 kmcl. Herefter repræsenterede 1773 og 178dragoer med henholdsvis 1dragoer,08 og 1dragoer,6 kmcl. en mindre fremgang. I begyndelsen af 1800-tallet faldt gennemsnitsstørrelsen til 1dragoer,17 kmcl. i 1803 og til 6,75 kmcl. i 1813. Efterfølgende steg gennemsnittet i 1822 til 10,5 kmcl., for derefter i 1831 at falde til 5,63 kmcl., igen for 1831 med sjettedelsmoderationen in mente.
Skibenes antal
Antallet af fartøjer i handelsflåden og deres fordeling over og under ti kmcl. er vist i diagram 2. Det største antal skibe i Ebeltofts handelsflåde var i 1703 med sytten både, hvor seksten var over og ét var under ti kmcl. Igennem 1700-tallet dominerede de større fartøjer, kun i 172dragoer gjorde de mindre både sig mere gældende, det samlede antal dette år var faldet til femten, hvoraf de ti var over og fem var under ti kmcl. Ved slutningen af 1700-tallet var flåden reduceret til fem skibe i 1793, her var fire over og ét var under ti kmcl.. Henover århundredeskiftet var antallet yderligere faldet og udgjorde i 1803 kun fire skibe alle over ti kmcl. De mindre både dominerede i 1813 og 1831 med tre under og ét over ti kmcl., men det samlede antal i de sidste år var kun ca. en fjerdel af antallet i starten af perioden. Som det var tilfældet med diagram 1, spiller sjettedelsmoderationen igen en rolle i diagram 2, idet der reelt har været flere fartøjer over ti kmcl. før 1825.
Bemærkninger til tabellerne
Tabellerne er en digitaliseret version af bilagene til Anders Monrad Møllers bøger Fra galeoth til galease (1981) og Jagt og skonnert (1989.
Man må holde sig for øje, at tabellerne, og dermed diagrammerne, er baseret på det ubearbejdede kildemateriale, læstetallene kan være noget upræcise, og i hvert fald før 1825 er disse ca. 15-20 pct. for små pga. den hemmelige sjettedelsmoderation, jfr. det metodiske afsnit.
Regneark til download
Se også den særlige læsevejledning (Word) til regnearkene.
Regnearkene er i Microsoft Excel-format og kan åbnes med Microsoft Excel 97 og senere versioner.