Oplandskort

Opland

Region

	Købstadssogne.
	Sogne, der entydigt er underlagt torvehandelen i én købstad (cirkumferensen).
	Sogne, der gennemskæres af en cirkumferens.
	Administrativt og regionalt afgrænsede enheder, f.eks. len og navngivne sogne henlagt til en bestemt købstads torvehandel.
	Sogne, der er henlagt til to eller flere købstæders torvehandel.
	Sogne med skiftende eller omstridt status.
	Sogne, der slet ikke var omfattet af den formelle oplandsdeling.

Historisk oversigt

Skjern fik først status af købstad i 1958. Det var kun 12 år, før købstadsbegrebet i juridisk forstand afskaffedes med kommunalreformen af 1970.[Note 1] Skjern var således den sidste danske by, der opnåede købstadsstatus og sluttede sig hermed til den lange række af nygrundlagte nord- og vestjyske byer, der voksede frem fra slutningen af 1800-tallet.

Allerede i 1338 var der en gangbro over Skjern Å, men beliggenheden på vejen mellem Ribe og Thy, klemt af Ringkøbing og Varde, gav ikke basis for dannelse af en middelalderlig købstad.[Note 2] Kirken kan dateres til 1200-tallet, men den var ikke centrum for den tidligste bebyggelse, men derimod centrum i sognet.

I 1840 var der kun enkelte huse omkring kirken, men i 1800-tallet kom der bedre vejforbindelser til købstæderne Ringkøbing og Varde, og dette medførte ny bebyggelse i det nuværende Skjern. Købstadens vækst skyldes dog i høj grad det faktum, at Skjern blev stationsby i 1875 og seks år senere tillige et regionalt jernbaneknudepunkt med forbindelse til både Herning, Ringkøbing og Varde. Fra slutningen af 1800-tallet og frem til 1. Verdenskrig voksede byen med stor hast, og dette gav grundlag for væksten, der i 1958 gjorde Skjern til købstad.[Note 3]

Det er vigtigt at understrege, at købstædernes handelsrettigheder i forhold til oplandets bønder fra næringslovens vedtagelse i 1857 i praksis var minimale, og at 1920-reformen, der helt afskaffede oplandsprincippet, gør en sammenligning med middelalderlige købstæder uvedkommende.

Privilegier og bestemmelser

Litteratur