Tolddistrikter

Søfarten i Vejle i tal

Indhold

  1. Skibenes størrelse
  2. Samlet tonnage
  3. Gennemsnitlig størrelse
  4. Skibenes antal
  5. Bemærkninger til tabellerne
  6. Regneark til download

Skibenes størrelse

Diagram 1.
Samlet tonnage og gennemsnitlig skibsstørrelse i handelsflåden.
(A. M. Møller: Fra galeoth til galease og Jagt og skonnert)

Samlet tonnage

I diagram 1 er Vejle handelsflådes samlede tonnage illustreret i perioden 1701 til 1832. Handelsflåde lå i 1701 på seks kmcl. og kun 3,5 kmcl. i 1707, men var i 1731 steget til tretten kmcl. I 1745 hævede tonnagen sig til 39,5 kmcl. og var i 1752 ikke ændret meget, der var 41 kmcl. dette år. Efter et fald til 19,5 kmcl. i 1763 steg tonnagen i 1773 til 51 kmcl., men herefter faldt flåden og endte i 1793 på kun 2,5 kmcl. Lige efter århundredeskiftet i 1803 udgjorde flåden fire kmcl., der og i 1813 var steget en smule til 5,5 kmcl. De følgende år 1822 og 1832 forøgedes tonnagen kraftigt til henholdsvis 59,5 kmcl. og 142 kmcl. I sammenligningen med de øvrige år i diagrammet var stigningen i 1832 reelt knap så markant pga. sjettedelsmoderationens ophævelse.

Gennemsnitlig størrelse

Den gennemsnitlige størrelse af skibene i handelsflåden er også afbilledet i diagram 1. En stor del af årene var der kun ét skib nemlig 1701, 1731, 1784, 1793, 1803 og 1813, derfor er der ikke noget gennemsnit for disse år. I 1707 lå gennemsnitsstørrelsen på 1,75 kmcl. og var i 1745 steget til 13,17 kmcl. Med 20,5 kmcl. markerede året 1752 højdepunktet for hele perioden. Den gennemsnitlige størrelse var reduceret til 9,75 kmcl. i 1763, men var i 1773 blevet forøget til sytten kmcl. I 1813 var gennemsnitsstørrelsen faldet til 5,5 kmcl., tallet steg til 11,9 kmcl. i 1822, men endte på 10,92 kmcl. i 1832. Faldet i 1832 skal igen læses med forbehold for sjettedelsmoderationens ophævelse.

Skibenes antal

Diagram 2.
Antal skibe over og under 10 kmcl..
(A. M. Møller: Fra galeoth til galease og Jagt og skonnert)

Diagram 2 viser antallet af skibe i handelsflåden og deres fordeling over og under ti kmcl. Flåden var yderst beskeden igennem 1700-tallet, i 1701 udgjorde den kun ét skib under ti kmcl. Ét skib mere var der kommet i 1707, der også var under ti kmcl. I 1731 var der ét fartøj, men denne gang over ti kmcl. Tre både var det blevet til 1745, heraf var to over og ét under ti kmcl. To skibe var der i 1752, begge var over ti kmcl. Der var igen to fartøjer i flåden i 1763, her var ét over og ét under ti kmcl. Antallet steg til tre i 1773 med to skibe over og ét under ti kmcl. De følgende år 1784, 1793, 1803 og 1813 var der kun ét skib i flåden, i 1784 var det over ti kmcl. og de øvrige år var der under ti kmcl. Herefter hævede mængden af fartøjer sig til fem i 1822, to af disse var under og tre var over ti kmcl. Antallet endte i 1832 på tretten skibe med seks under og syv over ti kmcl. Som det var tilfældet i diagram 1, spiller sjettedelsmoderationen igen en rolle i diagram 2, idet der reelt har været flere skibe over ti kmcl. før 1825. Ikke desto mindre var der tale om en flåde af en meget beskeden størrelse i Vejle.

Bemærkninger til tabellerne

Tabellerne er en digitaliseret version af bilagene til Anders Monrad Møllers bøger Fra galeoth til galease (1981) og Jagt og skonnert (1989.

Man må holde sig for øje, at tabellerne, og dermed diagrammerne, er baseret på det ubearbejdede kildemateriale, læstetallene kan være noget upræcise, og i hvert fald før 1825 er disse ca. 15-20 pct. for små pga. den hemmelige sjettedelsmoderation, jfr. det metodiske afsnit.

Regneark til download

  1. Vejle.xls

Se også den særlige læsevejledning (Word) til regnearkene.

Regnearkene er i Microsoft Excel-format og kan åbnes med Microsoft Excel 97 og senere versioner.