Søfarten i Rørvig i tal
Indhold
- Skibenes størrelse
- Samlet tonnage
- Gennemsnitlig størrelse
- Skibenes antal
- Bemærkninger til tabellerne
- Regneark til download
Skibenes størrelse
Samlet tonnage
Handelsflådens samlede tonnage er vist i diagram 1, i tallene for Rørvig er flåderne i Holbæk, Frederikssund, Roskilde, Nykøbing Sjælland, Dronningmølle, Selsø Gård, Lynæs, Nyrup, Frederiksværk, Birkede og Kikhavn inkluderet. For årene 1813 til 1832 udgøres tallene kun af Rørvig, Nykøbing Sjælland og Holbæk. Rørvigs handelsflåde lå i 1707 på 78 kmcl., men det gik nedad for tonnagen, som endte på 33,5 kmcl. i 1738. Flådens tonnage steg kraftigt i 1750 til 94,5 kmcl., men i 1760 var der kun 3,5 kmcl. tilbage. I 1771 var der tre kmcl., men så vendte udviklingen i 1781 med en fremgang til 48,5 kmcl. Stigningen fortsatte og kulminerede i 1801 med 180,5 kmcl., men tonnagen faldt igen i 1813 til 103,5 kmcl. Tonnagen lå lidt højere i 1822 med 109 kmcl. og i 1832 hævede tonnagen sig drastisk til 206 kmcl. Stigningen i 1932 var dog knap så drastisk i sammenligningen med de foregående år i diagrammet, reelt var afstanden mellem 1822 og 1832 mindre end vist pga. sjettedelsmoderationens ophævelse.
Gennemsnitlig størrelse
I diagram 1 er også den gennemsnitlige skibsstørrelse i handelsflåden illustreret. Gennemsnitsstørrelsen lå i 1707 på 8,67 kmcl., følgende steg den gennemsnitlige skibsstørrelse til 13,33 kmcl. I 1726 faldt størrelsen til 5,25 kmcl., men var i 1750 oppe på 9,45 kmcl. Herefter faldt gennemsnittet kraftigt til i 1760 til kun 0,88 kmcl., men efterfølgende satte en langvarig fremgang ind og gennemsnitstonnagen lå i 1791 på 9,44 kmcl. Med undtagelse af et mindre fald i 1822 til 12,11 kmcl. fortsatte fremgangen perioden ud, således var den gennemsnitlige skibsstørrelse i 1832 steget til 14,71 kmcl. For 1832 må der endnu engang tages forbehold for sjettedelsmoderationens ophævelse. For en god ordens skyld skal det nævnes at tallet for 1771 ikke er et gennemsnit, dette år var der kun ét skib på tre kmcl.
Skibenes antal
Diagram 2 tegner et billede af antallet af fartøjer og deres fordeling over og under ti kmcl. i handelsflåden. Det er ikke muligt at lave en størrelsesopdeling for 1707, derfor er dette to år erstattet af 1710 i diagram 2, det totale antal i 1707 var ni skibe. Mængden af fartøjer i handelsflåden var på seks skibe i 1710, og fire af disse var over og to var under ti kmcl., i 1716 derimod var alle tre skibe over ti kmcl. I de efterfølgende år kom de mindre både tilbage, og i 1726 var der otte skibe, hvoraf seks var under og to var over ti kmcl. Antallet af mindre både dominerede også flåden i 1738, hvor der var seks skibe med fem under og ét over ti kmcl. Flådens antal af fartøjer toppede for 1700-tallets vedkommende i 1750 med ti skibe, der var fordelt med seks under og fire over ti kmcl. De store skibe var helt forsvundet i 1760 og 1771, hvor alle både var under ti kmcl. henholdsvis fire og ét.
Mod slutningen af 1700-tallet hævede antallet sig igen, og i 1781 og 1791 var der begge år ni skibe, i 1781 med otte under og ét over ti kmcl. og i 1791 med tre under og seks over ti kmcl. Efter århundredeskiftet steg den samlede mængde fartøjer i 1801 til femten skibe, heraf var otte over og syv var under ti kmcl. Efterfølgende faldt antallet i 1813 til otte, der var fordelt med tre under og fem over ti kmcl. Resten af perioden voksede flåden, der havde fjorten skibe i 1832, hvoraf ni var over og fem var under ti kmcl. Som det var tilfældet i diagram 1, spiller sjettedelsmoderationen igen en rolle i diagram 2, idet der reelt har været flere skibe over ti kmcl. før 1825
Bemærkninger til tabellerne
Tabellerne er en digitaliseret version af bilagene til Anders Monrad Møllers bøger Fra galeoth til galease (1981) og Jagt og skonnert (1989.
Under Rørvig findes desuden tallene for flåderne i Holbæk, Frederikssund, Roskilde, Nykøbing Sjælland, Dronningmølle, Selsø Gård, Lynæs, Nyrup, Frederiksværk, Birkede og Kikhavn i I tabellerne perioden 1710-1806. Derudover findes flådernes antal af skibe for Holbæk og Rørvig med Nykøbing Sjælland i perioden 1813-1832.
Man må holde sig for øje, at tabellerne, og dermed diagrammerne, er baseret på det ubearbejdede kildemateriale, læstetallene kan være noget upræcise, og i hvert fald før 1825 er disse ca. 15-20 pct. for små pga. den hemmelige sjettedelsmoderation, jfr. det metodiske afsnit.
Regneark til download
Se også den særlige læsevejledning (Word) til regnearkene.
Regnearkene er i Microsoft Excel-format og kan åbnes med Microsoft Excel 97 og senere versioner.