Tolddistrikter

Søfarten på Bornholm i tal

Indhold

  1. Skibenes størrelse
  2. Samlet tonnage
  3. Gennemsnitlig størrelse
  4. Skibenes antal
  5. Bemærkninger til tabellerne
  6. Regneark til download

Skibenes størrelse

Diagram 1.
Samlet tonnage og gennemsnitlig skibsstørrelse i handelsflåden.
(A. M. Møller: Fra galeoth til galease og Jagt og skonnert)

Samlet tonnage

I diagram 1 er handelsflådens samlede tonnage illustreret, i tallene for Bornholm er Rønne, Nexø, Svaneke, Allinge-Sandvig, Hasle, Gudhjem, Vang og Årsdale inkluderet. For året 1817 udgøres tallene af Christiansø, Nexø og Rønne, mens 1832 kun viser tallene fra Rønne. I 1700 lå tonnagen på 166,5 kmcl., og dette niveau holdt nogenlunde de næste par år, men i 1776 var tonnagen steget til 208,5 kmcl. Herefter blev tonnagen forøget til 411 kmcl. i 1796, og efter århundredeskiftet lå læstetallet i 1807 på 618,5 kmcl. Efter en mindre stigning til 629,5 kmcl. i 1817 faldt tonnagen i 1822 til 362,5 kmcl. I 1832 hævede tonnagen sig en smule til 398 kmcl. Stigningen i 1832 skal ses i lyset af sjettedelsmoderationens ophævelse, i sammenligningen med de øvrige år i diagrammet har der nok reelt været tale om et fald fra 1822 til 1832.

Gennemsnitlig størrelse

Den gennemsnitlige størrelse for skibene i Bornholms handelsflåde er ligeledes afbilledet i diagram 1. Fra 1700 med 12,81 kmcl. faldt gennemsnitsstørrelsen til 9,53 kmcl. i 1707. I 1769 var gennemsnitsstørrelsen på 6,73, men herefter fulgte en periode hvor gennemsnittet steg og kulminerede i 1817 med 13,11 kmcl. Efterfølgende faldt gennemsnittet til 7,71 kmcl. i 1822, men steg i 1832 til 8,29 kmcl. For 1832 må sjettedelsmoderationens indflydelse igen påpeges.

Skibenes antal

Diagram 2.
Antal skibe over og under 10 kmcl..
(A. M. Møller: Fra galeoth til galease og Jagt og skonnert)

Diagram 2 giver et billede af antallet af skibe i handelsflåden og deres fordeling over og under ti kmcl. Årene 1707 og 1807 er udeladt, da det ikke er muligt at opdele antallet efter størrelse, de totale antal disse år var henholdsvis sytten og 68. I 1700 lå mængden af fartøjer på tretten, heraf ni under og fire over ti kmcl. Antallet lå i 1769 på 26 med 22 både under og fire over ti kmcl. Flåden var steget til 29 skibe i 1776, hvoraf 24 var under og fem var over ti kmcl. Antallet af fartøjer lå i 1796 på 50, her var der 41 under og ni over ti kmcl. Situationen var stort set den samme i 1817 dog med et mindre fald til 48 både, hvoraf 30 var under og atten var over ti kmcl. De større fartøjer gik lidt tilbage i 1822 og udgjorde ti ud af 47, mens der var femten skibe over ti kmcl. i 1832 ud af i alt 48. Som det var tilfældet i diagram 1, spiller sjettedelsmoderationen igen en rolle i diagram 2, idet der reelt har været flere fartøjer over ti kmcl. før 1825.

Bemærkninger til tabellerne

Tabellerne er en digitaliseret version af bilagene til Anders Monrad Møllers bøger Fra galeoth til galease (1981) og Jagt og skonnert (1989.

Under Bornholm findes desuden tallene for flåderne i Rønne, Nexø, Svaneke, Allinge-Sandvig, Hasle, Gudhjem, Vang og Årsdale i perioden 1700-1807, i samme periode findes tallene for fiskekvaser i Nexø, Svaneke, Rønne og Årsdale. Tallene for flåderne i Rønne, Nexø og Christiansø i perioden 1813-32 findes ligeledes her.

Man må holde sig for øje, at tabellerne, og dermed diagrammerne, er baseret på det ubearbejdede kildemateriale, læstetallene kan være noget upræcise, og i hvert fald før 1825 er disse ca. 15-20 pct. for små pga. den hemmelige sjettedelsmoderation, jfr. det metodiske afsnit.

Regneark til download

  1. Bornholm.xls
  2. Christiansø 1813-1832.xls
  3. Nexø 1813-1832.xls
  4. Rønne 1813-1832.xls

Se også den særlige læsevejledning (Word) til regnearkene.

Regnearkene er i Microsoft Excel-format og kan åbnes med Microsoft Excel 97 og senere versioner.