Tolddistrikter

Søfarten i Skagen i tal

Indhold

  1. Skibenes størrelse
  2. Samlet tonnage
  3. Gennemsnitlig størrelse
  4. Skibenes antal
  5. Bemærkninger til tabellerne
  6. Regneark til download

Skibenes størrelse

Diagram 1.
Samlet tonnage og gennemsnitlig skibsstørrelse i handelsflåden.
(A. M. Møller: Fra galeoth til galease og Jagt og skonnert)

Samlet tonnage

Handelsflådens samlede tonnage er vist i diagram 1 for perioden 1704 til 1832. Skagens handelsflåde var i 1704 på 28,5 kmcl., efterfølgende gik det støt fremad og udviklingen kulminerede i 1773 med 78,5 kmcl. I 1782 faldt tonnagen en smule til 67 kmcl., men efterfølgende fortsatte stigningen og endte i 1804 på 81 kmcl. Tonnagen var i 1814 sænket til 66,5 kmcl., men hævede sig igen i 1832 til 96,5 kmcl. I sammenligningen med de øvrige år i diagrammet var afstanden mellem 1814 og 1832 reelt mindre pga. sjettedelsmoderationens ophævelse.

Gennemsnitlig størrelse

I diagram 1 er også den gennemsnitlige skibsstørrelse i handelsflåden illustreret. Gennemsnitsstørrelsen lå i 1704 på 1,68 kmcl., men var i 1726 steget til 3,59 kmcl. De følgende år bevægede den gennemsnitlige skibsstørrelse sig mellem 3,03 kmcl. i 1733 og 4,19 kmcl. i 1782, som henholdsvis laveste og højeste niveau for 1700-tallet. Efter århundredeskiftet faldt gennemsnittet en lille smule til 3,02 kmcl. i 1814, men hævede sig til 5,36 kmcl. i 1832. Der må for 1832 igen tages forbehold for sjettedelsmoderationens ophævelse.

Skibenes antal

Diagram 2.
Antal skibe over og under 10 kmcl..
(A. M. Møller: Fra galeoth til galease og Jagt og skonnert)

Diagram 2 tegner billedet af antallet af fartøjer og deres fordeling over og under ti kmcl. i handelsflåden, der var domineret af mindre både. Mængden af fartøjer i handelsflåden lå på sytten i 1704, og alle var under ti kmcl. I 1726 var antallet faldet til elleve skibe, men steg til seksten i 1733, igen var alle under ti kmcl. Der var tretten skibe i 1753, men herefter øgedes antallet og toppede i 1773 med 22 fartøjer, heraf var ét over ti kmcl. De mindre både var igen i 1782 fuldstændigt dominerende, men det samlede antal var dalet til seksten. Henover århundredeskiftet steg den samlede mængde skibe i 1804 til 22, alle var over ti kmcl. Først i 1832 var der igen større skibe i flåden, heraf var der tre ud af en samlet flåde på atten.

Bemærkninger til tabellerne

Tabellerne er en digitaliseret version af bilagene til Anders Monrad Møllers bøger Fra galeoth til galease (1981) og Jagt og skonnert (1989.

Man må holde sig for øje, at tabellerne, og dermed diagrammerne, er baseret på det ubearbejdede kildemateriale, læstetallene kan være noget upræcise, og i hvert fald før 1825 er disse ca. 15-20 pct. for små pga. den hemmelige sjettedelsmoderation, jfr. det metodiske afsnit.

Regneark til download

  1. Skagen.xls

Se også den særlige læsevejledning (Word) til regnearkene.

Regnearkene er i Microsoft Excel-format og kan åbnes med Microsoft Excel 97 og senere versioner.