Søfarten i Skælskør i tal
Indhold
- Skibenes størrelse
- Samlet tonnage
- Gennemsnitlig størrelse
- Skibenes antal
- Bemærkninger til tabellerne
- Regneark til download
Skibenes størrelse
Samlet tonnage
I diagram 1 er handelsflådens samlede tonnage illustreret, og der viser sig et billede af en noget springende udvikling. I 1706 lå tonnagen på 54 kmcl., i 1716 var den steget til tres kmcl., for derefter at forøges til 83 kmcl. i 1735. Herefter faldt tonnagen og nåede i 1754 ned på 37 kmcl., men hævede sig igen de følgende år og lå i 1774 på 87,5 kmcl. Henover århundredeskiftet blev tonnagen sænket og endte i 1802 på 27 kmcl., for så at stige i 1813 til 51,5 kmcl. Tonnagen var ikke ændret meget i 1822 med 52,5 kmcl., men faldt i 1832 til 36,5 kmcl. I sammenligningen mellem 1822 og 1832 var afstanden reelt større pga. sjettedelsmoderationens ophævelse, faldet var således mere markant end diagrammet viser.
Gennemsnitlig størrelse
Den gennemsnitlige størrelse for skibene i Skælskørs handelsflåde er ligeledes afbilledet i diagram 1, og her ses også en bølgende udvikling. Fra 1706 med 7,71 kmcl. steg gennemsnitsstørrelsen efterfølgende, og lå i 1735 på 16,6 kmcl. Så fulgte en periode fra 1735 til 1754, hvor gennemsnittet faldt til 4,63 kmcl. Herefter var den gennemsnitlige størrelse i stigning, og lå i 1782 på 8,93 kmcl., men faldt til 7,10 kmcl. i 1793. Efter århundredeskiftet sprang gennemsnitsstørrelsen til 13,5 kmcl. i 1802, blot for at falde i 1813 til 7,36 kmcl. Igen steg gennemsnittet kraftigt til 13,13 kmcl. i 1822, men faldt i 1832 til 7,30 kmcl. For 1832 må sjettedelsmoderationens indflydelse indregnes.
Skibenes antal
Diagram 2 giver et billede af antallet af fartøjer i handelsflåden og deres fordeling over og under ti kmcl. Fra starten af 1700-tallet lå mængden af både stabilt med syv skibe i 1706 og 1716, begge år med en fordeling på to skibe over og fem under ti kmcl. Efter et fald i 1735 til fem fartøjer, steg antallet år for år og kulminerede i 1774 med ti skibe, hvoraf tre var over og syv var under ti kmcl. I den følgende periode faldt antallet, der var i 1793 fem skibe tilbage, hvor de tre var under og to var over ti kmcl. Det samlede antal faldt yderligere henover århundredeskiftet, og i 1802 var der kun to både tilbage, ét under og ét over ti kmcl. Herefter steg handelsflådens til syv skibe i 1813, her var fire under og tre var over ti kmcl. I 1822 mistede flåden tre fartøjer, så der nu var fire med to over og to under ti kmcl. Et skib under ti kmcl. kom til i 1832 så det samlede antal endte på fem. Som det var tilfældet i diagram 1, spiller sjettedelsmoderationen igen en rolle i diagram 2, idet der reelt har været flere fartøjer over ti kmcl. før 1825.
Bemærkninger til tabellerne
Tabellerne er en digitaliseret version af bilagene til Anders Monrad Møllers bøger Fra galeoth til galease (1981) og Jagt og skonnert (1989.
Man må holde sig for øje, at tabellerne, og dermed diagrammerne, er baseret på det ubearbejdede kildemateriale, læstetallene kan være noget upræcise, og i hvert fald før 1825 er disse ca. 15-20 pct. for små pga. den hemmelige sjettedelsmoderation, jfr. det metodiske afsnit.
Regneark til download
Se også den særlige læsevejledning (Word) til regnearkene.
Regnearkene er i Microsoft Excel-format og kan åbnes med Microsoft Excel 97 og senere versioner.