Redegørelse

1. Og fornemmeligst bestaar i dend Store indqvartering af Cavallerie, som her i byen nu i saa Mange Aar Altid har Ligget og endnu er betynget med,som icke Andet end har foresagit Det Meeste af denne Kiøbstads Ruin og undergang,thi de største og Høiste Grunde Beboes enten af Priviligerede, officerer eller Andre Graduerede Persohner, som der for er fri, og derforre Ligger alt tyngen paa det fattige Borgerskab, Hvorved Icke Alleeniste enhver Borgermands tilstand Sveckis Helst! naar Hand icke haver Lejlighed til dem, maae saa Give Maanets: Penge ud derfoeer, da Hand self Knapt Kand erhverfve føden til sig og siine, Mens De end og snart betager og Præjudicerer enhver ærlig Borgermand i sin Loulig Næring og Handtverck uden Nogen forskiel, Giver deris Gagie Bort, og saa formeener os hvad de kand. Ja! end og ved Høetz oplæg handles der saa U=agtsom med Huusene her i Byen, Tagene Spoleris, Tømmeret forraadnis og Huussene Sprenges af HøeMagaziner, Saa Een fattig Borger Lider 10 Gange saa Megen Skade paa sit Huus, som hand faar til Høe Leje,Hvorved og denne fattige Bye Sveckis, da der til Høe Leje for 6 Compagnier med Gaaer Aaarlig Een temmelig udgift og dertil foruden at byen maae Betalle for Munderingens Bevaring.

Da derimod denne fattige Bye Slet ingen Nytte af dem har, thi hvad De skal Kiøbe til Deris fornøden Huusholding eller Andet, Kiøber De uden Byes og i Lille Nestved, og desuden deels af dem Fusker og fornermmer enhver Borger i sin Næring og Handtering, som ovenmelt, Og dend Udviisning, som Hans Majst. Allernaadigst har tillagt denne Bye for Ryter Brende, da har dend fast aldelis ej ringe ste gavn deraf, thi! Det bliver os aarl. Udviist Een 3 a 4 Miile her fra byen, og som fordi det ej kand betalle bekostningen med At Skove det Her til Byen, Saa holdis der hver Aar Auction derpaa, og der Kand Vi fattige Borgere i det Høieste ej faae merre for hver Skov-Læs Brende med 8 a 10 sk. Da Vi Derimod her i byen Maae give for et Torve Læs Brende 24 og 28 og give Rytterne, og Mangen fattige Borgermand undertiden Neppe har det Hand Kand Koge sin Mad Ved, Maae dog skaffe det, og saa self med Kone og Børn derover Miste. Saa denne Stakels Kiøbstad snart, Rent Ruineris, der som dend ej Af Høj Kongelig Naade derfor bliver forskaanet Da Dend Alt for meget Disvære der over Lenge Nok er Aftaget og forringet, Som enhver byens Borger og Indvaaner Vel maae bekiende ved sig self, uden det skulle Være nogle faae af Wertzhuusholderne, som af dem for Profiten og Næringen, og de Vel desuden kunde ernære sig, hvorunder Een heel bye maae Lide.

Mens Vi tillige med Vores Andre Medborgere Allerunderdanigst Sucker og Haaber til Deris Kongelig Majst det Voris allernaadigste Konge og Rigernis Kære Fader Dog i Naade vil see til Denne fattige Bye, førend dend Slet er øddelagt, at dend Eengang for denne Sterke indqvartering dog maatte Allernaadigst Vorde Befriet, Hvorforre Dend Allerhøiste og Aldvidende Gud Deris Kongl. Majst og Ald Høj Kongl. Familie med Velsignelse Rigeligen Vil belønes, hvorom Vi fattige fornermmede og betyngede borgere, med Hustruer og Børn, Aldrig skal Aflade til Dend Naadige Gud at giøre Bøn for.

Dernest er og denne Bye snart meere end alle Andre Kiøbsteder med Større udgifter og Byens Taxt Bebyrdet, Siden Byen ickuns er i heel Slet Tilstand,som i serdelished til Hans Majst Wilt Reiser medgaar, formeedelst denne fattige Bye dertil ingen Hielp haver fra Andre Steder som Andre Kiøbsteder har, og Vel kun-de findes de Smaa Kiøbsteder her i Landet, som her til Noget Aarlig Kunde Contribuere, om saa Allernaadigst maatte behages, som da og kunde Være til stor Hielp for Meenige byens borgere, hvorved udgiften paa byen Blef saa Meget dis Lettere, da denne fattige bye end da Nok ere betynget.

Hertil Byen findes eller haves ingen Agerdyrkning eller Slig Herlighed, som der er til Mange Andre Kiøbsteder her i Landet. Vel Haver Forrige HerlufsholmsClosterEiere Sall. Herr HERLUF TROLLEfor Mange Aar siden, Gived et Overdrev til Nestved byes borgere og Indvaaneres Nytte og Brug til Evig tiid, Mens disvære denne fattige bye bliver, saavel det formeent, som noget Andet, At dend ej maae Bruge det som Vi syntis os best at være Nyttig, thi der paa Haver for Nogle Hundrede Aar Vaaren Agerdyrckning, som endnu Kand Kiendes paa Aggernes Skiel i jorden, og da var det deelt i Marker, Mens Nu Ligger det i et, saa at alle derom liggende Landsbyer og faegsmænd og Herlofsholms Bønder besetter overdrevet saa sterk med Græs og Qreaturer saa at det Lidet Qvæg her findes i byen Knapt Kand føde sig derpaa med Græs og Vand, omendskiønt byens Borgere hver Aar maae indhegne Overdrevet med Gierder for dem.

Mens var Allerunderdanigst at ønske, om Byen skulle have Nytte deraf, dend da maatte bruge det til Aggerland eller Andet som dend Nyttigst syntis og ej de omliggende saaledis at forsette det.