Søfarten i Grenaa i tal
Indhold
- Skibenes størrelse
- Samlet tonnage
- Gennemsnitlig størrelse
- Skibenes antal
- Bemærkninger til tabellerne
- Regneark til download
Skibenes størrelse
Samlet tonnage
Den samlede tonnage for handelsflåden i Grenå er illustreret i diagram 1, hvor der tegner sig et billede af en flåde i tilbagegang. 1700-tallets to første årstal viste dog en fremgang i handelsflåden fra 180 kmcl. i 1700 til 294,5 kmcl. i 1707. Men flåden var mere en halveret i 1735, hvor tonnagen var faldet til 134,5 kmcl. I 1745 steg tonnagen til 220,5 kmcl., men herefter fulgte en tilbagegang frem til 1785, hvor handelsflåden udgjorde 33 kmcl. Efter en stigning i 1795 til 61 kmcl. fortsatte nedgangen i tonnagen henover århundredeskiftet og endte på sytten kmcl. i 1821. I 1831 var der kun 10,5 kmcl. tilbage, et fald der i sammenligningen med de øvrige år i diagrammet faktisk var mere markant pga. sjettedelsmoderationens ophævelse.
Gennemsnitlig størrelse
I diagram 1 er desuden den gennemsnitlige skibsstørrelse i Grenås handelsflåde vist, og her ses en mere springende udvikling end tilfældet var med tonnagen. I 1700 lå gennemsnittet på 13,85 kmcl. og steg i 1707 til periodens toppunkt 18,41 kmcl., men tallet faldt herefter til 11,21 kmcl. i 1735. Det laveste gennemsnit i løbet af 1700-årene var i 1785 med 8,25 kmcl., hvilket var mere end en halvering i forhold til 1707. Den gennemsnitlige skibsstørrelse faldt drastisk i 1800-tallets første år, og endte på 4,25 kmcl. i 1821, der var lavpunktet for perioden. I 1831 steg gennemsnitsstørrelsen en smule til 5,25 kmcl., hvilket igen skal ses med sjettedelsmoderationens ophævelse in mente.
Skibenes antal
Antallet af fartøjer og deres fordeling over og under ti kmcl. er afbilledet i diagram 2. Det har ikke været muligt at finde oplysninger om fordelingen i 1707, hvorfor dette år er udeladt, det samlede antal dette år var seksten skibe. Handelsflåden udgjorde tretten både i 1700, otte var over og fem var under ti kmcl. Efter en lille tilbagegang i 1735 med tolv skibe kulminerede antallet i 1745 med sytten skibe, heraf var ti over og syv under ti kmcl. Flåden blev mere end halveret i 1755, hvor mængden af fartøjer var otte med seks over og to under ti kmcl. I de sidste årtier af 1700-tallet blev flåden gradvist mindre, her repræsenterede 1785 det laveste antal med fire skibe, der var lige fordelt over og under ti kmcl. I 1804, 1815 og 1821 lå mængden stabilt på fire både, men de større skibe forsvandt, der var to i 1804, ét i 1815 mens ingen fartøjer var over ti kmcl. i 1821. Flåden var næsten forsvundet i 1831, hvor der kun var to både tilbage begge under ti kmcl. Som det var tilfældet med diagram 1, spiller sjettedelsmoderationen igen en rolle i diagram 2, idet der reelt har været flere fartøjer over ti kmcl. før 1825.
Bemærkninger til tabellerne
Tabellerne er en digitaliseret version af bilagene til Anders Monrad Møllers bøger Fra galeoth til galease (1981) og Jagt og skonnert (1989.
Man må holde sig for øje, at tabellerne, og dermed diagrammerne, er baseret på det ubearbejdede kildemateriale, læstetallene kan være noget upræcise, og i hvert fald før 1825 er disse ca. 15-20 pct. for små pga. den hemmelige sjettedelsmoderation, jfr. det metodiske afsnit.
Regneark til download
Se også den særlige læsevejledning (Word) til regnearkene.
Regnearkene er i Microsoft Excel-format og kan åbnes med Microsoft Excel 97 og senere versioner.