• Søg Nulstil


Horsens, efter 24. maj 1284 (?)  Sammenfatning, Dansk

Amund Haraldsen og Præsten Niklot, den norske Konges Udsendinge, beder Fran­ciskaneren Peder og den norske Konges Fogeder i Nørrejylland overgive til Erik 4. Plovpennings Døtre Juttas og Agnes' Repræsentanter de fædrene Godser, der er blevet dem tildelt ved Arvedelingen.

Horsens, efter 24. maj 1284 (?)  Oversættelse, Dansk

Amund Haraldsen og Præsten Niklot, den norske Konges Udsendinge, til den kære Broder i Kristus Peder af Franciskanerordenen i Horsens og samme Konges Fogeder i Nørrejylland, Hilsen med Gud.

Eftersom Rold, Skanderup, Trevad, Vester-Børsting, Fly, Hillerslev, Mejlby, Rostved og Ajstrup (?) ved det af os sammen med den Herre Kongen af Sveriges og Frøknerne Juttas og Agnes' Udsendinge foretagne Skifte af det Fædrenegods, der tilhører Eriks, fordum Danmarks høje Konges, Døtre, er faldet paa de nævnte Frøkners Lod, ønsker og beder vi Eder paa vor kongelige Herres Vegne om, at I frit overgiver nævnte Godser uformindsket til nævnte Frøkners befuldmægtigede eller hans Udsending, naar I bliver krævet af ham, og at I ikke paa nogen Maade i Fremtiden befatter Eder med nævnte Godser. Og fordi vi for nærværende ikke har eget Segl, har vi ladet dette Brev besegle med Herr Karl Ingeborgsens og Klerken Herr Bents Segl.
Kilde:Danmarks Riges Breve 2:3, nr. 96.
Emneord:Konger og dronninger
-
Bystyret og andre verdslige institutioner og personer
- Herredsfoged
Gejstlige institutioner og personer
- Klerk
- Præst
- Kloster
Opland
- Landsby
Tilbage