Horsens, 1523 Sammenfatning, DanskCantsler Claus Giordsens Optegnelser, især om de danske og norske Lehn paa Kong Frederik den Førstes Tid.Horsens, 1523 Originaltekst, DanskAngaaende disse Optegnelsers Indhold og den rimelige Anledning til deres Oprindelse er allerde talt i Indledningen til det næstforegaaende Stykke (see ovenfor S, 272). At deres Forfatter har været Mester Claus Giordsen, eller Nicolaus Gorße, Provst i Ribe, sees af et Sted med Slutningen af nærærende Stykke (f. nedenfor S. 329). Samme Claus Giordsen omtales som Cantsler i Breve fra 1524 og 1525 (Register over alle Lande No. 3. fol. 229 b. og 300 b. hvor hans Navn skrives Claus Gordße) og 1528 (Nye D. Mag. V. 308). Ifølge et utrykt Diplom blev han Provst i Ribe 1515, imod at han skulde svare "Domino Cardinali Czenegalliensi," der var Provst ved Ribe Domkirke, en Pension af 20 Ducater. I Terpagers Ripæ Cimbricæ omtales han ikke blandt Provsterne, men derimod er det ham, som denne Forfatter anfører blandt Erkedegnene (l. c. p. 151); thi han blev netop Erkedegn 1526, efter at Magister Johan Friis havde resigneret, som sees af 2 utrykte Diplomer. - Om vor Claus Giordsen, foruden sit Prælatur i Ribe, har endnu havt et andet ved Vor Frue Kirke i Kiøbenhavn, vover Meddeleren ikke at afgiøre; skiøndt det forekommer ham ikke usandsynligt, eftersom en Nicolaus Gorße, Erkedegn ved sidstnævnte Kirke, omtales i et utrykt Diplom, der vel er uden Aar og Dag, men udstedt medens Lage Urne var Bisp i Roeskilde.I det originale Haandskrift, hvorefter nærværende Stykke er vdgivet, forekomme overmaade hyppigen saadanne Forkortelser, som vore Trykkerier nuomstunder ikke have Tegn til at udtrykke. De ere derfor i Almindelighed her givne ved Hielp af Bogstaver, saaledes at man for Kortheds Skyld har udtrykt Skilling ved ß., Gylden ved gl., Skieppe ved skpe., Skiepper ved skpr. Byskieppe ved Byskpe, Mark ved mrc.., Tønde ved tne., Tønder ved tnr. Pund ved pd., Pending ved pdg., Fierding ved fg. og Ørte eller Ortug ved ørt. og ortr. Da Trykkerierne ogsaa mangle Typer til at udtrykke adskillige af de fordum brugelige Taltegn, nemlig ½, især hvor dette Brøktal er 4½ eller 9½, har man forandreret alle Haandskriftets Romertal til arabiske Tal, forat man derved kunde undgaae at blande disse imellem hianden.Anno dni 1523 torfftdag for palme sønbag bleff hogboren furste hertug Frederick huldet for fuldmegtiige koning offuer all Dannemark til Viborg landsting.Item arlig skat aff Wiborgby 200 mrc. — Item arlig skat aff Randers 200 mrc. vthen told oc sagefaldt, Oc 22 mrc. leding. Ther til lagsfiskend oc 2 lødig mrc. arnepdg. — Item Ebelstofft giffuer arlig 30 mrc. aff halfdelen aff byen; then annen halffdeln er bispens aff Arss. Item Grinuet giffuer arlig 34 mrc. som Henrick Nilsen til Biornholm i pante haffuer met sagefaldt oc alt, vthen Holdt oc andre koninglig tiunge huilket myn Herris Nade haffuer, oc saa haffuer han Stensmarc ij pante. - Item Arss giffuer arlig 200 marc.; then haffuer bispen aff Arss i panttn met sagefaldt. - Item Horsens giffuer arlig 200 marc. oc sagefaldt oc toln; frwe Karen pa Byghom haffuer thet i pantt. — Item Ripe 200 mrc. byskat oc 15 gl. woldermøskatt, vthen toln, sagefaldt. — Item Warde 100 mrc. byskat oc toln aff frisesalt. — Item Koldinge 100 mrc. byskat vthen Toln. — Item Nykiøbing 100 mrc. byskat. | Kilde:(Nye) Danske Magazin indeholdende bidrag til den danske histories oplysning 2, VI s. 288 og 290. Emneord:Konger og dronninger
-
Afgifter, told og skatter
- Byskat
Bystyret og andre verdslige institutioner og personer
- Lensmand
- Verdslig embedsmand
Byens bebyggelse
- Borg og slot
Mønt, mål og vægt
- Møntsort
|
