Tolddistrikter

Søfarten i Næstved i tal

Indhold

  1. Skibenes størrelse
  2. Samlet tonnage
  3. Gennemsnitlig størrelse
  4. Skibenes antal
  5. Bemærkninger til tabellerne
  6. Regneark til download

Skibenes størrelse

Diagram 1.
Samlet tonnage og gennemsnitlig skibsstørrelse i handelsflåden.
(A. M. Møller: Fra galeoth til galease og Jagt og skonnert)

Samlet tonnage

Handelsflådens samlede tonnage er vist i diagram 1, og der tegner sig en noget ujævn udvikling i flådens tonnage. Året 1707 var med 110 kmcl. periodens højdepunkt, men det gik hurtigt nedad, og i 1747 var der kun 9,5 kmcl. tilbage. Efter en stigning i 1757 til 25 kmcl. faldt tonnagen i 1766 til 6,5 kmcl. Herefter gik det fremad, og omkring århundredeskiftet var tonnagen steget til 29,5 kmcl. i 1795 og 83 kmcl. i 1802. Men i 1813 faldt tonnagen til kun fem kmcl., og i 1822 lå den på 5,5 kmcl. I 1832 var der 47 kmcl. i flåden, hvilket i sammenligningen med de øvrige år i diagrammet reelt var en lidt svagere stigning pga. sjettedelsmoderationens ophævelse.

Gennemsnitlig størrelse

I diagram 1 er også den gennemsnitlige skibsstørrelse i handelsflåden illustreret, der er dog mange år, hvor der kun var ét skib i flåden og derfor ikke noget gennemsnitstal. Skibsstørrelsen lå i 1707 på gennemsnitlig 12,22 kmcl., men de følgende år faldt den og udgjorde i 1737 fem kmcl. For 1747 er der ikke noget gennemsnit, der var ét skib på 9,5 kmcl. Efterfølgende steg gennemsnitsstørrelsen til 12,5 kmcl. i 1757, men faldt til 2,17 kmcl. i 1766. Årene 1777 og 1787 havde kun ét skib, der begge år var på fem kmcl. I 1795 og 1802 lå gennemsnitsstørrelsen på henholdsvis 14,75 og 13,83 kmcl. Men i 1813 og 1822 var der igen kun ét skib på henholdsvis fem og 5,5 kmcl. Gennemsnitsstørrelsen var i 1832 på 11,75 kmcl., der igen skal læses med forbehold for sjettedelsmoderationen.

Skibenes antal

Diagram 2.
Antal skibe over og under 10 kmcl..
(A. M. Møller: Fra galeoth til galease og Jagt og skonnert)

Diagram 2 tegner billedet af antallet af fartøjer i handelsflåden og deres fordeling over og under ti kmcl. Mængden af skibe i handelsflåden lå på ni skibe i 1707, her var fire både under og fem over ti kmcl. Herefter faldt antallet til kun ét skib i 1747, der i 1757 var blevet til to med ét over og ét under ti kmcl. I 1766 var der tre både alle under ti kmcl., men de følgende år var der kun ét skib. Omkring århundredeskiftet var antallet steget til to i 1795, der var lige fordelt over og under ti kmcl., og i 1802 til seks skibe, hvoraf fire var over og to var under ti kmcl. I 1813 og 1822 lå flåden igen på ét skib under ti kmcl., men i 1832 hævede antallet sig til fire både, der var lige fordelt over og under ti kmcl. Som det var tilfældet i diagram 1, spiller sjettedelsmoderationen igen en rolle i diagram 2, idet der reelt har været flere fartøjer over ti kmcl. før 1825.

Bemærkninger til tabellerne

Tabellerne er en digitaliseret version af bilagene til Anders Monrad Møllers bøger Fra galeoth til galease (1981) og Jagt og skonnert (1989.

Man må holde sig for øje, at tabellerne, og dermed diagrammerne, er baseret på det ubearbejdede kildemateriale, læstetallene kan være noget upræcise, og i hvert fald før 1825 er disse ca. 15-20 pct. for små pga. den hemmelige sjettedelsmoderation, jfr. det metodiske afsnit.

Regneark til download

  1. Næstved.xls

Se også den særlige læsevejledning (Word) til regnearkene.

Regnearkene er i Microsoft Excel-format og kan åbnes med Microsoft Excel 97 og senere versioner.