De enkelte byer

Den Digitale Byport » By og opland » Herrested

Herrested

Oplandskort

Opland

Region
Købstadssogne.
Sogne, der entydigt er underlagt torvehandelen i én købstad (cirkumferensen).
Sogne, der gennemskæres af en cirkumferens.
Administrativt og regionalt afgrænsede enheder, f.eks. len og navngivne sogne henlagt til en bestemt købstads torvehandel.
Sogne, der er henlagt til to eller flere købstæders torvehandel.
Sogne med skiftende eller omstridt status.
Sogne, der slet ikke var omfattet af den formelle oplandsdeling.

Historisk oversigt

Herrested blev formentlig købstad under kong Valdemar 2. Sejr i perioden 1202 til 1241. Det første kendte privilegium er fra 1258, hvad gentages flere gange i lignende ordlyde frem til 1358. I 1415 overgik købstaden dog til at være landbirk og ophørte således med at være købstad.

Kilderne giver ikke basis for at en nærmere beskrivelse af Herresteds handelsopland. Nyborg afholdt Danehof fra omkring år 1200 til 1413, og det er nærliggende at tro, at Nyborg i praksis har gjort det umuligt for Herrested at fungere som købstad. Uden adgang til vandvejene var udviklingsmulighederne særdeles begrænsede.

Privilegier og bestemmelser

1202-1241 Kong Valdemar 2. Sejr giver formentlig Herrested status af købstad.[Note 1]
1258 27. august Kong Christoffer 1. stadfæster gældende privilegier givet af kong Valdemar.
1270 19. juli Kong Erik 5. Glipping stadfæster de love og torverettigheder, som borgerne i Herrested har haft fra gammel tid.
1288 28. maj Kong Erik 6. Menved stadfæster gældende privilegier, herunder dem om love og torverettigheder.
1320 9. juni Kong Christoffer 2. stadfæster gældende privilegier, herunder dem om love og torverettigheder.
1327 30. januar Kong Valdemar 3. stadfæster gældende privilegier, herunder dem om love og torverettigheder.
1353 30. juli Kong Valdemar 4. Atterdag stadfæster gældende privilegier, herunder dem om love og torverettigheder.
1415 7. juni Kong Erik 7. af Pommern giver bønderne i Herrested samme privilegier som andre birker på landet, dog uden skade for kronen med hensyn til skatter og tjenesteydelser.[Note 2]
1422 25. februar Kong Erik 7. af Pommern dikterer borgerne i København bestemmelser vedrørende købstæderne som reaktion på de klager, kongen er blevet præsenteret for. Det præciseres, at håndværkerne og embedsmænd skal ernære sig af deres fag og handel overlades til borgerne. Landkøb forbydes, og al handel skal foregå i købstæderne og på markeder og torve. Gæsters ret til at købe på torvedage begrænses til efter klokken ti.[Note 3] Det antages, at forordningen kun omfattede Sjælland.[Note 4].
1475 30. september Kong Christian 1. pålægger bønderne i hele riget kun at sælge og købe med borgere i købstæderne, og på landet må ingen købe mere end til eget behov. Kongen tillader tyskere at sejle til Danmark. Danskere må derimod ikke sejle købmandsvarer til Tyskland, men dog inden for de tre riger. Til gengæld skal tyske kompagni ophæves, om end tyskerne må optages i danske kompagni. Der pålægges danskere forbud mod at eksportere øksne.[Note 5] Det vurderes, at forordningen gjaldt hele kongeriget.[Note 6]

Noter

[Note 1] Andrén 1985:157.
[Note 2] Herrested er med andre ord overgået til at være landbirk, og er således ikke længere købstad.
[Note 3] Kroman 1955. Bind 3:74f.
[Note 4] Degn 1991:665
[Note 5] Se yderligere indhold i Kroman 1955. Bind 3:106ff.
[Note 6] Degn 1991:655.

Litteratur

Den urbana scenen. Städer och samhälle i det medeltida Danmark

Andrén, Anders, Malmö, Sverige., 1985

Næringslovgivning (artikel i E. Alstrup og P.E. Olsen (red.): Dansk kulturhistorisk Opslagsværk II, s. 654-658)

Degn, Ole, Åbyhøj, 1991

Find den benyttede litteratur i Byhistorisk Bibliografi.