• By:
  • Perioder:
    Fx "1200-tallet", "1280'erne", 1286", "22. november 1286"
  • Kategori:
  • Type:
  • Sprog:
  • Tekst:
  • Søg Nulstil


Horsens, 21. december 1532  Sammenfatning, Latin

De conuento Horsnensi.

Horsens, 21. december 1532  Originaltekst, Latin

Huius monasterii fratrum profligationis processus. Post multa et innumera conuicia obprobriaque auribus fratrum a maledicis Lutheranis ad longum tempus ante eorum expulsionem de cenobio inflicta et inculcata, tandem cum dictus ille Magnus Gøe, omnium bene viuentium persecutor, pluries ciues Horsnenses Lutheranos instigasset, quatinus fratres nostros de cenobio expellerent quo ipsi sepenumero tentauerunt eos, vt voluntarie resignarent eis prefatum conuentum, et propianrent singulis fatribus honestam propinam ac debitam prouisionem; sed semper in cassum laborauerunt, semperque negatiuum reportauere responsum. Et cum nullo pacto possent fratres blandiciis aut minis expellere propter defensionem Mandropp Holck, qui habebat ius fundationis illius cenobii et multum fratribus fauebat: demum concilio habito cum impiissimo domino antedicto Magno Gøe, qui suasit predictis ciuibus, vt adirent regiam maiestatem, ferentes ei monstrancia et calices ecclesiarum vrbis Horsnensis, vt eis cenobium nostrum venderet: quod et factum fuit. Vnde duo predictorum Horsnensium ciuium, videlicet burgimagister Lass Iensson cum alio ad regiam maiestatem in Gotteropp commorantem perrexerunt, et impetrauerunt literas super cenobium fratrum, vt sui iuris de cetero permaneret. Que litere regie maiestatis coram fratribus in conuentum in vnum congregatis lecte fuerunt ipso die sancte Barbare virginia et martiris; ex quibus innotuerunt predictis fratribus, plura et innumera falsa crimina fuisse narrata coram regia maiestate. Quibus literis lectis et induciis pro responsione danda receptis, de consilio omnium fratrum diffinitum taliter respondere: In primis (inquiunt) protestamur nos omnino innoxios querimoniis regie maiestati propositis, vt litere eiusdem regie maiestatis sonant, nec ob has, causas aliquatenus velle cenobium nostrum deserere. Sed urgente principis iussione et compellentibus literis eiusdem regie maiestatis, fatemur ex obedientia, tanquam aduene et peregrini, magis velle cedere quam in contrarium appellare, de grauaminis releuatione desperati propter amicorum paucitatem negotium fauorabiliter apud prefatam maiestatem regiam valentium promouere. Tandem ipso did diui Thome martiris, de Cantuaria episcopi, omnibus elemosinis a fratribus ablatis, omnes predicti frates eiusdem conuentus Horsnensis vna eademque hore a suo monasterio inhumaniter confusibiliterque sine omni iusticia et ratione sunt expulsi anno et die quo supra.

Explicit qualiscunque modus et ordo in causa profligationis fratrum Minoritarum prouincie Danice.

Horsens, 21. december 1532  Sammenfatning, Dansk

Til Oplysning om det spændte Forhold mellem Munkene og Borgerne kan anföres et Brev af 17. Juli 1530, hvoraf Udtog findes i Regist. o. a; L. Nr. 2 . B. p. 117.

Horsens, 21. december 1532  Originaltekst, Dansk

Borgemester oc raadt wdi Horsens ffinge eett breff att the haffue berett for Konge Maitt att ther et komen nogre gaarde oc iorde fra theris by oc till Graabrødre closter ther sammestedstz: tha haffuer Konge Maitt wntt oc tilladett, at nar mwnckene wdi samme clostere re wde, tha mwe the annamme samme gaarde oc iorde till theris by igeen, som till samme closter fra theris by kommen er, oc Konge Maitt icke will forsiige eller forlæne nogen anden mett samme gaarde oc iorde fra theris by. Datum Kjøbmenhaffn, søndagen post diuisionis apostolorum aar &c. Mdxxx.

Relator domitins Magnus Gøye miles magister curie. Mandrup Holk til Barretekov, en Sön af Christiern Holk og Fru Anne Mandrup, nedstammede paa Möderne Side fra Hr. Niels (Mandrup) til Barretskov, som 1261 stiftede Graabrödre-Klosteret i Horsens. Paa Munkestolene i Klosterets Kirke findes endnu, blandt flere Familien Mandrups Vaaben.

Dette Kongebrev af 17. November 1532 er tilforn trykt i D. Mag. II, 96 og i Hoffmans Fund II, 163 men meddeles her i en noget afvigende Form efter en Afskrift i Reg. o. a. L. Nr. 2, B. p. 160 - 61.

Borgemester oc raadt mett menigheden wdi Horssens finge saadantt eett breff, som her effther føllger:

Vii Frederick mett gudtz naade &c. Giøre alle wittherligt, att oss elskelige borgemestere raadt og menighedt wdi wor kiøbstadt Haarssens haffue nw hafft hoess oss theris wisse budt oc ladett beretthe for oss, huorledis att the brødre som ere wdi Graabrødre closter wdi Haarssens, haffue nederbrødett skillie rom oc hwss wdi closter, oc soldtt oc forkommett oc affhendt tymmerett steen oc andett huess som the kwnde fange pendinge fore, emodt thet budt som wy tilfornn ther paa giortt haffue, oc ladett thennom mett wore breffue attwaare, att the thet icke giøre skullde, oc agte mett tiiden at forlade samme closterett. Sammeledes haffue the oc berett att samme brødre haffue ødelagtt fyre burgere gaarde ther wdi byenn oc lagdtt wnder theris closter. Oc haffde forne wore borgere her for oss een høgbaarne furstis koning Hansess, wor kiere broders, dom, lydende att samme brødre schulle lade opbygge forne fyre gaarde, igien, saa ther schulde gaa koningis oc byess tynge wdaff: huilcken dom the icke fwldt giortt haffue; oc thesligeste predicke the obenbare wdaff predickestolen mange fabell oc anden Wrang leerdom, som the icke bewiise kwnde mett then hellige scrifft, oc ther mett opwecke oprør oc twedragtt eblantt almwgen. Tha for forscreffne sliige orsager oc leylighedtz skylldt haffue wy aff wor synderlig gunstt oc naade wntt oc tillstedt, oc mett thette wortt oboe breff wnde oc tillstede, att forne wore wndersotte wdi Haarsenss mwue oc skulle till thennom annamme samme closter oc closters kircke mett alldt syn tilbehøring, oc nyde bruge behollde forne Graabrødre closter kircke till een saagne kircke oc closter gaarden, mett the hwse ther staar oppaa bygde, till theris predicanter oc schole, oe till eett hospitall oc ther indlegge fattige waanføre siwge mennische. Oc huess bygning oc forbædring som samme wore wndersotthe paa forne closter gaardt byggindis oc forbædrendis worde, thet schall alldene komme the siwge mennische till gode wdi samme hosspital oc beste, oc inghen anden; dog att ther som noger aff wore wndersotte kende thennom nogen rett att haffue till forne closter, kircke eller closter gaardt, tha gaa' ther om saa mögett som lowg oc rett er. Cum inhibicione. Datum Gottrop, søndagen nestt effther sancti Martini episcopi dag, aar &c Mdxxxij.

Dominos rex per se.

Kongebrevet, der ikke betragter Sagen upartisk, men alene som Borgerne saae den, er ligesaa ensidigt i sin Anklage mod Munkene, som Kröniken vel i den mod­satte Retning i sin Klage mod Borgerne. Her gik det som det plejer, naar Lidenskaberne skal före Bevis.

Den 21. December bleve Munkene uddrevne, og Aaret, som i Kröniken er glemt, sees af Konge­brevet — 1532.
Kilde:(Ny) Kirkehistoriske samlinger 1,I, s. 366-67, 417-19.
Emneord:Konger og dronninger
-
Byens bebyggelse
- Gård, hus, grund og jord
Gejstlige institutioner og personer
- Hospital
- Skole
- Konvent
- Kloster
Byliv
- Sygdom
- Tyveri og hærværk
Tilbage