Tolddistrikter

Søfarten i Køge i tal

Indhold

  1. Skibenes størrelse
  2. Samlet tonnage
  3. Gennemsnitlig størrelse
  4. Skibenes antal
  5. Bemærkninger til tabellerne
  6. Regneark til download

Skibenes størrelse

Diagram 1.
Samlet tonnage og gennemsnitlig skibsstørrelse i handelsflåden.
(A. M. Møller: Fra galeoth til galease og Jagt og skonnert)

Samlet tonnage

I diagram 1 er udviklingen for den samlede tonnage i Køges handelsflåde illustreret. Tonnagen lå ret højt i 1707 med 92,5 kmcl. i forhold til resten af perioden, knap tredive år senere i 1735 var tonnagen faldet med ca. to tredjedele til 29,5 kmcl. I 1749 og 1758 var flåden begge år reduceret til kun 7,5 kmcl., og først fra 1758 og frem hævede tonnagen sig og toppede i 1778 med 34 kmcl. Herefter sank tonnagen til ti kmcl. i 1788 og i 1807 til fem kmcl. Efter Englandskrigen 1807-14 gik det lidt fremad, i 1818 var flådens tonnage steget til fjorten kmcl., men faldt i 1828 til otte kmcl. I 1828 spiller ophævelsen af sjettedelsmoderationen en rolle i sammenligningen med de foregående år, afstanden mellem 1818 og 1828 var faktisk større end diagram 1 viser.

Gennemsnitlig størrelse

Den gennemsnitlig størrelse er også afbilledet i diagram 1, men de fleste år var der kun ét skib, så gennemsnittet kan kun udregnes for fem af de elleve år. I de første år af 1700-tallet ses en markant stigning fra 8,41 kmcl. i 1707 til 14,75 kmcl. i 1735. I 1749 og 1758 var der ét skib i handelsflåden på 7,5 kmcl. Gennemsnitsstørrelsen lå i 1768 på 6,5 kmcl., der i 1778 var steget til 11,33 kmcl. For årene 1788, 1798 og 1807 er det heller ikke muligt at udregne et gennemsnit, der var ligeledes kun ét skib på ti kmcl. i 1788 og 1798, mens der i 1807 var ét skib på fem kmcl. I 1818 var der to skibe med en gennemsnitlig størrelse på syv kmcl. Der var igen kun ét skib i 1828 på otte kmcl.

Skibenes antal

Diagram 2.
Antal skibe over og under 10 kmcl..
(A. M. Møller: Fra galeoth til galease og Jagt og skonnert)

Det er et noget kontrastfyldt billede af antallet og fordelingen af fartøjer i handelsflåden, som er illustreret i diagram 2. I 1707 var der elleve skibe, alle var over ti kmcl., men godt tredive år senere i 1735 var der kun to både tilbage, hvoraf ét var over og ét var under ti kmcl. Først i 1768 steg mængden af fartøjer en smule, der var fire med tre under og ét over ti kmcl. Herefter sank antallet af skibe til ét enkelt over ti kmcl. i 1798, og der var stadig kun ét skib i 1807 som denne gang var under ti kmcl. Billedet ændres ikke meget for de resterende år, i 1818 kom der dog ét skib mere, der var under ti kmcl. Som det var tilfældet med diagram 1, spiller sjettedelsmoderationen igen en rolle i diagram 2, idet der reelt har været flere fartøjer over ti kmcl. før 1825.

Bemærkninger til tabellerne

Tabellerne er en digitaliseret version af bilagene til Anders Monrad Møllers bøger Fra galeoth til galease (1981) og Jagt og skonnert (1989.

Man må holde sig for øje, at tabellerne, og dermed diagrammerne, er baseret på det ubearbejdede kildemateriale, læstetallene kan være noget upræcise, og i hvert fald før 1825 er disse ca. 15-20 pct. for små pga. den hemmelige sjettedelsmoderation, jfr. det metodiske afsnit.

Regneark til download

  1. Køge.xls

Se også den særlige læsevejledning (Word) til regnearkene.

Regnearkene er i Microsoft Excel-format og kan åbnes med Microsoft Excel 97 og senere versioner.