Søfarten i Nakskov i tal
Indhold
- Skibenes størrelse
- Samlet tonnage
- Gennemsnitlig størrelse
- Skibenes antal
- Bemærkninger til tabellerne
- Regneark til download
- Noter
Skibenes størrelse
Samlet tonnage
I diagram 1 er den samlede tonnage for handelsflåden i Nakskov illustreret. Tonnagen i 1706 lå på 286 kmcl. og var i 1731 steget til 390 kmcl., men faldt i 1744 med knap 100 kmcl. til 294,5 kmcl. Fra 1750 og frem faldt tonnagen støt fra 297 kmcl. i 1750 til 90 kmcl. i 1781. Efter en mindre stigning i 1793 hævede tonnagen sig til 359 kmcl. i 1803, og de følgende år faldt størrelsen af flåden igen og endte i 1832 på 180,5 kmcl. Sjettedelsmoderationens ophævelse spiller en rolle i sammenligningen af 1832 med de foregående år, idet faldet i 1832 reelt var større end diagrammet viser.
Gennemsnitlig størrelse
Udover tonnagen er den gennemsnitlige størrelse af skibene i handelsflåden illustreret i diagram 1. Gennemsnitsstørrelsen var fra starten af 1700-tallet og helt frem til 1781 nogenlunde stabilt, laveste niveau var i 1744 med 8,18 kmcl og højeste var i 1770 med 9,10 kmcl. Omkring århundredeskiftet løftede den gennemsnitlige skibsstørrelse sig til 13,28 kmcl. i 1793 og 13,81 kmcl. i 1803. Herefter faldt størrelsen og endte i 1822 på 7,25 kmcl., men steg til 9,03 kmcl. i 1832. For sidstnævnte år må man have sjettedelsmoderationens indflydelse på sammenligningen in mente.
Skibenes antal
Det samlede antal fartøjer i Nakskovs handelsflåde og fordelingen over og under ti kmcl. er opstillet i diagram 2. Antallet af skibe var fra starten af 1700-tallet forholdsvis højt og domineret af både under ti kmcl., i 1706 var der 33 skibe, af dem var de tyve under og tretten var over ti kmcl. Handelsflådens antal var steget til 43 fartøjer i 1731, hvoraf 27 var under og seksten var over ti kmcl. I 1744 og 1750 var mængden faldet til 36 fartøjer med 24 under og tolv skibe over ti kmcl. begge år. Anden halvdel af 1700-tallet repræsenterede en nedgang for handelsflåden, der endte på ni skibe i 1793, af dem var seks over og tre under ti kmcl. Efter århundredeskiftet steg antallet, i 1803 til 26 både med en lige fordeling over og under ti kmcl., og i 1813 til 35, heraf var 23 under og tolv var over ti kmcl. I 1822 og 1832 faldt mængden af fartøjer til henholdsvis tredive og tyve skibe, i 1822 var fordelingen 21 under og ni over ti kmcl., og i 1832 var der tolv under og otte over ti kmcl. Som det var tilfældet med diagram 1, spiller sjettedelsmoderationen igen en rolle i diagram 2, idet der reelt har været flere skibe over ti kmcl. før 1825.
Bemærkninger til tabellerne
Tabellerne er en digitaliseret version af bilagene til Anders Monrad Møllers bøger Fra galeoth til galease (1981) og Jagt og skonnert (1989.
For årene 1729-1791 findes en tabel med tallene fra Anders Monrad Møllers egen bearbejdning af acciseregnskaber i købstads- og toldregnskaberne for Nakskov. Tabellen med Anders Monrad Møllers egen bearbejdning er en kontroltabel, denne er udarbejdet for at finde ud af hvor præcis metoden er. Sammenlignet med tallene i hovedtabellen er den egen bearbejdelse ikke stærkt afvigende.
Man må holde sig for øje, at tabellerne, og dermed diagrammerne, er baseret på det ubearbejdede kildemateriale, læstetallene kan være noget upræcise, og i hvert fald før 1825 er disse ca. 15-20 pct. for små pga. den hemmelige sjettedelsmoderation, jfr. det metodiske afsnit.
Noter
[1] Anders Monrad Møller: Fra galeoth til galease s.26
Regneark til download
Se også den særlige læsevejledning (Word) til regnearkene.
Regnearkene er i Microsoft Excel-format og kan åbnes med Microsoft Excel 97 og senere versioner.