Søfarten i Faaborg i tal
Indhold
- Skibenes størrelse
- Samlet tonnage
- Gennemsnitlig størrelse
- Skibenes antal
- Bemærkninger til tabellerne
- Regneark til download
Skibenes størrelse
Samlet tonnage
I diagram 1 er den samlede tonnage for handelsflåden i Fåborg illustreret, og der tegner sig et billede af en flåde i jævn fremgang. I 1707 havde Fåborg en handelsflåde med en samlet tonnage på 161,5 kmcl. I de følgende år holdt flåden et niveau mellem 134,5 kmcl. i 1733 som det laveste og 213,5 kmcl. i 1726 som det højeste. Tonnagen tog et spring opad i 1752 til 377 kmcl., men i 1764 faldt niveauet til 207,5 kmcl. Højdepunktet for 1700-tallet blev nået i 1783 med 557 kmcl. Henover århundredeskiftet faldt tonnagen indtil 1813, hvor der igen var fremgang med en samlet tonnage på 422 kmcl. Stigningen fortsatte og kulminerede i 1830 med 850 kmcl., men reelt var afstanden mindre dette år i sammenligningen med de øvrige år i diagrammet pga. af sjettedelsmoderationens ophævelse.
Gennemsnitlig størrelse
Den gennemsnitlige skibsstørrelse i Fåborgs handelsflåde er ligeledes afbilledet i diagram 1. De første år af 1700-tallet indtil 1752 viste en gennemsnitlig størrelse i handelsflåden mellem 8,21 kmcl. i 1726 som højeste og 6,81 kmcl. i 1742 som det laveste niveau. Som tilfældet var med den samlede tonnage, tog den gennemsnitlige skibsstørrelse et spring opad i 1752 til 13,46 kmcl., hvilket var næsten en fordobling i forhold til de foregående år. I 1764 røg gennemsnitsstørrelsen helt i bund med 5,76 kmcl., hvilket var periodens lavpunkt. Med 20,63 kmcl. i 1783 nåedes nye højder, der efterfølgende blev afløst af en periode med et lavere niveau, der fra 1792 til 1820 lå mellem 12,25 kmcl. i 1802 som laveste og 13,61 kmcl. i 1813 som højeste punkt. Sluttelig steg den gennemsnitlige skibsstørrelse i 1830 til 18,89 kmcl., men igen må ophævelsen af sjettedelsmoderationen fremdrages i sammenligningen.
Skibenes antal
For at give et billede af Fåborg handelsflådes sammensætning af små og store fartøjer, er antallet af skibe og deres fordeling over og under ti kmcl. vist i diagram 2. Pga. manglende oplysninger i kildematerialet er det ikke muligt at foretage en inddeling af skibene i 1707, her findes kun det samlede antal på tyve både. Fra 1712 giver kildematerialet derimod oplysninger om størrelser, og her ses en flåde på 23 fartøjer med seksten under og syv over ti kmcl. Antallet faldt i 1733 til atten skibe, hvoraf tretten var under og fem var over ti kmcl. Herefter fulgte en jævn stigning, der toppede i 1764 med 36 fartøjer, heraf var tredive under og seks var over ti kmcl. Fra 1773 til 1802 indtrådte en stabil periode, hvor mængden af både lå på mellem 27 i 1783 som højeste og 24 i 1802 som laveste antal. I denne periode sås også en tendens til lidt flere større skibe, i 1783 var der således fjorten under og tretten over ti kmcl. De tre sidste år i diagram 2 repræsenterede en ubrudt stigning fra 31 skibe i 1813 til 45 skibe i 1830, sidstnævnte år lå fordelingen på 23 under og 22 over ti kmcl., som var det højeste antal større både i perioden. Som det var tilfældet med diagram 1, spiller sjettedelsmoderationen igen en rolle i diagram 2, idet der reelt har været flere fartøjer over ti kmcl. før 1825.
Bemærkninger til tabellerne
Tabellerne er en digitaliseret version af bilagene til Anders Monrad Møllers bøger Fra galeoth til galease (1981) og Jagt og skonnert (1989.
Man må holde sig for øje, at tabellerne, og dermed diagrammerne, er baseret på det ubearbejdede kildemateriale, læstetallene kan være noget upræcise, og i hvert fald før 1825 er disse ca. 15-20 pct. for små pga. den hemmelige sjettedelsmoderation, jfr. det metodiske afsnit.
Regneark til download
Se også den særlige læsevejledning (Word) til regnearkene.
Regnearkene er i Microsoft Excel-format og kan åbnes med Microsoft Excel 97 og senere versioner.