Tolddistrikter

Søfarten i Bandholm i tal

Indhold

  1. Skibenes størrelse
  2. Samlet tonnage
  3. Gennemsnitlig størrelse
  4. Skibenes antal
  5. Bemærkninger til tabellerne
  6. Regneark til download

Skibenes størrelse

Diagram 1.
Samlet tonnage og gennemsnitlig skibsstørrelse i handelsflåden.
(A. M. Møller: Fra galeoth til galease og Jagt og skonnert)

Samlet tonnage

Den samlede tonnage for handelsflåden i Bandholm er illustreret i diagram 1. Fra 1705 og frem til 1741 var tonnagen i stigning, i 1705 udgjorde den samlede handelsflåde 104,5 kmcl. og 157 kmcl. i 1741. Herefter fulgte en jævn tilbagegang, der først nåede bunden i 1813, hvor den samlede tonnage var på 92 kmcl., hvilket var periodens laveste niveau. I 1822 steg handelsflådens tonnage kraftigt til 184 kmcl., der var en fordobling i forhold til 1813. Stigningen fortsatte i 1832 til 235,5 kmcl., men i denne sammenligning skal sjettedelsmoderationens ophævelse inddrages, der var reelt mindre afstand mellem 1832 og de øvrige år i diagrammet.

Gennemsnitlig størrelse

Udover den samlede tonnage er den gennemsnitlige størrelse for skibene i Bandholms handelsflåde afbilledet i diagram 1. Den gennemsnitlige størrelse var i stigning igennem 1700-tallet, laveste niveau var i 1725 med 4,88 kmcl. og højeste niveau var i 1792 med 7,22 kmcl. Henover århundredeskiftet steg skibenes gennemsnitsstørrelse yderligere og lå i 1813 på 9,2 kmcl. I 1822 faldt gennemsnitsstørrelsen til otte kmcl. for derefter at stige til periodens højdepunkt i 1832 med 11,78 kmcl., hvilket igen skal ses med forbehold for sjettedelsmoderationens ophævelse. 

Skibenes antal

Diagram 2.
Antal skibe over og under 10 kmcl..
(A. M. Møller: Fra galeoth til galease og Jagt og skonnert)

I diagram 2 er antallet og fordelingen af fartøjer over og under ti kmcl. i Bandholms handelsflåde illustreret. Det er ganske tydeligt de mindre både under ti kmcl., der var dominerende. I 1705 var der samlet set tyve skibe i handelsflåden, hvoraf de sytten var under og tre var over ti kmcl. Dette billede ændrer sig ikke meget før 1750, hvor handelsflåden topper med 27 fartøjer, heraf var de 24 under og tre var over ti kmcl. I anden halvdel af 1700-tallet faldt flådens antal af skibe, og samtidig begyndte de større skibe over ti kmcl. at vinde indpas. Det største antal fartøjer over ti kmcl. for perioden var syv i 1792. I de følgende år faldt det samlede antal til femten i 1803 og ti i 1813, dette skyldtes de mindre bådes tilbagegang, mens de større skibe lå konstant på fire stykker. Handelsflåden kom stærkt igen i 1822 med i alt 23 fartøjer, hvoraf fem var over og atten var under ti kmcl. I 1832 var antallet tyve skibe, der var fordelt på fjorten under og fem over ti kmcl. Som det var tilfældet i diagram 1, spiller sjettedelsmoderationen igen en rolle i diagram 2, idet der reelt har været flere fartøjer over ti kmcl. før 1825.

Bemærkninger til tabellerne

Tabellerne er en digitaliseret version af bilagene til Anders Monrad Møllers bøger Fra galeoth til galease (1981) og Jagt og skonnert (1989.

Man må holde sig for øje, at tabellerne, og dermed diagrammerne, er baseret på det ubearbejdede kildemateriale, læstetallene kan være noget upræcise, og i hvert fald før 1825 er disse ca. 15-20 pct. for små pga. den hemmelige sjettedelsmoderation, jfr. det metodiske afsnit.

Regneark til download

  1. Bandholm.xls

Se også den særlige læsevejledning (Word) til regnearkene.

Regnearkene er i Microsoft Excel-format og kan åbnes med Microsoft Excel 97 og senere versioner.