Maribos byporte under enevælden

Byporte Nørregades Bom 
Søndergades Bom
Vestergades Bom
4. Bom
   
Noter Konsumtionens indførelse betyder, at der opsættes hegn og bomme.

Maribo var for lille en by til at opretholde konsumtionen, så man bortforpagtede den i stedet til en privatmand. Borgerne var slet ikke interesserede i at opretholde skatten. 1688 var der en klage fra den første konsumtionsforpagter. Der var snyderi ved Bandholm, hvor indskibede varer blev opbevaret for natten, inden de skulle fortoldes ved indgangen til byen. Købmændene smuglede dem ind om natten. Byens bom stod ikke umiddelbart ved åen, men 20-30 skridt indenfor, hvad der gav mølleren gode muligheder for at snyde.

Man forsøgte derfor noget nyt, nemlig at ligne skatten på borgerne, alt efter deres forbrug. Det fungerede imidlertid ikke så godt, så man forsøgte igen med bortforpagtning. Til sidst fandt man den rette form, idet et par af byens købmænd kautionerede over for Rentekammeret (det ses også i Odense). Denne ordning varede til 1766. Der var stridigheder 1745 og 1752 over konsumtionen, der steg og steg, så det var umuligt for forpagterne at få deres penge ind igen. 1766 blev det for meget, så man sendte byfogeden til København, hvor der blev afholdt auktion over byens konsumtionsforpagtning, for at byde på byens vegne. Det blev dog en fremmed, der vandt, og han ville have konsumtionen opkrævet i portene. Det betød, at Maribo igen måtte indhegnes og bommene repareres – på borgernes regning. Det har selvsagt ikke været populært, men hvad, der er mere interessant, er, at det ser ud til, at mens man havde ligning af skatten, var byen slet ikke indhegnet og portene eksisterede ikke.

”Posekiggeriet” var meget upopulært, også i Maribo. Til sidst blev det for meget for konsumtionsforpagteren Leegaard, og en købmand overtog posten. I 1778 kom en ny konsumtionslov. Konsumtionen måtte ikke mere bortforpagtes, men skulle over alt varetages af udsendte kongelige embedsmænd. Samtidig blev kravene til byens indhegning skærpet. Maribo fik ordre til at skaffe nye bomme for alle landevejsindkørslerne og lade udgifterne dele mellem borgerne.

Christian 6.’s helligdagsforordning af 1735 bestemte, at ingen handel måtte foregå i kirketiden. Det var et problem i Maribo, idet bønderne tog til andre købstæder, hvor man ikke overholdt loven. I 1737 blev konsumtionslovgivningen lempet, og i 1850 blev den ophævet.

   
Billeder
Miniature af billedet Prospekt af Maribo 1767Prospekt af Maribo 1767
På prospektet kan anes en låge omtrent midt i billedet.
Kilde: Pontoppidans Danske Atlas. Fotografisk genoptryk, Rosenkilde og Bagger, 1968

Miniature af billedet Udsnit af Mariboprospekt 1767Udsnit af Mariboprospekt 1767
I dette udsnit vises lågen nærmere. Det er en af Maribos fire bomme, men ud fra prospektet lader det sig ikke afgøre, hvilken der er tale om. Lågen ses i en anden udformning end på Resens billede, hvor der ses en stakitlåge.
Kilde: Pontoppidans Danske Atlas. Fotografisk genoptryk, Rosenkilde og Bagger, 1968.
   
Kilder C.C. Haugner: Maribos Historie. Maribo 1937

Se også: