Tolddistrikter

Søfarten i Nysted i tal

Indhold

  1. Skibenes størrelse
  2. Samlet tonnage
  3. Gennemsnitlig størrelse
  4. Skibenes antal
  5. Bemærkninger til tabellerne
  6. Regneark til download

Skibenes størrelse

Diagram 1.
Samlet tonnage og gennemsnitlig skibsstørrelse i handelsflåden.
(A. M. Møller: Fra galeoth til galease og Jagt og skonnert)

Samlet tonnage

Den samlede tonnage for handelsflåden i Nysted er illustreret i diagram 1. Fra 1700 og frem til 1750 var tonnagen i stigning, der i 1700 udgjorde 69 kmcl. og 92,5 kmcl. i 1750. Herefter faldt tonnagen i 1760 til 67,5 kmcl., og fra 1770 indtraf en jævn tilbagegang, der med undtagelse af en mindre stigning i 1803 til 70,5 kmcl., fortsatte perioden ud. I 1832 lå flådens tonnage på kun 21 kmcl., men i sammenligningen med de øvrige år i diagrammet var faldet reelt større pga. sjettedelsmoderationens ophævelse.

Gennemsnitlig størrelse

Udover den samlede tonnage er også den gennemsnitlige størrelse for skibene i Nysteds handelsflåde afbilledet i diagram 1. Den gennemsnitlige størrelse var ret svingende igennem 1700-tallet, det laveste niveau var i 1731 med 6,64 kmcl. og det højeste niveau var i 1793 med 12,40 kmcl. Henover århundredeskiftet steg skibenes gennemsnitsstørrelse i handelsflåden og kulminerede i 1803 med 14,10 kmcl. I 1813 faldt gennemsnitsstørrelsen til ni kmcl., for derefter at stige til 10,5 kmcl. i 1822, hvilket også var gennemsnitsstørrelsen i 1832. Set med forbeholdet for sjettedelsmoderationens ophævelse, må der reelt være tale om et fald i 1832.

Skibenes antal

Diagram 2.
Antal skibe over og under 10 kmcl..
(A. M. Møller: Fra galeoth til galease og Jagt og skonnert)

I diagram 2 er antallet og fordelingen af skibe over og under ti kmcl. i Nysteds handelsflåde illustreret. I 1700 var der ni fartøjer i handelsflåden, hvoraf de syv var under og to var over ti kmcl. Antallet var steget i 1731 til elleve, hvoraf otte var under og tre var over ti kmcl. Mængden faldt til otte i 1750 med fem under og tre over ti kmcl., det samme antal og fordeling var tilfældet i 1760. Året 1770 markerede toppunktet med tretten skibe, heraf var de otte under og fem var over ti kmcl. Herefter faldt antallet af fartøjer og samtidig begyndte de større skibe over ti kmcl. at gøre sig gældende. I 1803 var det samlede antal kun fem, til gengæld var fire skibe over og kun ét var under ti kmcl. Den samlede mængde både steg i 1813 til syv med fem under og to over ti kmcl. I de resterende år 1822 og 1832 faldt antallet til henholdsvis tre og to fartøjer, i 1822 var der to både under og ét var over ti kmcl., i 1832 var begge skibe over ti kmcl. Som det var tilfældet i diagram 1, spiller sjettedelsmoderationen igen en rolle i diagram 2, idet der reelt har været flere fartøjer over ti kmcl. før 1825.

Bemærkninger til tabellerne

Tabellerne er en digitaliseret version af bilagene til Anders Monrad Møllers bøger Fra galeoth til galease (1981) og Jagt og skonnert (1989.

Man må holde sig for øje, at tabellerne, og dermed diagrammerne, er baseret på det ubearbejdede kildemateriale, læstetallene kan være noget upræcise, og i hvert fald før 1825 er disse ca. 15-20 pct. for små pga. den hemmelige sjettedelsmoderation, jfr. det metodiske afsnit.

Regneark til download

  1. Nysted.xls

Se også den særlige læsevejledning (Word) til regnearkene.

Regnearkene er i Microsoft Excel-format og kan åbnes med Microsoft Excel 97 og senere versioner.