Tolddistrikter

Søfarten i Randers i tal

Indhold

  1. Skibenes størrelse
  2. Samlet tonnage
  3. Gennemsnitlig størrelse
  4. Skibenes antal
  5. Omkring Randers handelsflåde i tal
  6. Bemærkninger til tabellerne
  7. Regneark til download

Skibenes størrelse

Diagram 1.
Samlet tonnage og gennemsnitlig skibsstørrelse i handelsflåden.
(A. M. Møller: Fra galeoth til galease og Jagt og skonnert)

Samlet tonnage

Udviklingen i handelsflådens tonnagen er illustreret i diagrammet ovenfor. Tonnagen lå jævnt fordelt i første halvdel af 1700-tallet, fra 167 kmcl. i 1711 som højdepunktet til 124 kmcl. i 1725 som lavpunktet. Fra 1750’erne og frem til 1803 lå flåden i en konstant stigning fra 201,5 kmcl. i 1754 til 892,5 kmcl. i 1803. Englandskrigen 1807-1814 gjorde et stort indhug i tonnagen, der kun udgjorde 65 kmcl. i 1813. Den langsomme fremgang efter krigen ses i årene 1821 og 1831 hvor tonnagen lå på henholdsvis 244,5 kmcl. og 319,3 kmcl. For 1831 var afstanden til de foregående år i diagrammet reelt mindre pga. ophævelsen af sjettedelsmoderationens ophævelse, stigningen fra 1821 til 1832 var derfor noget mindre end ses ovenfor.

Gennemsnitlig størrelse

I diagram 1 er desuden den gennemsnitlige størrelse for skibene i handelsflåden vist. I 1707 lå den gennemsnitlige størrelse på 10,86 kmcl., men allerede i 1711 var størrelsen steget til 15,18 kmcl. Gennemsnittet viste en jævn stigning fra 8,39 i 1733 til 13,25 i 1774, men blev herefter forøget til først 22,14 kmcl. i 1784 og dernæst 27,89 kmcl. i 1803. Tallet i 1803 var mere end en tredobling i forhold til 1733. Som tonnagen faldt også gennemsnitsstørrelsen kraftig efter krigen 1807-1814, og faldet til 10,83 kmcl. i 1813 var en tilbagevenden til niveauet i starten af 1700-tallet. Den gennemsnitlige skibsstørrelse blev øget til 14,38 i 1821 og 15,21 i 1831. I sammenligningen med 1831 må der tages forbehold for sjettedelsmoderationens ophævelse.   

Skibenes antal

Diagram 2.
Antal skibe over og under 10 kmcl..
(A. M. Møller: Fra galeoth til galease og Jagt og skonnert)

Diagram 2 illustrerer antallet af fartøjer i handelsflåden fordelt efter størrelser over og under ti kmcl. 1707 er ikke medtaget, idet kildematerialet ikke giver mulighed for en størrelsesinddeling, det samlede antal dette år var fjorten. I begyndelsen af 1700-tallet bidrog bådene under ti kmcl. med en forholdsvis kraftig stigning fra fem i 1711 til femten i 1733. Efter 1733 var antallet af de mindre både i tilbagegang fra ni i 1744 til kun to i 1803. I løbet af de første årtier af 1800-tallet genvandt de mindre både niveauet fra starten af 1700-tallet med fem i 1813 til otte i 1831. Skibene over ti kmcl. lå på seks i 1711, men var faldet til fire i 1744. Fra 1744 og frem til 1803 var der markant vækst i antallet af skibe over ti kmcl., hvoraf der var ti i 1754 og tredive i 1803. Englandskrigen 1807-14 gjorde et dramatisk indhug i antallet af de større skibe, kun ét skib over ti kmcl. var der tilbage i 1813. Situationen bedredes noget i 1821 og 1831 med henholdsvis ti og tretten fartøjer over ti kmcl. Som det var tilfældet i diagram 1, spiller sjettedelsmoderationen igen en rolle i diagram 2, idet der reelt har været flere skibe over ti kmcl. før 1825.

Omkring Randers handelsflåde i tal

Generelt set var det samlede antal fartøjer i Randers i fremgang helt op til 1803, kun afbrudt af et fald i 1744. Det er tydeligt i diagram 2, at det er skibene over ti kmcl. der bidrager til den samlede stigning fra 1744 og frem til 1803. Det dramatiske fald i 1813 gik hårdest ud over de store skibe, mens de mindre faktisk var i fremgang i forhold til 1803. Det skyldes faldet i udenrigshandelen under Englandskrigen 1807-14, man måtte klare sig med indenrigshandel, og her kunne de mindre både gøre sig gældende. Omvendt førte de gode konjunkturer i udenrigshandelen for de ikke-krigsførende nationer i slutningen af 1700-tallet til indkøb af større fartøjer, der kunne klare sig på verdenshavene og medbringe store laster fra fjerne lande.

Bemærkninger til tabellerne

Tabellerne er en digitaliseret version af bilagene til Anders Monrad Møllers bøger Fra galeoth til galease (1981) og Jagt og skonnert (1989.

Man må holde sig for øje, at tabellerne, og dermed diagrammerne, er baseret på det ubearbejdede kildemateriale, læstetallene kan være noget upræcise, og i hvert fald før 1825 er disse ca. 15-20 pct. for små pga. den hemmelige sjettedelsmoderation, jfr. det metodiske afsnit.

Regneark til download

  1. Randers.xls

Se også den særlige læsevejledning (Word) til regnearkene.

Regnearkene er i Microsoft Excel-format og kan åbnes med Microsoft Excel 97 og senere versioner.