Tolddistrikter

Søfarten i Rudkøbing i tal

Indhold

  1. Skibenes størrelse
  2. Samlet tonnage
  3. Gennemsnitlig størrelse
  4. Skibenes antal
  5. Bemærkninger til tabellerne
  6. Regneark til download

Skibenes størrelse

Diagram 1.
Samlet tonnage og gennemsnitlig skibsstørrelse i handelsflåden.
(A. M. Møller: Fra galeoth til galease og Jagt og skonnert)

Samlet tonnage

Handelsflådens samlede tonnage er vist i diagram 1, og den lå i 1704 på 179,5 kmcl. Efter en stigning i til 203 kmcl. i 1711 faldt tonnagen de følgende år til 103,5 kmcl. i 1753. Herefter gik det støt fremad og med undtagelse af et mindre fald i 1793, fortsatte udviklingen og kulminerede i 1803 med 344,5 kmcl. Tonnagen faldt til 176 kmcl. i 1813, men i 1819 hævede den sig til 234,5 kmcl. Fremgangen fortsatte i 1829, hvor tonnagen lå på 422 kmcl. Stigning i 1829 var knap så drastisk i sammenligningen med de øvrige år i diagrammet pga. sjettedelsmoderationens ophævelse, reelt var afstanden mellem 1819 og 1829 mindre.

Gennemsnitlig størrelse

I diagram 1 er også den gennemsnitlige skibsstørrelse i handelsflåden illustreret, og denne følger næsten samme linje som tonnagen. Gennemsnitsstørrelsen var i 1704 på 9,97 kmcl., og i 1711 steg den til 13,53 kmcl. Fra 1735 til 1753 var gennemsnittet lavere end de foregående år, men lå stabilt med 9,2 kmcl. i 1735 og 9,41 kmcl. i 1753. Fra 1753 og frem hævede gennemsnitsstørrelsen sig og toppede i 1793 med 18,04 kmcl. Den gennemsnitlige skibsstørrelse forblev nogenlunde på dette niveau indtil i 1819, hvor gennemsnitstonnagen dykkede til 15,63 kmcl. og i 1829 til 11,72 kmcl. Med sjettedelsmoderationens ophævelse var faldet i 1829 reelt større en diagrammet antyder.

Skibenes antal

Diagram 2.
Antal skibe over og under 10 kmcl..
(A. M. Møller: Fra galeoth til galease og Jagt og skonnert)

Diagram 2 tegner billedet af antallet af fartøjer i handelsflåden og deres fordeling over og under ti kmcl. Det er ikke muligt at lave en opdeling for 1829, derfor er dette år udeladt i diagram 2, det totale antal dette år var 36 skibe. Mængden af fartøjer i handelsflåden var på atten skibe i 1704, der var lige fordelt med ni skibe over og under ti kmcl. Antallet faldt til femten 1711, hvoraf syv var under og otte var over ti kmcl., dette antal holdt også 1735 men nu med ti både under og fem over ti kmcl. Faldet i antallet af fartøjer fortsatte og endte i 1763 på elleve med fem under og seks over ti kmcl. Efterfølgende steg mængden til sytten i 1784, heraf var to under og femten var over ti kmcl. I 1793 faldt antallet af skibe igen, denne gang til tolv, der til gengæld alle var over ti kmcl. Efter århundredeskiftet havde den samlede mængde fartøjer hævet sig til tyve i 1803 og stadig dominerede skibene over ti kmcl. med seksten mod fire. Stigningen var kortvarig, i 1813 sænkede antallet sig til ti, hvoraf syv var over og tre var under ti kmcl. I 1819 steg antallet til femten skibe, men fordelingen var mere lige med var syv over og otte under ti kmcl. Som det var tilfældet i diagram 1, spiller sjettedelsmoderationen igen en rolle i diagram 2, idet der reelt har været flere fartøjer over ti kmcl. før 1825.

Bemærkninger til tabellerne

Tabellerne er en digitaliseret version af bilagene til Anders Monrad Møllers bøger Fra galeoth til galease (1981) og Jagt og skonnert (1989.

Man må holde sig for øje, at tabellerne, og dermed diagrammerne, er baseret på det ubearbejdede kildemateriale, læstetallene kan være noget upræcise, og i hvert fald før 1825 er disse ca. 15-20 pct. for små pga. den hemmelige sjettedelsmoderation, jfr. det metodiske afsnit.

Regneark til download

  1. Rudkøbing.xls

Se også den særlige læsevejledning (Word) til regnearkene.

Regnearkene er i Microsoft Excel-format og kan åbnes med Microsoft Excel 97 og senere versioner.