Horsens, 8. februar 1530 Sammenfatning, DanskEn liden Indgang udi Skriften ect. fordansket af Peder Borgsmed, og trykt i Vorborg 1530.3. Ark in 8vo.Horsens, 8. februar 1530 Originaltekst, DanskEfter den af os vedtagne Maade, vil vi ikke efterlade, i hver Stykke af vort Magazin at giøre i det ringeste een af vore gamle Danske Bøger bekiendt. Rumet, som i dette Hefte er tilbage, tilstæder ingen Vidtløftighed, og derfor have vi denne gang taget fat paa en Bog, som er kun liden og lidet at sige om, men dog een af de rare smaa skrifter, som i Reformations Tiden, til den Evangeliske Lærdoms Befordring, ere trykte i Viborg vsi Jylland, af hvilken vi i vort Selskabs Bog-Samling giemme et Exemplar. Hvo denne Itden Bogs første og rette Auctor er, vide vi ikke, men af Tydsk er den overfat paa Svensk ved Mester Oluf Pedersøn, som var Secreterer i Stokholm og siden Prædiker sammesteds. Denne M. Oluf [Olaus Petri Nericius] regnes iblant den Svenske Kirkes første og beste Reformatores, og er den samme, som har skrevet imod vor Danske Pauli Eliæ [Povel Vendekaabes] Brev til Kong Gustav i Sverig, og som har forfattet den af Hvitfeld og andre med Berømmelse saa ofte citerede Svenske Krønike. Bemeldte Olai Petri Svenske Oversettelse af Æn liden Indgang i Skriften var ogsaa, som andre fremmede Lutheraners Skrifter, kommen ind i Danmark og for Hr. Peder Borgsmeds Øien, som var een af vore første Lutherske Prester i Jylland, og som fandt Bogen værd at udsette i det Danske Sprog. Da han nu havde fordansket og formeret den, skikkede han den til M. Jørgen Jensen Sadolin og de andre Evangeliske Lærere, som paa samme Tid i Viborg opholdte sig, hvilke efterat de den havde igiennemlæset, leverede den til Bogtrykkeren sammesteds Hans Vingartener, som ved Trykken udgav den, og sendte den med et lidet Brev, som er trykt bag udi, til sin Oversetter tilbage. Om Hr. Peder Borgsmed, saavidt os endnu er bevidst, har de gamle Tider ikkun levnet os saare liden Efterretning. Saa meget veed man, at han har været den første Evangeliske Prædiker i Horsens, og haver digtet en Psalme, som findes i Mester Hans Thomæsøns Psalmebog, saaledes begyndende: Velsignere, Ja det skal HÆrren giøre ect. Denne liden Sang, som egentligen er en Bøn for Maaltid, er ogsaa tilforn trykt i en ældere Psalmebog, hvor den haver saadan Overskift: Benedicite PETRI RYANI BORCHSMIDT, af hvilket Binavn Ryanus det synes, at Hr. Peder Borgsmed haver været født i Rye udi Jylland. Iblandt dem, som 1537 have underskrevet Chrisiani III. Latinske Kirke-Ordinanß, nævnes Petrus Storm prædicator Horsnensis: Men vi kand neppe troe, at den samme haver været vores her omtalte Hr. Peder Borgsmed, som har haft to saa ulige Tilnavne. Han nævnes i Catalogo Bibliothecæ Resenianæ og i Registeret dertil, men ingensteds hos Alb. Bartholinum, Mollerum, eller i Karen Brahes Bibliothek. Hr. Claus Lyscander i hans Latinske Manuscript om Danske Skribentere er den eneste, som melder noget mere om Hr. Peder Borgsmed end det bare Navn. Hvorfra Lyscander i sin Tid har hentet saadan og andre particulari, vide vi ei: Men, da det er et smukt Vidnesbyrd, han om Hr. Peder Borgsmed aflegger, kand vi ikke andetend anføre hans egne Ord: PETRUS BURGESMEDT, presbiter Ecclesiæ-Horsnensis in Cimbria, vi in seculari philosophia & divinis literis bene versatus, prudentia, facundia & morum integritate insignis: in habendis ad populum concionibus elegans & devotus, Romanæ Ecclesiæ hostis acerrimus, & Lutheranæ doctrinæ propagator indefessus. Primus apud cimbros cum TAUSONIO ecclesias illas magno cum labore & periculo reformavit, Poëta & Musicus sua ætate celebris. Scripsit Pfalmos nonnullos, qvorum pars aliqva in Pfalterio Johannis Thomæ reservatur, Tractatus varios ad Ecclesiam Horsnensem, Compendium præcipuorum capitum purioris Ecclesiæ, qvod Olaus Petri Stockholmsis presbiter ex Germanico Sveticum feserat, ex Svetico in Danicum transtulit, auxit & edidit. Vibergæ apud Johan. Vindgard 1530. ?: Peder Borgesmid Prest i Horsens udi Jylland, en i verslig Viisdom og den hellige Skrift vel erfaren Mand, begavet med Klogskab, Veltalenhed og et oprigtigt Væsen, net og andægtig i sine Prædikener for Folket, en haard Fiende af den Romerske Kirke, og dne Lutherske Lærdoms utresselige Befordrer. Han var den første i Jylland, som tillige med Tausen med stor Møie og Fare reformerede Kirkerne. Han har til sin Tid været en berømelig Poet og Musicus, og haver skrevet Endeel Psalmer, hvoraf nogle findes i M. Hans Thomæsøns Psalmebog; Adskillige Tractater til Menigheden i Horsens, Et Compendium af den Chritne Kirkes Hoved-Artikle ect.Hvilke sidste Skrift just er det, vi her give Kundskab om, hvis rette og fuldkomme Titel er denne:En liidhen Indgangh vdi Schriffthen, som først bleeff vdsadt af Tydesk paa Swenske wedt Mester Oluff Perssøn Secreterer vdi Stockholme, Ther effther aff Swenske paa Danske, oc nw tridie gangh forlenghedt oc forøgthe ect. Vdi huilcken manghe aff the hoffuet puncther vdi thet ny oc gamblæ Testamenther korteligen forelares, alle them till gaffn, som ælske Gudß Ordt oc Sandhedß Fremgangh, met eth Register bagh y Boghen, huer Artickel suar til at finde. Wiberg 1530.Efter Titelen følger ingen Fortale, men strax Bogens Indhold, som er en kort Forklaring over den evangeliske Lærdom Hoved-Stykker, befattede i disse 41. Spørgsmaal:1. Hvad Loug er vdi Skriften. 2. Hvad Euangelium er. 3. Hvad er at troe paa Christum. 4. Daab. 5. Sacrament. 6. Hvad Messen er. 7. Om tvenne lunde Retfærdighed Guds og Menniskens. 8. Hvad ret Guds Tieneste er. 9. Hvad Tro er. 10. Hvad Haab er. 11. Kierlighed. 12. Hvad Christi Kors er. 13. Hvad ret Faste er. 14. Hvad en ret schritelig Bøn er. 15. Den gamle Adam eller det gamle Menniske. 16. Hvad den ny Adam eller det ny Menniske er. 17. Hvad Kiødsens eller Legomsens naturlige Gierninger ere. 18. Hvad aandelige Gierninger ere. 19. Hvad Troens Forargelse er. 20. Hvad Kierligheds Forargelse er. 21. Hvad Menniskens fri Villie er. 22. Hvad den hellige og christelige Kirke er. 23. Hvilke rette prester, Sogneprester, Biskoper og Prediker ere. 24. Hvad ret Ægteskab er. 25. Hvad den christelig Frihed er. 26. Om Daabsens Løfte og Iett. 27. Om Adtskiel paa Mad. 28. Om ret Skriftemaal. 29. Om hellige Dage. 30. Hvad ret Helgens Ære er. 31. Hvad ret Guds Ære er og Tilbedende. 32. Hvad Afguderie er. 33. Hvilke de rette Antichrister og falske Propheter ere. 34. Hvad Guds Ord er. 35. Hvad Menniske Sed og Lære er. 36. Hvad chriselig Band er. 37. Hvad Guds Rige er. 38. Bibelens Indhold. 39. Hvilket Synd er. 40. Hvad Guds Velsignelse er. 41. Guds Forsyn og hemmelig Gierning.Til Slutning anføres denne kore Skrivelse til Oversetteren: Heer haffue I nu ighen, kiære Her Pether Burgesmedt, ether Bog, som I sende oss fordanskedt til at trycke och lade vthgaa icke eenest then lidel, och dog goede, Christi Hiord hooss ether vti Horssness, men och saa then menig christelig Almoffue i gansche Danmarck til Gaffn och een merckelig Indgang vti Scrifftenn, som ved huer Artikel befindes och ydermere aff huer vindschivelig gudfryktende lerd Læser maa tilsettes. Tagher fordi thenne vor villig Tienest paa thenne tiid til goede, och forarbeyder ydermeer i Gudß Ordt, I schulle befinde oss ether troe Metarbeydere vti Gudß Sag, hand forlene oss alde fordi syn Naade Amen. Aff Viberg tridie Søndag effther Paasche Aar ect. 1530.Alleridst staaer Bogtrykkerens Navn Hans Vingartener. H. G. H. V. D. | Kilde:(Nye) Danske Magazin indeholdende bidrag til den danske histories oplysning 1, I s. 157-60. Emneord:Gejstlige institutioner og personer
-
Erhverv
- Smede, div.
- Bogtrykker og prenter
|
