Tolddistrikter

Søfarten i Kerteminde i tal

Indhold

  1. Skibenes størrelse
  2. Samlet tonnage
  3. Gennemsnitlig størrelse
  4. Skibenes antal
  5. Bemærkninger til tabellerne
  6. Regneark til download

Skibenes størrelse

Diagram 1.
Samlet tonnage og gennemsnitlig skibsstørrelse i handelsflåden.
(A. M. Møller: Fra galeoth til galease og Jagt og skonnert)

Samlet tonnage

Kerteminde handelsflådes samlede tonnage er illustreret i diagram 1. I 1707 lå Kertemindes handelsflåde på 137,5 kmcl., men 25 år senere i 1733 var tonnagen faldet til 79 kmcl. Ved midten af 1700-tallet i 1752 og 1762 var størrelsen af flåden henholdsvis 101 og 98,5 kmcl., herefter faldt tonnagen til 64 kmcl. i 1772. Fra 1772 til 1803 steg handelsflådens størrelse år for år, særligt mellem 1793 med 92 kmcl. og 1803 med 181,5 kmcl. var fremgangen tydelig. Resten af perioden efter århundredeskiftet var præget af tilbagegang, og tonnagen endte på 122,5 kmcl. i 1822. I 1832 var der 89,5 kmcl., men i sammenligningen med de øvrige år i diagrammet var dette fald reelt større pga. ophævelsen af sjettedelsmoderationen.

Gennemsnitlig størrelse

I diagram 1 er desuden gennemsnitsstørrelsen for skibene i handelsflåden afbilledet, og perioden var præget af moderat stigning afbrudt af enkelte fald. Fra 1707 til 1762 lå den gennemsnitlige størrelse stabilt mellem 9,88 kmcl. i 1733 som højeste og 9,18 kmcl. i 1752 som laveste niveau. Efter et fald til otte kmcl. i 1772 steg gennemsnittet til 11,5 kmcl. i 1793, men henover århundredeskiftet faldt det til 8,25 kmcl. i 1803. Gennemsnitsstørrelsen kulminerede i 1822 med 13,61 kmcl., og sænkede sig til 12,79 kmcl. i 1832, men for dette år må der tages forbehold for sjettedelsmoderationens ophævelse.

Skibenes antal

Diagram 2.
Antal skibe over og under 10 kmcl..
(A. M. Møller: Fra galeoth til galease og Jagt og skonnert)

Antallet af fartøjer i handelsflåden og deres fordeling over og under ti kmcl. er vist i diagram 2, hvor året 1707 mangler, idet kildematerialet kun oplyser det totale antal på fjorten. Derimod kan opdelingen foretages fra 1733, hvor der var otte skibe, heraf var fem under og tre over ti kmcl. I 1752 var der elleve både, af hvilke seks var over og fem var under ti kmcl. De større skibes dominans fortsatte, men det totale antal faldt i 1762 til ti skibe, med seks over og fire under ti kmcl. Herefter reduceredes mængden af fartøjer til en syv otte stykker indtil 1803, hvor antallet skød i vejret med 22 skibe, heraf var tretten under og ni over ti kmcl. Kulminationen var kortvarig, og antallet faldt til ti både i 1813 med seks under og fire over ti kmcl. Der var ni skibe i 1822 med fem under og fire over ti kmcl. og syv i 1832 med fire under og tre over ti kmcl. Som det var tilfældet med diagram 1, spiller sjettedelsmoderationen igen en rolle i diagram 2, idet der reelt har været flere fartøjer over ti kmcl. før 1825.

Bemærkninger til tabellerne

Tabellerne er en digitaliseret version af bilagene til Anders Monrad Møllers bøger Fra galeoth til galease (1981) og Jagt og skonnert (1989.

I tabellerne findes desuden en udspecificering af bæltsbåde fra 1820-1832.

Man må holde sig for øje, at tabellerne, og dermed diagrammerne, er baseret på det ubearbejdede kildemateriale, læstetallene kan være noget upræcise, og i hvert fald før 1825 er disse ca. 15-20 pct. for små pga. den hemmelige sjettedelsmoderation, jfr. det metodiske afsnit.

Regneark til download

  1. Kerteminde.xls

Se også den særlige læsevejledning (Word) til regnearkene.

Regnearkene er i Microsoft Excel-format og kan åbnes med Microsoft Excel 97 og senere versioner.