Tolddistrikter

Søfarten i Hjørring i tal

Indhold

  1. Skibenes størrelse
  2. Samlet tonnage
  3. Gennemsnitlig størrelse
  4. Skibenes antal
  5. Bemærkninger til tabellerne
  6. Regneark til download

Skibenes størrelse

Diagram 1.
Samlet tonnage og gennemsnitlig skibsstørrelse i handelsflåden.
(A. M. Møller: Fra galeoth til galease og Jagt og skonnert)

Samlet tonnage

Handelsflådens samlede tonnage er vist i diagram 1, og der tegner sig et billede af en flåde i pæn fremgang. Hjørrings handelsflåde var beskeden i 1707 med kun otte kmcl., men det gik fremad indtil 1787, hvor tonnagen udgjorde 117 kmcl. De efterfølgende år faldt tonnagen og endte på 66 kmcl. i 1807, men i 1823 hævede tonnagen sig markant til 155 kmcl. I 1832 gik tonnagen tilbage med 108,5 kmcl., hvilket i sammenligningen med de øvrige år i diagrammet reelt var et større fald pga. sjettedelsmoderationens ophævelse.

Gennemsnitlig størrelse

I diagram 1 er også den gennemsnitlige skibsstørrelse i handelsflåden illustreret, og denne følger næsten samme linje som tonnagen. Som tonnagen var gennemsnitsstørrelsen forholdsvis lille i 1707 med fire kmcl. De følgende år steg den gennemsnitlige skibsstørrelse og toppede i 1787 med 11,70 kmcl. Gennemsnittet forblev nogenlunde på dette niveau, i 1797 og 1807 lå tallet på henholdsvis 10,45 og elleve kmcl. Modsat tonnagen dykkede gennemsnitstørrelsen i 1823 til 5,34 kmcl. og i 1832 til 5,17 kmcl., men 1832 med sjettedelsmoderationens ophævelse in mente.

Skibenes antal

Diagram 2.
Antal skibe over og under 10 kmcl..
(A. M. Møller: Fra galeoth til galease og Jagt og skonnert)

Diagram 2 tegner billedet af antallet af skibe og deres fordeling over og under ti kmcl. i handelsflåden. Det er ikke muligt at lave en opdeling over og under ti kmcl. for 1707 og 1766, derfor er disse to år udeladt i diagram 2, det totale antal disse to år var henholdsvis to og ni skibe. Mængden af fartøjer i handelsflåden var på tre skibe i 1731 og fire i 1741, der alle var under ti kmcl. I anden halvdel af 1700-tallet begyndte de større skibe at vinde indpas, i 1753 var der syv skibe, hvoraf ét var over ti kmcl., men i 1787 var der ti skibe med otte over og to under ti kmcl. Efter århundredeskiftet var den samlede mængde både faldet, i 1807 til seks, hvoraf fem var over og ét var under ti kmcl. I 1823 hævede antallet sig til 29 skibe, hvoraf kun ét var over ti kmcl. I 1832 faldt flåden til 21 fartøjer, heraf var atten under og tre over ti kmcl. Som det var tilfældet i diagram 1, spiller sjettedelsmoderationen igen en rolle i diagram 2, idet der reelt har været flere skibe over ti kmcl. før 1825.

Bemærkninger til tabellerne

Tabellerne er en digitaliseret version af bilagene til Anders Monrad Møllers bøger Fra galeoth til galease (1981) og Jagt og skonnert (1989.

I tabellerne findes desuden tallene for flåderne i Løkken, Lønstrup, Blokhus og Kjul i perioden 1741 til 1807.

Man må holde sig for øje, at tabellerne, og dermed diagrammerne, er baseret på det ubearbejdede kildemateriale, læstetallene kan være noget upræcise, og i hvert fald før 1825 er disse ca. 15-20 pct. for små pga. den hemmelige sjettedelsmoderation, jfr. det metodiske afsnit.

Regneark til download

  1. Hjørring.xls

Se også den særlige læsevejledning (Word) til regnearkene.

Regnearkene er i Microsoft Excel-format og kan åbnes med Microsoft Excel 97 og senere versioner.