Tolddistrikter

Søfarten i Nyborg i tal

Indhold

  1. Skibenes størrelse
  2. Samlet tonnage
  3. Gennemsnitlig størrelse
  4. Skibenes antal
  5. Bemærkninger til tabellerne
  6. Regneark til download

Skibenes størrelse

Diagram 1.
Samlet tonnage og gennemsnitlig skibsstørrelse i handelsflåden.
(A. M. Møller: Fra galeoth til galease og Jagt og skonnert)

Samlet tonnage

Den samlede tonnage i Nyborgs handelsflåde er illustreret i diagram 1, og udviklingen viser en generel fremgang. Laveste tonnage var i 1705 med 85 kmcl., herefter steg læstetallet stabilt og endte i 1764 på 243,5 kmcl. Herefter fulgte en nedgangsperiode, hvor den samlede tonnage blev reduceret til 180,5 kmcl. i 1793. Efter århundredeskiftet hævede flåden sig i 1803 til 263 kmcl., og efter et mindre fald i 1813 til 235 kmcl. steg tonnagen igen og lå i 1820 på 334,5 kmcl. I 1829 havde flåden 542 kmcl. tonnage, denne stigning var kraftig, men ikke helt så voldsom som diagrammet viser, idet sjettedelsmoderationens ophævelse influerer på sammenligningen.

Gennemsnitlig størrelse

Diagram 1 viser desuden den gennemsnitlige skibsstørrelse i handelsflåden. Fra 1705 til 1735 lå den gennemsnitlige størrelse nogenlunde stabilt mellem 7,55 kmcl. i 1705 som det laveste niveau og 9,32 kmcl. i 1719 som det højeste. Med undtagelse af 1774 hævede størrelsen sig konstant fra 1735 og frem til 1784, hvor skibene gennemsnitligt var 22,65 kmcl. I 1803 toppede gennemsnitsstørrelsen med 23,91 kmcl., og sænkede sig derefter en smule i 1813 og 1820 til henholdsvis 21,36 og 20,91 kmcl., men faldt i 1829 til 12,60 kmcl. For 1829 gælder igen forbeholdet for sjettedelsmoderationens ophævelse, faldet var faktisk i forhold til 1820 mere drastisk end diagrammet viser.

Skibenes antal

Diagram 2.
Antal skibe over og under 10 kmcl..
(A. M. Møller: Fra galeoth til galease og Jagt og skonnert)

Billedet af handelsflådens mængde af fartøjer og deres fordeling over og under ti kmcl. er opstillet i diagram 1. Stigningen fra 1705 til 1729 bragte antallet af skibe fra elleve til seksten, heraf var fordelingen for 1705 ni skibe under og to over ti kmcl. og for 1729 tolv både under og fire over ti kmcl. Herefter fulgte en lang periode fra 1735 til 1793, hvor flåden blev reduceret fra seksten til ti fartøjer. I denne periode blev de større skibe samtidigt mere dominerende, i 1735 var der elleve både under og fem over ti kmcl., hvorimod der i 1793 kun var to både under og otte over ti kmcl. Antallet steg i 1803 med ét enkelt skib, der var dette år elleve skibe med ti over og ét under ti kmcl. Mængden af fartøjer blev forøget i 1820 til seksten med syv skibe under og ni over ti kmcl., men antallet faldt i 1825 til tolv skibe, der var lige fordelt over og under ti kmcl. Som det var tilfældet med diagram 1, spiller sjettedelsmoderationen igen en rolle i diagram 2, idet der reelt har været flere fartøjer over ti kmcl. før 1825.

Bemærkninger til tabellerne

Tabellerne er en digitaliseret version af bilagene til Anders Monrad Møllers bøger Fra galeoth til galease (1981) og Jagt og skonnert (1989.

Man må holde sig for øje, at tabellerne, og dermed diagrammerne, er baseret på det ubearbejdede kildemateriale, læstetallene kan være noget upræcise, og i hvert fald før 1825 er disse ca. 15-20 pct. for små pga. den hemmelige sjettedelsmoderation, jfr. det metodiske afsnit.

Regneark til download

  1. Nyborg.xls

Se også den særlige læsevejledning (Word) til regnearkene.

Regnearkene er i Microsoft Excel-format og kan åbnes med Microsoft Excel 97 og senere versioner.