Den Digitale Byport » By og opland » Ringsted
Ringsted
Oplandskort
 Opland |
 Region |
 | Købstadssogne. |
 | Sogne, der entydigt er underlagt torvehandelen i én købstad (cirkumferensen). |
 | Sogne, der gennemskæres af en cirkumferens. |
 | Administrativt og regionalt afgrænsede enheder, f.eks. len og navngivne sogne henlagt til en bestemt købstads torvehandel. |
 | Sogne, der er henlagt til to eller flere købstæders torvehandel. |
 | Sogne med skiftende eller omstridt status. |
 | Sogne, der slet ikke var omfattet af den formelle oplandsdeling. |
Historisk oversigt
Ringsted er en af Danmarks ældste byer. Den blev tidligt en decideret by som et resultat af sin centrale placering på Sjælland og kongernes fokus på byen. Da dette fokus forsvandt, og adgangen til vandvejene blev vigtigere, blev Ringsted en typisk mindre købstad uden megen handel. Dette ændrede sig først i kraft af 1800-tallets konjunkturer, delvist hjulpet af byens beliggenhed mellem Roskilde og Korsør, som var forbundet med både vej og jernbane.
Byens første kendte privilegium er fra 1441, men Ringsted var med sikkerhed blevet købstad forinden, måske allerede under kong Valdemar 2. i 1200-tallets start. Dog var den ikke som andre valdemarske købstæder beliggende ved en havneplads.[Note 1]
Selvom dateringen af Ringsteds købstadsret er uafklaret, er der ingen tvivl om, at byen og området har haft en stor betydning i tidligere tider, og da kristendommen kom til Danmark, var Ringsted da også en af de første byer, som fik en kirke. I begyndelsen af 1000-tallet gjorde Knud den Store (1018-1035) Ringsted til møntby, ligesom byens landsting for det sjællandske område gjorde den til administrativt center (landstinget er første gang dokumenteret i 1131, men er sikkert baseret på ældre kulthandlinger). I perioden 1047-1076 blev der tillige bygget et kloster i byen. I år 1170 blev Ringsted kongestad, og tiden under valdemarerne kan da også betragtes som en slags storhedstid for Ringsted, der på flere måder blev begunstiget. Ringsted blev senere hjemsted for St. Knudsgildernes administration, men i et større perspektiv var det så som så med Ringsteds udviklingsmuligheder, når byen ikke havde direkte adgang til vandvejene.
Det første privilegium er som tidligere omtalt fra 1441 og generelt er byens privilegier meget tidstypiske og ikke særligt specifikke. Først fra midten af 1500-tallet blev privilegierne mere konkrete, og i 1564 blev det offentliggjort, at den ulovlige havn ved Næsby Å nu var blevet lovlig. Bag denne forandring lå, at det var lykkedes abbeden i Sorø Kloster at få genåbnet havnen ved Næsby Å – placeret halvanden til to mil fra Ringsted – for jyske og norske skuder under påskud af, at klostrene i Sorø, Antvorskov og Ringsted samt omegnens bønder nu måtte købe deres saltede sild og tømmer for dobbelt pris i købstæderne. I 1516 var markederne i Ringsted og Roskilde de to eneste sjællandske købstadsmarkeder, som Christian 2. fandt plads til på Sjælland. Denne markedsordning havde en meget kort levetid, og da den næste 'sanering' fandt sted i 1575, havde Ringsted mistet sin gunst. Forordningen henlagde de fleste landmarkeder til nærmeste købstad, men ikke desto mindre blev Helligkors-markedet i Snekkerup flyttet til Køge på trods af den halve afstand til Ringsted.[Note 2]
Ringsted havde dog flere årsmarkeder, hvad placeringen inde i landet jo nærmest opfordrede til. Omkring år 1600 var der mindst tre årlige markeder. Et Skt. Hans marked omkring den 24. juni, et marked omkring den 10. august kaldet Augustmarkedet eller Skt. Laurentii samt et marked for Skt. Dionysii til afholdelse omkring den 9. oktober. I 1615 mistede Ringsted desuden det marked, som tidligere var blevet afholdt på Skt. Laurentii dag. Hvorvidt disse markeder var velbesøgte eller ikke, er det svært at sige noget om, men generelt var Ringsted ikke en købstad, som var præget af handel. Vigtigere var håndværksfagene og især skomagerne, som afsatte en del af produktionen til byens klostre. Avlsbruget var også stort, men kunne kun forekomme i tilknytning til klostret. Ringsted havde intet jordtilliggende selv.[Note 3]
Slutningen af 1500-tallet har været en hård tid for Ringsted, og det gjorde det ikke bedre, at der var store brande i både 1551 og især i 1590, hvor det meste af byen nedbrændte. Det var ikke nyt for Ringsted, som også i 1200-tallet brændte flere gange, herunder i 1271, hvor det blandt andet gik ud over klosterkirken. Derudover var købstaden også krigsskueplads flere gange, hvilket dog ikke på samme måde som brandene har sat sig varige spor. I 1590 berettede en tysk student, som gæstede egnen, at Ringsted var en småstad og en flække uden videre handel, som kun gjorde sig bemærket i kraft af sine kongegrave.[Note 4]
Svenskekrigene tog hårdt på Ringsted, som i perioden 1657-1660 systematisk blev plyndret flere gange, og der blev drevet rovdrift på skovene omkring købstaden. I denne tid klagede borgerne over, at der blev ført øl til byens markeder, og dette forbød privilegierne i 1658. Kildesituationen er generelt ringe, og det er formentligt derfor, at der kendes meget få eksempler på handelsmæssige lovovertrædelser. I 1749 klagede en af byens borgere over, at omløbere drev frøhandel, og omkring 1783 var landpranget angiveligt mere udpræget end tidligere.
I 1716, 1747 og igen i 1806 var der store brande i byen, og indbyggertallet var fra slutningen af 1600-tallet og 100 år frem ikke højere end omkring 700. Det har således ikke hjulpet byen meget, at den i 1763 blev et punkt på en ny vej fra Roskilde til Korsør.
Kun skomagerne og hjulmagerne har bevisligt haft et lavsvæsen i Ringsted, og kun førstnævnte har haft en større betydning. I 1800-tallets midte solgte byens skomagere på markeder over det meste af Sjælland. Grænserne beskrives som værende nordpå til Frederiksborg, sydpå til Vordingborg, østpå til Store Heddinge og vestpå til Skælskør. I lighed med andre købstæder havde Ringsted i denne tid adskillige årsmarkeder. En opgørelse fra tiden omkring 1850 omtaler hele seks markeder.[Note 5]
Ringsted var ifølge beretninger yderst fattig efter 1747-branden, og først fra omkring 1800 var der fremgang at spore. I 1807 blev Ringsted besat af englænderne, men det havde dog kun kortvarig betydning. I 1845 havde Ringsted 13 købmænd og 1.223 indbyggere. Ikke en usædvanlig stor tilvækst, men dog tegn på fremgang. Købstaden var i lighed med de øvrige danske købstæder blevet mere handelsorienteret, først og fremmest mod det lokale opland, men også mod dem, som var på gennemrejse i byen. Ringsted var blevet et trafikalt knudepunkt med sin beliggenhed mellem Roskilde og Korsør, hvilket kun blev forstærket, da jernbanen kom til byen i 1856 og gav byen direkte forbindelse til både Korsør i vest og Roskilde i øst.
Noter
| [Note 1] | Hassø 1921:43. Historikerne er generelt meget uenige om dateringen og svinger fra år 1020 til 1350-1441. Se note til privilegiet af 1441. |
| [Note 2] | Bitsch Christensen:2005:98. |
| [Note 3] | Hassø 1921:238. |
| [Note 4] | Hansen 1991. Bind 1:27. |
| [Note 5] | Et i marts, to i april, et i juni, et i september og et i november ifølge Thorsteinsson 1991:26f., som behandler emnet kort. |
Privilegier og bestemmelser
| 1350-1441 2. januar | Ringsted får status af købstad i denne periode, baseret på den antagelse, at vedtægterne bruger ordet borgmester, hvilket først anvendtes fra 1350, men ikke omtaler Christoffer af Bayerns privilegium af 2. januar 1441.[Note 1] |
| 1422 25. februar | Kong Erik 7. af Pommern dikterer borgerne i København bestemmelser vedrørende købstæderne som reaktion på de klager, kongen er blevet præsenteret for. Det præciseres, at håndværkerne og embedsmænd skal ernære sig af deres fag og handel overlades til borgerne. Landkøb forbydes, og al handel skal foregå i købstæderne og på markeder og torve. Gæsters ret til at købe på torvedage begrænses til efter klokken ti.[Note 2] Det antages, at forordningen kun omfattede Sjælland.[Note 3]. |
| 1441 2. januar | Kong Christoffer 3. af Bayern stadfæster gældende privilegier, som rekonstrueres efter brand. Det præciseres blandt andet, at ingen udenbys købmænd må købe levende kvæg, svin eller huder til udtørring. |
| 1447 9. december | Kong Christoffer 3. af Bayern giver borgerne i Ringsted toldfrihed i hele riget undtaget i Skåne under markederne. |
| 1451 21. december | Kong Christian 1. stadfæster gældende privilegier. |
| 1472 25. februar | Kong Christian 1. forbyder bønderne på Sjælland at drive købmandskab og håndværk samt at opkøbe kvæg og andet. Der præciseres endvidere, at bønderne ikke må slagte og føre flået kød til byen, men skal sælge levende kvæg. |
| 1475 30. september | Kong Christian 1. pålægger bønderne i hele riget kun at sælge og købe med borgere i købstæderne, og på landet må ingen købe mere end til eget behov. Kongen tillader tyskere at sejle til Danmark. Danskere må derimod ikke sejle købmandsvarer til Tyskland, men dog inden for de tre riger. Til gengæld skal tyske kompagni ophæves, om end tyskerne må optages i danske kompagni. Der pålægges danskere forbud mod at eksportere øksne.[Note 4] Det vurderes, at forordningen gjaldt hele kongeriget.[Note 5] |
| 1484 2. december | Kong Hans stadfæster gældende privilegier. |
| 1514 1. juli | Kong Christian 2. forbyder udenlandske købmænd at udføre øksne og danske borgere på Sjælland at opkøbe øksne for fremmede købmænd. Derudover forbydes løbekræmmeres handel på landet og tyskeres og andre udlændinges nedsaltning af sild på Møn, Lolland, Falster og i Stevns Herred, med mindre de har privilegium derpå, og det indskærpes, at borgerne ikke mod deres privilegier må besværes med told undtagen på høstmarkedet. |
| 1516 23. marts (omkr.) | Kong Christian 2. forbyder bønderne på Sjælland, Lolland, Falster og Møn at sejle til Tyskland med eget skib og varer. Privilegierne over for bissekræmmere og landkøbere skal overholdes, og hverken gejstlige eller adelige må opkøbe for fremmedes penge. Det præciseres, at der for fremtiden kun må afholdes marked i Roskilde og Ringsted, og at andre markeder er ulovligt at besøge. Derudover indskærpes, at byens håndværkere skal ernære sig af deres fag og ikke må drive købmandskab. |
| 1521 10. februar | Kong Christian 2. forbyder handel på landet og henlægger således både markederne og handelen generelt til købstæderne. Markeder i landsbyerne forbydes, og i købstæderne er markederne kun tilladt med privilegium. Det præciseres, at borgerne skal ernære sig af deres fag og ikke må drive købmandskab. Handel og udskibning ved ulovlige havne forbydes. Forordningen havde kun kort levetid.[Note 6] |
| 1546 26. august | Kong Christian 3. stadfæster gældende privilegier, men tager forbehold for eventuelle senere ændringer.[Note 7] |
| 1558 13. december | Reces, bl.a. om hvordan adelen må bruge deres handel med sild og staldokser. Det skal stå adelen frit for at salte dem selv, ligesom det tillades udlændinge og fremmede. Det skal også stå adelen frit for at købe eller sælge så mange okser, som han kan stalde på sit eget eller sine tjeneres foder, dog kun hvis det ikke krænker kongens told. I samme reces (§33) forbydes det alle at benytte sig af nogen form for købmandskab til forprang i bygderne og landsbyerne. Alle som bor på landet og pløjer og sår, skal dog have lov til at købe sædekorn og hvad de ellers har brug for til deres husholdning. |
| 1559 12. august | Kong Frederik 2.s håndfæstning, der præciserer, at det skal stå adelen frit at handle med udenlandske købmænd. |
| 1559 12. august | Kong Frederik 2.s håndfæstning om, hvordan adelen må bruge deres handel med sild og staldokser. Det skal stå adelen frit for at salte dem selv, ligesom det tillades udlændinge og fremmede. Det skal også stå adelen frit for at købe eller sælge så mange okser, som den kan stalde på sit eget eller sine tjeneres foder, dog kun hvis det ikke krænker kongens told. |
| 1564 19. februar | Kong Frederik 2. gør den tidligere ulovlige havn ved Næsby Å lovlig. |
| 1575 21. juni | Åbent brev til provster, præster og bønder om, at stald- eller græsokser kun må sælges på markeder i købstæderne. |
| 1575 28. april | Åbent brev om afskaffelse af alle markeder på landet på Sjælland, der ikke er minimum tyve år gamle. De ældre bøndermarkeder skal henlægges til nærmeste købstad på samme dag og samme tid. Gribes nogen herefter i at holde eller søge et landsbymarked, vil deres varer blive konfiskeret af kronen. |
| 1575 8. september | Kong Frederik 2. flytter markedet, som oprindeligt afholdtes i Snekkerup, men som senere blev flyttet til Ringsted, til Køge årligt på Hellig Kors dag. |
| 1590 20. august | Åbent brev om afskaffelse af forprang, landekøb og ulovlige havne. Man har erfaret, at der bliver drevet omfattende forprang og landekøb (altså handel udenfor købstæderne) med korn og andre varer, der krænker både de borgerlige privilegier, og kronens ret til told. Efter denne dag må ingen bruge nogen landekøb eller forprang på landsbyerne eller andre steder, hverken med korn eller andre varer, som er imod recessen. Også drift af ulovlige havne skal høre op, og det gælder både opskibning og udskibning. Bliver man efter denne dag taget i at bedrive landekøb eller gøre brug af ulovlige havne, vil disse varer blive konfiskerede af kronen. Det påbydes, at man går til kongens fogde eller embedsmænd, hvis man kender til sådanne ulovlige drifter. Ser en lensmand igennem fingre hermed, da skal den, der gør, havde forbrudt det len, han er forlent med. |
| 1608 25. maj | Kong Christian 4. stadfæster gældende privilegier. |
| 1615 19. juli | Kong Christian 4. afskaffer markedet, som hidtil er afholdt på St. Laurentii dag. |
| 1623 19. november | Forordning om liggere og kræmmere, som ikke er borgere og indbyggere, samt om bissekræmmere. Angående udenlandske liggere, der opholder sig i købstæderne og bedriver borgerlig handel og landekøb. Derforuden om bissekræmmere, der rejser fra by til by. Ingen sådanne liggere skal i riget efter denne dag ”lidis eller tilstedis”, og al gæsteskud skal derfor afskaffes. Ingen skal herefter have lov til at omløbe med kramvarer fra en købstad til en anden og sælge af dem, med mindre han først havde vundet borgerskab, nedsat sig i riget og betaler skatter lig med andre undersåtter. Ingen skal drive bissekræmmeri på landet og embedsmænd, fogder, borgmestre, rådmænd m.fl. skal sørge for at denne forordning bliver holdt og efterkommet. |
| 1623 25. juli | Forordning om land- og studehandel. Udstedt pga. det store misbrug mod recessen og stadsretten om landekøb og forprang. Ingen ufri mand må herefter drive nogen form for køb eller salg på landet, med mindre han har søgt og fået borgerskab i en købstad. Ingen må købe græsstude uden at indberette det. Det skal stå de købmænd, som driver okse, frit for at købe græsokse, såfremt de kan opstalde dem på deres eget foder og straks opstalder dem på kongens eller adelens ladegårde. Forprang med græsokser skal herefter ikke være tilladt. |
| 1642 23. maj | Åbent brev om, at alle må handle i købstæderne med fremmede, så længe købstædernes privilegier og friheder ikke krænkes. |
| 1648 30. november | Kong Frederik 3. stadfæster gældende privilegier. |
| 1655 8. juni | Kong Frederik 3. aflyser markedet, som skulle være afholdt til Johannis, da pesten er kommet til Ringsted. |
| 1658 14. juni | Kong Frederik 3. forbyder indførsel af øl til markeder i Ringsted. |
| 1671 22. november | Forordning om konsumtion over hele Danmark, hvori konsumtionen genindføres. Konsumtionen var først blevet søgt indført i 1657, men blev det ikke før den såkaldte konsumtionsfred af 18. november 1660, som gjaldt for hele kongeriget. Denne blev dog ophævet igen (undtagen for Københavns vedkommende) allerede i 1662. I forordningen opremses alle de forskellige varer, der pålægges konsumtion, herunder de varer, der blev pålagt portkonsumtion ved indførsel til byen. |
| 1680 9. oktober | Forbud mod købmandshandling på landet. Baggrunden er, at nogle på landet boende – både ved kysten (hvilke med sandskuder og andre skibe sejler mellem rigerne og provinserne) og en del andre steder – bruger købmandskab og handel og dermed gør stor afbræk og svækkelse på købstadsborgerskabets handel og næring, fordi de kan som fritagne for borgerlig tynge og konsumtion i købstæderne kan sælge deres varer billigere. Derfor skal alle i Danmark, som på landet – med undtagelse af Samsø og Læsø – driver handel og købmandskab enten ved sejlads eller på andre måder, flytte ind til købstæderne og tage del i byens afgifter eller straks holde op. |
| 1681 16. april | Forordning om kommerciens og navigationens befordring. I 1. kapitel §9 bliver det bestemt, at alle kroer, der ligger tættere end to mil på den nærmeste købstad, skal købe øl i denne købstad. |
| 1683 15. april | Kong Christian 5.s Danske Lov, der afløste landskabslovene og dermed skabte retsenhed i Danmark, om end lovgivning om bl.a. skatter og told samt andre dele af forvaltningsretten er udeladt. Mange af landskabslovenes forskelle var med tiden og med den stadige strøm af landsdækkende rigslove efterhånden blevet udjævnet, og Danske Lov var derfor først og fremmest et lovkorpus af stadfæstende karakter. Angående købstadslovgivning (herunder privilegier og rettigheder) er den tredje af de seks bøger ’Om Verdslig- og Huus-Stand’ den væsentligste. Heri blev det blandt andet fastslået, at bonden uhindret skal kunne sælge sine varer til hvem, han vil (kap 13, § 16), men også at han er forpligtet til at føre varerne til købstæderne og sælge dem her, frem for at sælge dem til høkere og forprangere ”som landet omløbe” (kap. 13, § 26). Såfremt det er til eget brug (og ikke til forprang), har bonden dog ret til at købe sædekorn og andet, han har behov for i sin drift, herunder foder samt tømmer til vedligeholdelse af bygninger, plove og vogne, ”hvor han det bekomme kan” (kap. 13, § 27). |
| 1689 | Kong Christian 5. ophæver stabelstadsordningen af 1682. |
| 1689 4. juni | Om unyttig krohold samt destileer-pander og brændevins-hattes afskaffelse på landet. Kroer på landet der ikke er privilegerede forbydes og skal afskaffes. Det samme skal ske med destileer-pander og brændevins-hatte på landet. |
| 1692 13. december | Forbud for enhver proprietær mod at opkøbe korn på landet for at sælge det videre. Han må kun købe korn til anvendelse i sin egen husholdning og sin egen gårds avl. Begrundelsen er, at det ellers ødelægger købstadmandens næring. |
| 1734 30. april | Forbud mod utilladelige krohold på landet. Da ulovligt krohold på landet skader købstædernes handel og konsumtion, gentages og skærpes reglerne for krohold på landet. Alle kroer skal optælles i amterne, og de uprivilegerede kroer skal lukkes og gives bøde. De lovlige kroer får frataget deres ret til at brygge øl og brænde brændevin og må ikke eje udstyr til destillering.[Note 8] |
| 1741 25. august | Forordning om land- og forprang. Købstæderne er angiveligt ‘meget fornærmede i deres lovlige handel og næring’, da land- og forprang har taget så meget overhånd, at mange slet ikke længere ved, hvad der er gældende ret. Det præciseres derfor, at landprang er, når nogen på landet boende eller omrejsende – hvem det end måtte være – ude på landet sælger eller faldholder de varer, som alene må sælges i købstæderne og skal afhentes der af bonden. Forprang – også kaldet utilladeligt forkøb på landet – er, når nogen (borger, bonde eller helt tredje) med henblik på at drive handel og søge profit opkøber korn, kvæg eller andre varer ude hos bonden uden at have privilegium dertil, vel at mærke varer, der ellers burde indføres til akseltorvene i købstæderne, og som overstiger, hvad han måtte behøve til sin egen husholdnings fornødenhed eller til at drive sin håndværksbedrift. Dette omfatter dog ikke sædegårdene (godserne). For at ingen herefter skal være i tvivl om, hvad der står i loven, gentages en lang række forordninger og andre love (f.eks. Danske Lovs bestemmelser 3-8, 3-9-3, 3-13-16, 23, 24, 25, 26 og 27, forordning af 9. oktober 1680 om købmandshandling på landet og forordning af 13. december 1692 om forprang med kornkøb på landet), “samt alle andre Kiøbstæderne enten i Almindelighed eller enhver især givne Privilegier, saadan Handel angaaende”. Der bliver også givet en indskærpelse af straffen for at overtræde lovene. |
| 1775 13. februar | Forordning hvorved al omløben med handels-, kram-, galanteri- og håndværksvarer i købstæderne og på landet i kongeriget Danmark aldeles forbydes. Det forbydes alle og enhver at rejse rundt som handelskræmmere på landet og i købstæderne og afsætte varer udenfor markeds tider. Det er heller ikke tilladt at medtage varer til markedet, med mindre man har lov dertil. |
| 1794 22. oktober | Forordning angående den almindelige frihed til at tilvirke, forarbejde og forhandle leer og skæreknive. Dette tillades alle i købstæderne og på landet. |
| 1797 1. februar | Forordning om tolden og købstadskonsumptionen i Danmark og Norge. |
| 1817 23. april | Anordning angående handelsberettigelse m.m. Enhver, der vil drive handel, skal have borgerskab. Fremmede handelsrejsende har tilladelse til at slutte handel med alle danskere under deres ophold i det danske rige. Dog er det dem ikke tilladt at sælge varer, som de har købt her i landet. Den fremmede, som driver videre handel, end den han er berettiget til, bør modtage straf. De bestemmelser i ’Forordning angående kommercen af 4. august 1742’ i hvis følge varer i almindelighed skulle forskrives fra første hånd, bliver hævet; og det skal herefter være enhver vedkommende tilladt, at forskrive sine varer fra det sted han finder mest tjenligt. Dog for så vidt toldordningerne i dette henseende ingen indskrænkning indeholder. |
| 1825 17. november | Retten til at tilvirke leer og skæreknive udvides til at gælde alle redskaber, der hører til agerdyrkningen. Dette gælder for alle i købstæderne og på landet. |
| 1839 27. november | Nærmere bestemmelser om omløben med varer. Straffen for bissekræmmerhandel fastsættes og det fastslås, at sognefogeden kan blive straffet, hvis han forsømmer at anholde en bissekræmmer. |
| 1845 14. maj | Forordning om ulovlig brændevinsbrænden og -besiddelse på landet i Danmark, da de allerede virkende foranstaltninger er blevet forældede og utilstrækkelige. Bliver man fra da af taget i at brænde brændevin eller være i uberettiget besiddelse af brændevin uden for købstæderne, straffes det med bøde og konfiskation. Herefter følger en udførlig præcisering af lovens detaljer. |
| 1845 23. april | Forordning angående opkøb af landmandens produkter. Det skal herefter være alle landboere (hvad enten det er gårdmænd, husmænd eller inderste) tilladt i landdistrikterne at opkøbe samt at indbringe og sælge alle slags naturelprodukter til købstæderne – dvs. landbrug, kreaturhold, havedyrkning og fiskeri samt ”skoveffekter” og tørv. Tilladelsen gælder også forarbejdede produkter, der holder sig inden for grænserne af ”landbo og husflid”, og den gælder således også smør og ost, røget kød og flæsk, kalk, mursten, pottemageri o. lign. produkter. |
| 1847 24. marts | Brev, hvori forordningen om købstadsjorder i kongeriget (af 14. august 1741) erklæres for ophævet. |
| 1851 7. februar | Lov om konsumtionens ophør, brændevinsbeskatningens forandring og den inderste toldgrænses ophævelse (mellem Nørrejylland og Slesvig). Indførsels- og personalkonsumtion samt formalingsafgifterne ophæves i hele landet (for København dog indtil d. 1. april 1852 kun delvist), og som følge heraf bortfalder told- og konsumtionsvæsenets eftersyn ved byportene samt formalingskontrollen ved møllerne i og ved købstæderne. Den kommunale ’accisse’ (brændevinsafgift) oppebæres til fordel for stadens kasse, og loven indeholder i forlængelse heraf nye afgiftssatser for brændevinsbeskatning samt foranstaltninger mod - og straf ved illegal destillering. |
| 1851 9. december | Ophævelse af forbud fra tidligere forordning mod at anlægge bryggerier på købstadens jorder. Det bliver herefter tilladt for bryggerierne på landet at indføre og afsætte øl både i København og i de andre købstæder. |
| 1852 14. april | Lov om møllenæring. Enhver ejer af en melmølle skal det være tilladt at forbinde hvilken som helst ny kraft med den, som allerede er tilstede i hans mølleværk, og ligeledes at udvide værket med nye kværne. Det skal være enhver tilladt at opføre en ny mølle, såfremt der ingen anden mølle findes inden for en radius af en mil. Fra og med 1. januar 1862 vil møllenæringen blive aldeles frigivet. |
| 1854 15. april | Lov indeholdende bestemmelser angående handel med kornvarer og brød. Herunder, at handel med uformalede kornvarer i købstæderne skal stå enhver aldeles frit, ligesom alle, der er bosiddende på landet, her skal have ret til at indføre, holde og afhænde såvel formalede som uformalede kornvarer. |
| 1856 8. marts | Lov angående høkerhandel på landet (populært ’Høkerloven’). Det skulle nu være enhver tilladt at drive købmandshandel fra et fast udsalgssted på landet. Tilladelsen gjaldt alle slags kornvarer, brød og andre naturalprodukter fra landbruget, kreaturhold, havedyrkning og fiskeri samt let forarbejde produkter (husflid) som smør og ost, røget kød og flæsk, kalk, mursten, pottemageri o. lign. Desuden salt, brændeolie, træsko, sæbe, kaffe, sukker, te og tobak m.m. Høkerne måtte dog ikke sælge disse varer i store mængder, og samme varer skulle desuden indkøbes i de danske købstæder, der tillige blev beskyttet af et ”læbælte” på en mil i radius, inden for hvilken høkerhandel ikke var tilladt. Loven trådte i kraft 1. januar 1857. |
| 1857 29. december | Næringsloven. Loven trådte først i kraft i 1858 (og flere af bestemmelserne først i 1862) og betød, at alle kunne slå sig ned med ethvert erhverv, om det så var i købstaden eller på landet. Enkelte erhverv var undtaget og krævede særlig tilladelse bl.a. pga. sikkerheds- og sundhedshensyn. Nogle læbælter omkring byerne vedblev dog med at eksistere frem til 1920. For engros-, købmands- og detailhandlen var der et læbælte på 1½ mil, og for de fleste håndværk var der et bælte på 1 mil omkring købstæderne. Næringsloven opløste desuden lavene som erhvervsorganisationer. |
| 1862 20. november | I et brev til Københavns Magistrat meddeler justitsministeriet, hvad udtrykket ’borgerlig næring’ skal være at forstå som, nemlig: ”…enhver Handels-, Kommissions-, Haandværks- eller Fabriksdrift, der drives som selvstændigt Erhverv, uden hensyn til om det er bunden Næring eller ikke…”. |
| 1863 10. april | Nye vedtægter angående bunden næring, hvor der bestemmes, hvad der i hver købstad og i hvert amt er at anse som bunden næring. De bundne erhverv opremses. |
Noter
| [Note 1] | Den første købstads historie for Ringsted datererer privilegierne til at være fra perioden omkring år 1000. Hassø mener, at brugen af borgmesterbegrebet er noget, som opstår med rekonstruktionen af 1441. Hassø 1921:43/51. Anden historiker datererer privilegierne til 1020, hvad givet er tidspunktet for byens grundlæggelse. Olsen 1943 Bilag 1. Hansen 1991:45 omtaler mærkværdigt nok en stadsret udstedt på Erik Klippings tid 1259-86, dog uden kildehenvisning. |
| [Note 2] | Kroman 1955. Bind 3:74f. |
| [Note 3] | Degn 1991:665 |
| [Note 4] | Se yderligere indhold i Kroman 1955. Bind 3:106ff. |
| [Note 5] | Degn 1991:655. |
| [Note 6] | Derudover præciseres visse forhold vedrørende fiskeri og handel i byerne. |
| [Note 7] | Hassø 1921:59. |
| [Note 8] | Denne forordning blev skærpet ved forordningerne af 1. februar 1757, 23. november 1757, 2. september 1773 og 26. april 1776. Disse forordninger blev afskaffet i forordningen af 2. august 1786, hvor loven blev gentaget og indskærpet endnu en gang. |