Oplandskort

Opland

Region

	Købstadssogne.
	Sogne, der entydigt er underlagt torvehandelen i én købstad (cirkumferensen).
	Sogne, der gennemskæres af en cirkumferens.
	Administrativt og regionalt afgrænsede enheder, f.eks. len og navngivne sogne henlagt til en bestemt købstads torvehandel.
	Sogne, der er henlagt til to eller flere købstæders torvehandel.
	Sogne med skiftende eller omstridt status.
	Sogne, der slet ikke var omfattet af den formelle oplandsdeling.

Historisk oversigt

Hobro blev muligvis grundlagt i det 13. århundrede, hvor der var bygget en bro over åen Ho (fjorden). Det vides ikke med sikkerhed, hvornår byen fik sine købstadsprivilegier, men fundet af en signet i 1927 tyder på, at byen formentlig var købstad i år 1300. Beliggenheden gav en del trafik, da byen lå på vejen fra Viborg til Slesvig, men som trafikalt knudepunkt var både Mariager og Hadsund bedre placeret. Kongerne har dog gennem det 16. og 17. århundrede følt et behov for at begunstige handelen i Hobro, hvilket flere gange er sket i form af samling af årlige markeder i byen.

I 1552 flyttedes Glenstrup marked syd for byen til købstaden, og i 1561 blev det under store protester besluttet, at markederne i Testrup nu skulle samles i byen. Begrundelsen for flytningen var både moralsk og økonomisk. Moralsk fordi markederne har været urolige, og økonomisk for at tilgodese Hobro. I 1574, 13 år efter, måtte samme konge dog indskærpe, at markederne i Testrup var flyttet og true med at straffe for overtrædelser. Fire år efter, i 1578, flyttedes et af markederne tilbage til Testrup, og det tyder på, at kongemagten og Hobro har haft svært ved at håndhæve privilegierne over for bønderne på Testrupegnen og i erkendelse deraf har søgt et kompromis. Dette kompromis vender i 1608 til accept af tingenes tilstand, da kong Christian 4. besluttede, at for fremtiden skulle alle markeder inden for 2,5 mils afstand fra Hobro flyttes til byen og afholdes på følgende datoer: 1. maj, 17. september og 9. oktober. Lige uden for denne radius ligger Østerbølle Sogn og Testrup, som således opnåede status quo. For Hobro har det dog været vigtigt at få klare linjer, så eventuelle lokalt opståede markeder kunne nedlægges med loven i hånden. I midten af 1800-tallet var der hele fem årlige krammarkeder, som blev afholdt i marts, maj, september, oktober og november.[Note 1]

I 1500-tallet og frem til midten af 1600-tallet var Hobro en vigtig udskibningshavn for korn på trods af, at fjorden på ingen måde var ideel for besejling. Ved fjordens munding var der en sandbanke, som ofte voldte problemer. Dette problem blev dog først forsøgt løst i midten af 1800-tallet, da Hobro og Mariager fik vækst og havde midlerne til store havneinvesteringer.

I 1700-tallet levede byen som tidligere stadig til dels af agerbrug, og indberetningen fra 1735 vidner om en lille købstad med få købmænd, der først og fremmest handlede med Norge, en del med Flensborg og af og til med Amsterdam. Byen var i tilbagegang, og først fra 1835 gik det igen fremad. Det må nævnes, at byens havn selv under krigsårene 1807-1814 stadig i stor stil blev brug til udskibning af korn til Norge.

Hobro har ikke haft nemt ved at håndhæve sine privilegier, og det var først i perioden omkring 1840-1850, at egnens bønder konsekvent begyndte at søge torv i byen.[Note 2] Randers har for bønderne i det sydlige opland været langt det bedste alternativ i kraft af byens størrelse. Så sent som 1754 forsøgte Ålestrup efter sigende at få sit marked tilbage.[Note 3] Ålestrup ligger lidt syd for Testrup, og det er uvist, om grænsen på de 2,5 mil fra 1608 i daglig praksis har inkluderet Testrup marked, eller om Ålestrup har haft sit eget marked, som er fortolket som beliggende inden for grænsen. Sikkert er det dog, at der i fugleflugtslinje er over 20 kilometer mellem Hobro og både Testrup, Østerbølle Sogn og Ålestrup, hvilket er lige i overkanten af privilegiets dækningsområde, der kun strækker sig 18,75 kilometer.

Privilegier og bestemmelser

Litteratur