Den Digitale Byport » By og opland » Nordborg
Nordborg
Oplandskort
 Opland |
 Region |
 | Købstadssogne. |
 | Sogne, der entydigt er underlagt torvehandelen i én købstad (cirkumferensen). |
 | Sogne, der gennemskæres af en cirkumferens. |
 | Administrativt og regionalt afgrænsede enheder, f.eks. len og navngivne sogne henlagt til en bestemt købstads torvehandel. |
 | Sogne, der er henlagt til to eller flere købstæders torvehandel. |
 | Sogne med skiftende eller omstridt status. |
 | Sogne, der slet ikke var omfattet af den formelle oplandsdeling. |
Historisk oversigt
Omkring 1150 grundlagde Hertug Svend Nordborg Slot, men først i 1313 betegnedes Nordborg som en by i kilderne.
Nordborg blev den største by på det nordlige Als, og da Sønderborg i løbet af 1500-tallet fik store problemer med at håndhæve sine privilegier i sognene omkring Augustenborg, valgte kong Christian 6. den 12. oktober 1740 at give Nordborg en tomilegrænse omkring byen, hvilket dog på ingen måde gjorde Nordborg til en egentlig købstad.
Bønderne på det nordlige Als havde tidligere konsekvent overtrådt Sønderborgs forret til handel, som formelt set omfattede hele Als, og kongen har således ønsket at tilnærme lovgivningen den praktiske virkelighed. Nordborg fik derfor status som flække, hvilket vil sige en by med visse handelsrettigheder, uden at byen af den grund fik et egentligt bystyre.
Privilegier og bestemmelser
| 1711 | En forordning i 1711 for hertugdømmerne forbyder borgerlig næring (handel og håndværk) på landet i en vis afstand fra både byer og flækker, nærmere bestemt tre mil på gesten og to mil på marsken. Sådanne ydelser skulle købes i byerne, men bønderne blev ikke tvunget til at handle i bestemte byer.[Note 1] |
| 1740 14. oktober | Det præciseres i privilegierne for Sønderborg, at der ikke må være handel, håndværk mv. på Als eller Sundeved i to mils afstand fra Sønderborg og Nordborg. Visse håndværkere var dog fra gammel tid tilladt på landet, og alle andre skulle flytte til Sønderborg undtagen de, der havde boet i sognene før 1733. Handel med varer var forbudt, dog undtaget korn og kvæg.[Note 2] |
| 1845 23. april | Forordning angående opkøb af landmandens produkter. Det skal herefter være alle landboere (hvad enten det er gårdmænd, husmænd eller inderste) tilladt i landdistrikterne at opkøbe samt at indbringe og sælge alle slags naturelprodukter til købstæderne – dvs. landbrug, kreaturhold, havedyrkning og fiskeri samt ”skoveffekter” og tørv. Tilladelsen gælder også forarbejdede produkter, der holder sig inden for grænserne af ”landbo og husflid”, og den gælder således også smør og ost, røget kød og flæsk, kalk, mursten, pottemageri o. lign. produkter. |
| 1856 8. marts | Lov angående høkerhandel på landet (populært ’Høkerloven’). Det skulle nu være enhver tilladt at drive købmandshandel fra et fast udsalgssted på landet. Tilladelsen gjaldt alle slags kornvarer, brød og andre naturalprodukter fra landbruget, kreaturhold, havedyrkning og fiskeri samt let forarbejde produkter (husflid) som smør og ost, røget kød og flæsk, kalk, mursten, pottemageri o. lign. Desuden salt, brændeolie, træsko, sæbe, kaffe, sukker, te og tobak m.m. Høkerne måtte dog ikke sælge disse varer i store mængder, og samme varer skulle desuden indkøbes i de danske købstæder, der tillige blev beskyttet af et ”læbælte” på en mil i radius, inden for hvilken høkerhandel ikke var tilladt. Loven trådte i kraft 1. januar 1857. |
| 1857 29. december | Næringsloven. Loven trådte først i kraft i 1858 (og flere af bestemmelserne først i 1862) og betød, at alle kunne slå sig ned med ethvert erhverv, om det så var i købstaden eller på landet. Enkelte erhverv var undtaget og krævede særlig tilladelse bl.a. pga. sikkerheds- og sundhedshensyn. Nogle læbælter omkring byerne vedblev dog med at eksistere frem til 1920. For engros-, købmands- og detailhandlen var der et læbælte på 1½ mil, og for de fleste håndværk var der et bælte på 1 mil omkring købstæderne. Næringsloven opløste desuden lavene som erhvervsorganisationer. |
Litteratur
Nordborg. Historien om Nordborg med tråde helt frem til vor tid
Andersen, Boye (red.), Als, 1984
Sammlung der hauptsächlichsten Schleswig-holsteinischen gemeinschaftlichen Verordnungen
Babst, Johann Sebastian, Glückstadt, 1773
Sønderborg Bys Historie. Bind I-II
Hjelholt, Holger, Sønderborg, 1960-66
Die Entwicklung des ländlichen Handwerks in Schleswig-Holstein
Hähnsen, Frittz, Leipzig, 1923