Tolddistrikter

Søfarten i Ringkøbing i tal

Indhold

  1. Skibenes størrelse
  2. Samlet tonnage
  3. Gennemsnitlig størrelse
  4. Skibenes antal
  5. Omkring søfartens tal i Ringkøbing
  6. Bemærkninger til tabellerne
  7. Regneark til download

Skibenes størrelse

Diagram 1.
Samlet tonnage og gennemsnitlig skibsstørrelse i handelsflåden.
(A. M. Møller: Fra galeoth til galease og Jagt og skonnert)

Samlet tonnage

Tonnagen i Ringkøbing er illustreret i diagram 1 for perioden 1700 til 1827. Tonnage lå i år 1700 på 37 kmcl., men handelsflåden var efterfølgende i fremgang indtil midten af 1700-tallet, hvor den i 1747 havde 142,5 kmcl. Frem mod de sidste årtier af 1700-tallet var flåden på retur og tonnagen endte på kun sytten kmcl. i 1787. Sidst i 1700-tallet kom handelsflåden på ret køl med 68,5 kmcl. i 1796, fremgangen fortsatte til 76,5 kmcl. i 1806 og 129,5 kmcl. i 1817. I 1827 nåede tonnagen op på 174 kmcl., men med sjettedelmoderationens ophævelse in mente var afstanden til de øvrige år i diagrammet reelt mindre.

Gennemsnitlig størrelse

I diagram 1 er også den gennemsnitlige størrelse af skibene illustreret. Skibenes gennemsnitlige størrelse var i starten af 1700-tallet faldende fra 12,33 kmcl. i 1700 til 8,67 kmcl. i 1723. Herefter blev handelsflådens skibe større og lå i 1752 på fjorten kmcl. I 1787 var der kun ét skib på sytten kmcl. Efter århundredeskiftet var gennemsnittet i 1806 steget til 15,3 kmcl., og efter Englandskrigen var det faldet til 11,77 kmcl. i 1817. Der var fremgang til 13,38 kmcl. i 1827, men der må igen tages forbehold for sjettedelsmoderationens ophævelse.

Skibenes antal

Diagram 2.
Antal skibe over og under 10 kmcl..
(A. M. Møller: Fra galeoth til galease og Jagt og skonnert)

Antallet af fartøjer og deres fordeling over og under ti kmcl. er illustreret i diagram 2. I 1700 var der kun tre skibe med to over og ét under ti kmcl. Antallet steg i de følgende år og i 1747 var der elleve skibe, der alle var over ti kmcl. Fra 1747 til 1787 var alle fartøjer over ti kmcl., der samtidigt faldt til kun ét skib i 1787. Udviklingen vendte i 1796 med fem skibe, der var fordelt med fire over og ét under ti kmcl. Efter århundredeskiftet var antal og fordeling den samme i 1806 som i 1796, men i 1817 steg antallet til elleve både med seks over og fem under ti kmcl. I 1827 var der tretten skibe, hvor de ti var over og tre var under ti kmcl. Som det var tilfældet i diagram 1, spiller sjettedelsmoderationen igen en rolle i diagram 2, idet der reelt har været flere fartøjer over ti kmcl. før 1825.

Omkring søfartens tal i Ringkøbing

De mindre skibes tilstedeværelse i årene omkring Den Store Nordiske krig 1709-1720 og deres fremgang i årene lige efter Englandskrigen 1807-1814, kan sandsynligvis begrundes med en øget indenrigshandel, hvor man typisk søgte tilflugt i krigstider, fordi det var forbundet med mindre risiko. Man kan undre sig over de større skibes dominans i set lyset af de besværlige besejlingsforhold i Ringkøbing fjord. Det er nærliggende at finde forklaringen på de store skibes dominans i studehandelen, udviklingen i tonnagen og antallet passer meget godt med udviklingen i øksnehandelen i Ringkøbing. De store fartøjer omkring århundredeskiftet har sandsynligvis været i udenrigshandelen, selvom det ikke ser ud til at den florissante handelsperiode slog igennem i Ringkøbing før 1796.

Bemærkninger til tabellerne

Tabellerne er en digitaliseret version af bilagene til Anders Monrad Møllers bøger Fra galeoth til galease (1981) og Jagt og skonnert (1989.

Under Ringkøbing findes desuden en sammenlignende opgørelse over antallet af skibe ifølge toldlister, magistratslister, Kommercekollegiet, acciseregnskaber samt andre lister i perioden 1760-1779.

Man må holde sig for øje, at tabellerne, og dermed diagrammerne, er baseret på det ubearbejdede kildemateriale, læstetallene kan være noget upræcise, og i hvert fald før 1825 er disse ca. 15-20 pct. for små pga. den hemmelige sjettedelsmoderation, jfr. det metodiske afsnit.

Regneark til download

  1. Ringkøbing.xls

Se også den særlige læsevejledning (Word) til regnearkene.

Regnearkene er i Microsoft Excel-format og kan åbnes med Microsoft Excel 97 og senere versioner.