Tolddistrikter

Søfarten i Svendborg i tal

Indhold

  1. Skibenes størrelse
  2. Samlet tonnage
  3. Gennemsnitlig størrelse
  4. Skibenes antal
  5. Bemærkninger til tabellerne
  6. Regneark til download
  7. Noter

Skibenes størrelse

Diagram 1.
Samlet tonnage og gennemsnitlig skibsstørrelse i handelsflåden.
(A. M. Møller: Fra galeoth til galease og Jagt og skonnert)

Samlet tonnage

Handelsflådens samlede tonnage er vist i diagram 1, og der tegner sig et billede af en flåde i fremgang. Svendborgs handelsflåde lå i 1704 på 112,5 kmcl., i 1712 var tonnagen steget til 125,5 kmcl., men faldt til 103 kmcl. i 1729. De følgende år gik det støt fremad og udviklingen i 1700-tallet kulminerede i 1792 med 551 kmcl. Henover århundredeskiftet steg tonnagen yderligere til 728 kmcl  i 1802, men i 1813 blev flåden reduceret til 639,5 kmcl. I 1831 gik tonnagen kraftigt frem og lå nu på 2131 kmcl., det var en klar markant stigning, selvom sjettedelsmoderationens ophævelse spiller ind i sammenligningen med de øvrige år.

Gennemsnitlig størrelse

I diagram 1 er også den gennemsnitlige skibsstørrelse i handelsflåden illustreret. I 1704 lå gennemsnitsstørrelsen på 6,25 kmcl., men forøgedes de følgende år og endte i 1729 på 10,30 kmcl. Herefter faldt den gennemsnitlige skibsstørrelse og lå i 1761 på 5,88 kmcl., hvilket var det laveste niveau for perioden. Gennemsnittet hævede sig støt år for år helt frem til 1802, hvor gennemsnittet lå på 12,55 kmcl. Efter et fald i 1813 til 10,48 kmcl. steg gennemsnitsstørrelsen drastisk i 1831 til 19,73 kmcl. Det var igen en stærk stigning i 1832, selvom der skal tages højde for sjettedelsmoderationens ophævelse.

Skibenes antal

Diagram 2.
Antal skibe over og under 10 kmcl..
(A. M. Møller: Fra galeoth til galease og Jagt og skonnert)

Diagram 2 tegner billedet af antallet af fartøjer og deres fordeling over og under ti kmcl. i handelsflåden. Mængden af både var på atten i 1704, der var fordelt med sytten under og ét over ti kmcl. Antallet faldt de følgende år og lå i 1729 på ti skibe, hvoraf seks var under og fire var over ti kmcl. Herefter steg antallet konstant og lå i 1792 på 57 fartøjer fordelt med 44 under og tretten over ti kmcl. Efter århundredeskiftet var den samlede mængde skibe forøget til 58 i 1802, her var 35 under og 23 over ti kmcl. I 1831 hævede antallet sig drastisk til 108 fartøjer, heraf var 62 over og 46 under ti kmcl. Som det var tilfældet i diagram 1, spiller sjettedelsmoderationen igen en rolle i diagram 2, idet der reelt har været flere skibe over ti kmcl. før 1825.

Bemærkninger til tabellerne

Tabellerne er en digitaliseret version af bilagene til Anders Monrad Møllers bøger Fra galeoth til galease (1981) og Jagt og skonnert (1989.

Under Svendborg findes derudover en udspecificering af skibe fra Tåsinge, Thurø og Skårupøre i perioden 1704-1804. For årene 1816, 1818 og 1820 findes desuden en tabel over fordelingen af skibe i Svendborg, Troense, Vindeby, Thurø, Skårupøre, Vornæs, Strynø og Lehnskov. Mere (link til aktuel søfartsby Excel-ark og/eller database)

Endelig findes en tabel med tallene fra Anders Monrad Møllers egen bearbejdning af acciseregnskaber i købstads- og toldregnskaberne for Svendborg i perioden 1700-1782. Tabellen med Anders Monrad Møllers egen bearbejdning er en kontroltabel, denne er udarbejdet for at finde ud af hvor præcis metoden er. Sammenlignet med tallene fra hovedtabellen er den egen bearbejdelse ikke stærkt afvigende. Anders Monrad Møller: Fra galeoth til galease s.26 I diagrammerne herunder er anvendt tallene fra hovedtabellen.

Man må holde sig for øje, at tabellerne, og dermed diagrammerne, er baseret på det ubearbejdede kildemateriale, læstetallene kan være noget upræcise, og i hvert fald før 1825 er disse ca. 15-20 pct. for små pga. den hemmelige sjettedelsmoderation, jfr. det metodiske afsnit.

Noter

[1] Anders Monrad Møller: Fra galeoth til galease s.26

Regneark til download

  1. Svendborg.xls

Se også den særlige læsevejledning (Word) til regnearkene.

Regnearkene er i Microsoft Excel-format og kan åbnes med Microsoft Excel 97 og senere versioner.