Ribe købstad

Victor Hermansens artikel fra 1925[Note 8] har form af en stort set ukommenteret kildeudgivelse. Dels af selve Ribes købstadsindberetning, dateret den 21. juli 1735, dels af Ribe toldkammers indberetning, dateret den 16. juli 1735. Dertil har Victor Hermansen også valgt at transskribere uddrag fra 1743-relationen som et tillæg til sin artikel, men da denne relations oprindelige sigte var et afgørende andet end relationen af 1735, har denne del af den udmærkede kildeudgivelse ikke primær interesse. Udover de to ovennævnte indberetninger findes der til Ribes købstadsrelation i Rigsarkivet [Note 9] følgende sagsakter, hvoraf den sidstnævnte er inkluderet i V. Hermansens artikel.

• En ekstrakt, eller såkaldt "Designation" over hvilke konger, der siden "Arilds tid" havde givet Ribe købstadsprivilegier. Denne er helt unik set i forhold til alle andre købstadsrelationer. Ikke fordi der er vedlagt en sådan oversigt, men fordi Designationen i tid går så langt tilbage, hvilket dog skal ses i forhold til Ribes aktuelle tilstandsvurdering. Forstået sådan at man i købstadsindberetningen sammenligner byens aktuelle tilstand med byens middelalderlige storhedsperiode, og derfor må konstatere at den generelle tilstand er aftaget.
• En kopi af Frederik den 3.'s Købstadsprivilegier til Ribe dateret den 24. juni 1661
• En kopi af Christian den 5.'s Købstadsprivilegier til Ribe dateret den 12. oktober 1673
• En udførlig liste over alle borgere i Ribe fordelt på lav og klasser – i alt 272 personer. Listen har V. Hermansen valgt at sætte sammen med toldkammerets indberet selvom der ret beset er tale et selvstændigt bilag til Magistratens købstadsrelation, men på tros af det er der tale en fuldstændig transskription af Ribes borgerskabsliste.

Varde købstad

Vardes købstadsrelation synes modsat Ribes ikke at være blevet udgivet på noget tidspunkt, selvom den på linie med Ribes købstadsrelation er bevaret i Rigsarkivet[Note 10] Mht. til opbygningen ligner Vardes købstadsrelation til forveksling indberetningen fra Ribe af grunde, som vil blive diskuteret i det nedenstående. Købstadsrelationen indeholder følgende indberetninger og dokumenter:

• Købstadsindberetningen, dateret den 15 august 1735.
• Kopi af Christian den 5.'s ordre til de danske Stiftamtmænd (de 8 spørgsmål), dateret den 25. juni 1735.
• Kopi af købstadsindberetningen. Ved en ikke-dybdegående sammenstilling af de to indberetninger synes der er være tale om, at indberetning nr. 2 er et ekstrakt af relation 1. Dog adskiller de to indberetninger sig på enkelte punkter. I f.eks. post 5 giver indberetning nr. to oplysninger, der ikke er at genfinde i indberetning nr. 1's tilsvarende post. Men hvorom alting er, må det skønnes, at selvom de to indberetninger begge synes at være blevet udfærdiget på rådstuen i Varde den 15. august 1735, må vægten lægges på indberetning nr. et af to grunde. For det første fordi indberetning nr. et i arkivpakken så at sige fremstår som hoveddokumentet, mens indberetning nr. to synes vedlagt som bilag. For det andet er målet med den forestående udgivelse at indsamle købstadsinformationer, der er sammenlignelige med andre byers relationsindberetninger, hvorfor indberetning nr. 1, der er magistratens indberetning, må vægte tungere end den mere specielle indberetning nr. to.
• Indberetning fra Varde toldkammer, dateret den 18. aug. 1735. Toldkammeret besvarer fire givne spørgsmål og opregner alle skibe og skippere hjemhørende i Varde, hvorunder der redegøres for Vardeskibenes handelsruter og ind- og udgående varer. Sidst søger Toldkammeret at besvare, om denne handel er aftaget eller tiltaget de senere år for så endeligt at opstille tre forslag til, hvordan handlen i Varde på udvalgte områder kan forbedres. Alt i alt må man sige, at Toldkammerets indberetning er et vigtigt supplement til Vardes samlede købstadsrelation og om ikke en strengt nødvendighed så i det mindste et meget ønskværdigt bidrag til udgivelsen af de samlede købstadsrelationer i almindelighed og i forhold til et regionsstudium i særdeleshed.
• En udførlig borgerliste eller mandtalsliste, dateret den 6. august, 1735 fra Varde fordelt på Laug og Klasser strækkende sig fra gejstlige over håndværkere til daglejere. Mandtalslisten kan mht. opbygning sammenlignes med mandtalslisten fra Ribe.

Ringkøbing købstad

Som Varde har det heller ikke været muligt at finde frem til en transskriberet udgave af Købstadsrelationen for Ringkøbing, men, som det også var gældende for Varde købstad, er originalen bevaret.[Note 11] Opbygningen af købstadsrelationen følger samme mønster som de to foregående, om end Ringkøbings købstadsrelation ikke er nær så fyldig. Et forhold der nok til dels skyldes Ringkøbings ringe størrelse i 1735.

• Købstadsindberetningen, dateret den 23. juli 1735 inkl. en mandtalsliste på alt 102 personer fordelt på laug og klasser.
• Indberetning fra Ringkøbing Toldkammer, dateret den 23. juli 1735, indeholdende en liste over byens skibe, ejerforholdene for skibene samt overvejelser vedrørende spørgsmålet om byens handel er tiltagende eller aftagende. Altså samme opbygning som indberetningen fra Varde toldkammer.[Note 12]

Holstebro købstad

Fra Holstebro har vi kendskab til én trykt købstadsrelation nemlig den, der er at finde i "Hardsyssels Årbog" fra henholdsvis 1919 og 1920 skrevet af Chr. Christensen.[Note 13] Desværre er der her tale om 1743-relationen, der, som nævnt, har et andet sigte end 1735-relationen. Dog er originaludgaven af 1735-relationen fra Holstebro bevaret[Note 14] og består af de to nedenstående dokumenter:

• Købstadsindberetningen. I denne er det bemærkelsesværdige, at der ikke specifikt bliver svaret på spørgsmål 8 vedrørende "Om der ere jndbyggere noch til at dyrcke Eandet, om Landvæsenet og, agerdyrchelsen icke kunde være at forbedre, hvad begge deele maatte fattis" købstadslandbruget. Dette er imidlertid som sådan ikke unikt for Holstebro, idet flere købstæder kun meget kortfattet beskæftiger sig med spørgsmål 1 og 8. Dog er det bemærkelsesværdigt at indberetningen helt har udeladt at besvare spørgsmål 8.
• Endelig indeholder købstadsrelationen for Holstebro en liste over byens borgere fordelt på klasser med en tilhørende beskrivelse af den enkelte persons økonomiske tilstand.

Der er ikke noget der tyder på at der på noget tidspunkt har eksisteret en toldkammerindberetning fra Holstebro, sandsynligvis fordi der ikke var noget toldkammer.

Lemvig købstad

Fra Lemvig Købstad er det lykkes at finde frem til en udgivelse af købstadsrelation, men, som det er tilfældet med købstadsrelationen fra Holstebro[Note 15], er der desværre tale om en transskription af 1743-købstadsrelationen.[Note 16] Dette kan selvfølgelig hænge sammen med, at 1735-relationen fra Lemvig ikke er specielt omfattende og i sig selv ikke særlig informativ, men set i forhold til dette projekt er Lemvigs købstadsrelation af den grund ikke mindre interessant. Relationen består således af et enkelt dokument, nemlig:

• Købstadsindberetning, dateret den 20. august 1735.

Listerdyb Toldsted

Indberetningen fra Listerdyb Toldsted[Note 17] er bemærkelsesværdig i to henseender. For det første er det i sig selv interessant, at der forekommer en relation fra et toldsted, der ikke umiddelbart er tilhørende en købstad. For det andet, og i denne sammenhæng nok mere vigtigt, er det interessant, at der i indberetningen er vedlagt et kopi af de otte spørgsmål, der er blevet stillet toldstedet. Tre bemærkninger knytter sig til dette. For det første er der tale om, at toldstedet er blevet stillet otte spørgsmål, men mht. ordlyden kan disse ikke direkte sammenstilles med de spørgsmål, der er blevet stillet henholdsvis købstæderne og amterne. For det andet rejser dette derfor spørgsmålet, om de andre toldkammerindberetninger fra Ribe, Varde, Ringkøbing ect., besvarer spørgsmål, der er identiske med dem, vi finder i Listerdyb, eller om de modsat knytter sig til de spørgsmål købstæderne har besvaret. For det tredje rejser det spørgsmålet om denne fremgangsmåde er særegen for Ribe Stift foranlediget af Stiftamtmand Gabel, eller om denne procedure er den gængse for alle stifterne i Kongeriget. En besvarelse af dette spørgsmål vil ikke blive forsøgt her, men i det nedenstående vil de ovenstående overvejelser blive forsøgt inddraget i forhold til brugbarheden af de købstadsrelationer fra Ribe Stifs østlige del, som Chr. Christensen udgav i starten af sidste århundrede i tidsskriftet "Fra Ribe Amt"

Vejle købstad

For Vejle Købstad er selve købstadsindberetningen at finde i "Fra Vejle Amt", årgang 1924 side 125-55.[Note 22] Der er her tale om en tekstnær kildeudgivelse af den eneste indberetning, der eksisterer fra Vejle købstad, nemlig Magistratens indberetning.[Note 23] Denne indeholder bl.a. en udførlig borgerliste med navne og tilstandsbeskrivelser på 150 navngivne personer, der ikke, som det er tilfældet ved f.eks. Ribe, er vedlagt som bilag, men derimod indskrevet i selve indberetningen under post 7. Det er imidlertid værd at bemærke, at indberetningen ikke indeholder en besvarelse af spørgsmål 8. Sidst skal det også bemærkes, at arkivpakken fra Rigsarkivet[Note 24] indeholder yderligere to dokumenter vedr. tilstanden i Vejle anno 1735, som ikke er blevet transskriberet af Chr. Petresch-Christensen:

• Kopi Vejle bys købstadsprivilegier anno 1735
• Kopier af to resolutioner fra henholdsvis 17. aug. 1718 og dec. 1718

Fredericia købstad

Fredericias købstadsrelation består af hele tre indberetninger, som også Chr. Petresch-Christensen gør opmærksom på.[Note 25] En fra byens magistrat, en fra "De 16 mænd", dateret den 6. august 1735, og en fra toldkammeret, dateret 1. august 1735.

Chr. Petresch-Cristensen har i sin udgivelse af købstadsrelationen valgt at udgive en sammenskrivning af de to første. Dette må siges at udgøre et kildemæssigt problem i to henseender. For det første er en sammenskrivning af kilder i sig selv et problem. For det andet må en sammenskrivning nødvendigvis forudsætte, at de pågældende forfattere har haft den samme viden om det beskrevnes tilstand i almindelighed og hensigt med deres fremstilling i særdeleshed, hvilket på ingen måde kan forudsættes i dette tilfælde, hvilket Poul Enemark også gør opmærksom på.[Note 26] For det tredje skaber en sammenskrivning af selvstændige kilder i den aktuelle situation et problem i forhold til, hvilke spørgsmål der bliver søgt besvaret.[Note 27] Og for det fjerde er det et problem, at vi søger købstadsrelationer, hvor de givne oplysninger er komparative med andre købstadsrelationer. Hvor det i det ovenstående har vist sig, at reglen for indberetningerne minimum er en magistrat- eller byfoged-indberetning, en toldkammerindberetning og i få tilfælde en specialindberetning[Note 28] af en eller anden art som f.eks. "De 16 mænds" indberetning må karakteriseres som, er en sammenblanding af de to første indberetninger med "De 16 mænds" indberetning derfor et problem. For at få et overblik over, hvad der er medtaget af Chr. Petresch-Christensen, og hvad han bygger sin transskription på, er der blevet gennemført en krydsgennemgang mellem originalteksterne og Chr. P. Christensens artikel, hvorefter følgende resultat kommer frem:

• Post 1: Gengivelse af Magistratens indberetning
• Post 2: En sammenskrivning af magistratens suppleret med uddrag af 16 mænds indberetning
• Post 3: Gengivelse af De 16 mænds indberetning
• Post 4: Gengivelse af hele magistratens indberetning med tilføjelser fra de 16 mænds indberetning.
• Post 6: Sammenskrivning af magistratens og de 16 mænds indberetninger. Mens magistratens indberetning er blevet beskåret, er de 16 mænds indberetning gengivet til fulde.
• Post 7: Gengivelse af De 16 mænds indberetning.
• Post 8: Udelukkende magistratens indberetning.

Konklusionen må desværre derfor blive, at vi ikke umiddelbart kan bruge Chr. P. Christensens udgivelse til vores formål, og derfor bør transskribere, om ikke alle tre så i det mindste magistratens og toldkammerets indberetninger, da disse, som nævnt, i forhold til resten af kildematerialet må siges at være sammenlignelige med andre købstæders indberetninger, hvorimod de såkaldte "De 16 mænd" indberetning synes at være speciel for Fredericia. Udover de tre købstadsrelationer findes der i pakken vedrørende Fredericia desuden også følgende materiale, hvoraf de sidste fire poster ikke er udgivet.

• En borgerliste fordelt på laug inddelt i klasser (Udgivet i sin fulde længe af Chr. P. Christensen[Note 29]).
• Magistratens 8 forslag til Fredericia Købstads forbedring, som mærkelig nok ikke er blevet udgivet af Chr. P. Christensen.
• De 16 Mænds 8 forslag til Fredericia Købstads forbedring, hvilken ej heller er blevet medtaget af Chr. P. Christensen.
• En "Indvandreliste" indeholdende navne på 384 personer fordelt på bopæl (Sogne- og gadenavne).
• En kopi af en skrivelse fra Kommercekollegiet af 1. august 1735.

Kolding købstad

Udgivelsen af Kolding Købstadsrelation[Note 30] følger samme retningslinier, som udgivelsen af Fredericia Købstadsrelation[Note 31], hvormed samme problemstillinger i forhold til brugbarhed er gældende. Uden at resultatet, som det blev gjort for Fredericia købstadsrelation, her vil blive gengivet, er resultatet på baggrund af en lignende sammenligning blevet, at de to indberetninger, nemlig magistratens og toldkammerets[Note 32], bør transskriberes på ny, som de to selvstændige kilder de er. Udover disse to kilder indeholder Koldings købstadsrelation desuden en mængde dokumenter, hvoraf de fleste synes at skulle opfattes som bilag til givne problemstillinger i de to indberetninger. Igen skal det understreges, at ikke alle dokumenter er blevet gennemgået i detaljer. Der er tale om flg. bilag:

• Magistratens indberetning, dateret den 10. juli 1735. Efter spørgsmål 8 her bliver besvaret finder man under overskriften "Nådige Herre" 5 punkter hvor magistraten beder Kongen gribe ind i forskellige forhold til fordel for Kolding Købstad. Disse forslag, der desværre ikke er medtaget af Chr. P. Christensen, giver mulighed for så at sige baglæns at slutte noget om den aktuelle situation anno 1735 i Kolding Købstad.
• Toldkammerets indberetning, dateret den 2. august 1735, hvor der kun bliver svaret på 4 spørgsmål.
• Borgerliste, som det er tilfældet for stort set alle købstadsindberetninger i Ribe Stift.
• To skrivelser fra Frederik 4., en skrivelse fra Christian 6. til Kolding By samt en ekstraktion af en beskrivelse over byens indkvarterede soldater, dateret den 18. august 1735 (I alt 24 personer)
• Kopi af diverse købstadsprivilegier, samt et kopi af privilegiet til stadsmusikeren Niels Henriksen.
• Et appelbrev til Kongen fra magistraten.
• En lille kort indberetning fra Den Kongelige Skole i Kolding, dateret 2. november 1731.

Riberhus Amt

Amtmandsrelationen for Riberhus Amt, dateret den 12. oktober 1735, viser ganske tydeligt sammenhængen mellem købstadsrelationerne og amtsrelationerne. Post 1 og 8 er i amtmandens indberetning udførligt besvaret mens samme amtmand udtrykkeligt skriver, at post 4 og post 7 alene angår købstæderne.[Note 37] På den anden side peger denne opdeling ikke entydigt i retning af en forudsat arbejdsdeling. Amtmanden kunne i sagens natur ikke redegøre for handel og laug på landet (post 7), idet sådanne ikke normativt set eksisterede på landet, ligesom stiftamtmandens formulering af de givne spørgsmål kunne pege i retning af en mere spontan form for arbejdsdeling. På den anden side kunne man formode en vis form for skibsfart (post 4), som det f.eks. er tilfældet i det nuværende Esbjerg område og ikke mindst i Nibe området[Note 38], ville være amtmandens ansvarsområde og derfor et element i dennes indberetning.

Konklusionen må derfor blive, at for at tegne et fuldstændigt stillbillede af det danske kongerige anno 1735 må man inddrage amtmandsindberetninger om end ikke i deres fulde længde så i det mindste post 1 og 8 i de tilbagesendte relationer. Der findes ikke yderligere dokumenter vedr. Riberhus Amt i de tre pågældende arkivpakker fra Rigsarkivet.

Koldinghus Amt

Fra Koldinghus Amt er der er bevaret tre dokumenter.

• Amtmanden for Koldinghus Amts indberetning, dateret den 19. september 1735. Det interessante ved denne indberetning er den meget udførlige redegørelse for spørgsmål 1 og 8, hvilket dog blot bekræfter det ovenstående. I princippet adskiller amtmandens indberetning sig heller ikke fra amtsrelationen for Riberhus Amt på afgørende punkter. Dog er der for Kolinghus Amt under overskriften "Det der derimod kunde [hjælpe] Districtet og Amtet paa Fode igjen er" indskrevet en 9-punktliste vedr. forbedringer hvis lige ikke er at finde i relationen for Riberhus Amt.
• Kopier af skrivelser til "Generalmajor og Kommandant på Koldinghus" i perioden juni 1723 til 18. december 1725 vedr. "[ild]brændsel til fæstningen Fredericia".[Note 39]
• Tre klager til Amtmanden fra tre forskellige sogne vedr. garnisonen i Fredericia. Brevene daterer sig fra 20 juli 1735 til 23. juli 1735.

Lundenæs og Bøvling Amter

Fra Lundenæs og Bøvling Amter eksisterer der som nævnt indledningsvis kun en indberetning, nemlig amtmandens indberetning, dateret den 9. juli 1735.

Viborg Købstad

Indberetningen fra Viborg Købstad, dateret den 5. august 1735 og udfærdiget af magistraten, besvarer alle 8 spørgsmål. Besvarelserne må i det store hele karakteriseres som kortfattet, hvis man ser bort fra post 7, der er en "mandtalsliste".[Note 44] I denne opregnes der hvilke laug, der aktuelt er at finde i Viborg, samt hvor mange personer, der er medlem af hvert laug. Sammenholdt med indberetningerne fra for eksempel Ribe Stifts købstæder må denne købstadsindberetning dog siges at være af noget mere generel karakter, hvilket dog ikke gør indberetningen mindre interessant.

Skive købstad

Indberetningen fra Skive købstad, udfærdiget af by- og herredsfoged Dorchæus og dateret den 21. juli 1735, er at finde i tidsskriftet "Skivebogen" nr. VIII, årgang 1916.[Note 45] I artiklen "Af Skives Annaler" har Jeppe Aakjær transskriberet fire bevarede kilder fra perioden 1632 til 1743 hvoraf den tredje er Herredsfogedens indberetning fra Skive Købstad anno 1735. Der er her tale om tekstnære kildeudgivelser, der for 1735-relationes vedkommende ikke mangler andet end de underoverskrifter, som angiver hvilken spørgsmål, der bliver besvaret - en detalje, der ikke har nogen betydning. Dog er det bemærkelsesværdigt, at Skive-byfogeden kun har fået tilsendt syv spørgsmål og ikke otte, som det ellers var reglen. Det synes her at være post et, der er helt udeladt.

Der hører ikke andet end dette ene dokument til Skives købstadsindberetning anno 1735.

Hobro købstad

Indberetningen fra Hobro Købstad er skrevet af Laurits Hostrup og dateret den 20. juli 1735. Som i de to foregående købstadsindberetninger er der også her tale om en kortfattet indberetning. Dog adskiller den sig i nogen grad fra de foregående to indberetningerne på to områder. For det første redegør den ikke for post 8, og for det andet er der under post 7 indskrevet en direkte "mandtalsliste"[Note 46] indeholdende 51 navngivne personer, som i nogle tilfælde er angivet med erhverv og tilstand. Hobros købstadsrelation består således af et enkelt dokument, der ikke synes at være udgivet nogetsteds.

Nibe købstad

Købstadsrelationen for Nibe købstad er transskriberet og trykt som en del af Chr. Christensens næsten 75 sider lange artikel "Tilstanden i Himmerland ved aar 1735", der blev udgivet i tidsskriftet "Fra Himmerland og Kjær Herred" årgang 1915-17. Artiklen, der også indeholder transskriptioner af både Løgstør og Ålborg købstæders 1735-relationer såvel som en række herredsindberetninger, er en tekstnær kildeudgivelse, der udover 1735-relationerne også indeholder enkelte uddrag fra 1743-indberetningerne. De to indberetninger har Chr. Christensen imidlertid strengt adskilt fra hinanden.

Således har Chr. Christensen transskriberet det ene af de to dokumenter, der er bevaret fra Nibes købstadsrelation anno 1735, nemlig selve byfogdens indberetning. Chr. Christensen gør imidlertid ikke opmærksom på, at der til relationen desforuden hører et enkelt bilag, nemlig en afskrift af de spørgsmål, som stiftamtmanden har tilsendt til herreds- og byfogederne i Viborg Stift. Udeladelsen skyldes sikkert, at bilaget ikke umiddelbart ligger i forlængelse af artiklens formål, men da den forestående web-udgivelse arbejder ud fra en komparativ tilgangsvinkel, modsat Chr. Christensen lokalhistoriske sigte, har det omtalte bilag stor interesse, da det adderer en ny vinkel på en tilblivelsessituationen for de midtjyske relationer, der ikke synes at være gældende i andre landsdele.

Overordnet set ligner Nibes købstadsrelation på de fleste områder alle andre købstadsindberetninger i almindelighed. Relationen er udarbejdet af byfoged Søren Aagesen og er dateret den 18. juli 1735. Hvad der imidlertid blandt andet gør Nibes købstadsindberetning anderledes er, at Søren Aagesøn udtrykkeligt gør opmærksom på, at han i det nedenstående vil forsøge at besvare de syv tilsendte spørgsmål. Det spændende i denne forbindelse er ikke så meget, at en eller flere poster mangler i indberetningen, men at Nibe slet ikke har fået stillet otte, men kun syv spørgsmål. Dette peger nemlig i retning af, at der fra stiftamtmandens side har fundet en forudgående vurdering sted af hvilke byer, amter mv., der skulle eller kunne besvare hvilke spørgsmål. På den anden side kunne det også tænkes, at Søren Aagesen i sin egenskab af både by- og herredsfoged[Note 47] har valgt ikke at besvare post nr. 1 i sin købstadsrelation, da han mente, at spørgsmålet måtte henhøre under post 1 i herredsrelationen. Altså en lokal variant modsat en regional administrativ variant. Den lokale variant af tilblivelsessituationen synes plausibel, hvis man tolker på Søren Aagesens dobbeltrolle. Chr. Christensen henviser til, at Søren Aagesen både er forfatter til Nibes købstadsrelation og til Fleskum og Hornum Herredsrelationer.[Note 48] Denne indberetning fra Hornum og Fleskum herreder, der mærkeligt nok ikke at finde under Viborg Stift, men under Ålborg Stift, indeholder svar på 8 poster, hvorunder Søren Aagesen under post 7 direkte henviser til relationen for Nibe Købstad. Dette kunne således tyde på, at by- og herredsfoged Søren Aagesen netop har foretaget en sådan opdeling på eget initiativ. Dermed er så muligt umiddelbart at forudsætte, at vi her har at gøre med en lokal variant, men netop her bliver det vedlagte bilag centralt. Forudsættes det derimod af at bilaget er en nøjagtig kopi at den tilsendte ordre fra stiftamtmanden, og der er som sådan ikke grund til at betvivle dette, ses det, at der kun er blevet ønsket en redegørelse for posterne 2 til og med 8. Der er med andre ord fra stiftamtmandens side fundet en forudgående vurdering sted på lige fod med den arbejdsdeling, der var gældende i Ribe Stift. At den regionale variant dermed synes at være det bedste bud understreges desuden af, at Nibes købstadsrelation samt Hornum- og Fleskums herredsindberetning både i teorien og i praksis skulle være udfærdiget af den samme mand, nemlig Søren Aagesen, men dette synes bare ikke tilfældet. Chr. Christensen gør rigtig nok opmærksom på, at herredsindberetningen ikke er skrevet af den samme som købstadsindberetningen, hvilket kan betyde, at Søren Aagesen har ekspederet den ene af de to ordrer videre til en for os i dag ukendt person. På den anden side må det nok være med i de videre overvejelser for Ålborg Stift, der netop indeholder en mængde herredsindberetninger, at der kan være et samspil mellem købstadsindberetningerne og herredsindberetningerne i højere grad end en end den normale by- og amtssammenhæng.

Løgstør

Købstadsrelationen for Løgstør Købstad, dateret den 26. juli 1735, er ligeledes at finde i den ovennævnte artikel af Chr. Christensen. Grunden til, at Løgstør også kun har redegjort for 7 poster må være de samme, som det er tilfældet for Nibe købstad.

Hald Amt samt Læsø

Indberetning fra Hald Amt samt Læsø dateret den 19. september 1735. Indberetningen besvarer 7 spørgsmål og ikke 8 spørgsmål, som det ellers er gældende. Det manglende spørgsmål er derimod ikke de poster, der normalt bliver udeladt af amtmændene, men derimod post 7 vedr. skibsfarten, hvilket dog kan undre en smule.

Skivehus Amt

Skivehus Amtsindberetning, dateret den 22. juli 1735, giver en udførlig besvarelse af post 1 til 3, som amtmand Müller har valgt at slå sammen til én post. Post 4 besvares ikke, da denne post "vedrører købstæderne", mens post 5 og 6 er yderst kortfattede. Posterne 7 og 8 er som post 1 til 3 sammenlagt under en besvarelse, som deslige må siges at være kortfattet. Desuden hører der til Skivehus Amt følgende to dokumenter:

• Kopi af Skrivelse til kongen, dateret den 20. september 1735.
• Skrivelse til stiftamtmanden, dateret den 6. december 1735.

Århus Købstad

Relationen for Århus Købstad er udgivet af Poul Enemark i 1967.[Note 52] I denne udgivelse er der tale om, at Århus' købstadsrelation med mere er transskriberet og efterfølgende kommenteret. Der vil derfor ikke her bliver kommenteret yderligere på materialet fra Århus i Købstad. I Poul Enemarks udgivelse kan man finde følgende kilder:

• Magistratens indberetning

• Borgerskabets indberetning
• Tolderens indberetning
• Heste- og Studehandlernes indberetning
• Stiftamtmandens svar på kollegiets spørgsmål
• Stiftamtmandens indberetning
• Peder Laasbyes skrivelse

Skanderborg købstad

Relationen for Skanderborg Købstad er delvis udgivet i L. Tranes "Skanderborgs Historie[Note 53]", men desværre er der ikke tale om en fuldstændig udgivelse. L. Trane bruger på side 47 til 49 købstadsindberetningen fra Skanderborg til at vise, at det stod meget sløjt til for Skanderborg i første halvdel af 1700-tallet. Det er uomtvisteligt rigtigt, men L. Tranes kildeudgivelse af 1735-relationen må, sammenlignet med originalkilden, desværre siges både at være mangelfuld og fejlagtig, da han ikke bare udelader hele poster, men også retter i kilden. Summen bliver desværre derfor, at vi ikke kan bruge L. Tranes transskription af Skanderborgs købstadsrelation anno 1735 og derfor har måttet transskribere på ny.

Købstadsrelationen for Skanderborg Købstad, dateret den 1. september 1735, indeholder kun et enkelt dokument, og sammenlignet med nabokøbstæderne er denne relation en del mere kortfattet. Dette hænger nok til dels sammen med, at Skanderborgs købstadsrelation ikke besvarer posten "Amtets tilstand og beskaffenhed[Note 54]", da det sikkert er blev skønnet, at denne post henhører under amtmand etatsråd Woyda. For det andet er der ej heller redegjort for post 8, uden at der dog her bliver henvist til samme. Det er derfor korrekt, som også L. Trane har gjort det, at gå til Woydas indberetning for Skanderborg og Åkjær amter for at finde redegørelser for disse poster og for at få en fuldstændigt billede af tilstanden i Skanderborg anno 1735.

Ebeltoft købstad

Hvad der helt præcist hører til selve indberetningen fra Ebeltoft købstad, er ikke helt klart, hvilket skyldes, at der efter hvad der kunne kaldes hovedindberetningen, der er dateret den 30. juli 1735, følger en side med en utydeligt skrevet tilføjelse, der daterer sig til den 13. august 1735. Efter denne følger endnu en tilføjelse, dateret den 19. august 1735, som henviser til, at den på vegne af Borgerskabet er "vedkommende post 3". Der har desværre ikke været tid til at finde en mere præcis sammenhæng mellem disse tre indberetninger, der sammenlagt vel på en eller anden måde er tænkt som byens købstadsrelation.

Selve købstadsindberetningen besvarer alene post 1, 2, 3, 4 og, hvis ovenstående mandtalsliste medregnes, også post nr. 7.

Sidst indeholder købstadsrelationen tre korte, men interessante lister. En over "Skippere og deres mænd"en om "Købmænd og deres mænd" og endelig en liste over "Alle slags haandverks folk og andre Byens Indbyggere". For de to første lister gælder det, at listerne indeholder såvel navne som tilstandsbeskrivelser, mens den tredje liste udelukkende opregner hvor mange personer, der er at finde i det enkelte laug.

Ingen af de tre akter, som relationen består af, synes at være blevet udgivet.

Grenå købstad

Købstadsrelationen for Grenå Købstad, dateret den 13. juli 1735, udtrykker via sine 3½ sider i sig selv købstadens ringe størrelse i midten af 1700-tallet. Indberetningen er ikke blevet udgivet efter vores viden, men hvad der imidlertid er blevet udgivet er stiftamtmandens konkluderende bemærkning.[Note 55] Denne er selvfølgelig ikke uinteressant, men set i forhold til det igangværende projekt har det for os alt andet lige mere interesse at udgive Grenåborgerne egen vurdering af tilstanden i deres by anno 1735.

Mariager Købstad

Indberetningen fra Mariager Købstad, dateret den 22. september 1735, er et godt eksempel på, at der ikke er en sammenhæng mellem en given købstads størrelse og den arbejdsindsats, der er blevet lagt i udfærdigelsen af den stillede opgave. Indberetningen, der er udgivet i sin helhed[Note 56], indeholder ud over selve købstadsindberetningen, der dog ikke som andre tilsvarende indberetninger er opdelt i poster, men derimod skrevet som en lang besvarelse, følgende dokumenter:

• En mandtalsliste, dateret den 3. september 1735, indeholdende navn og erhverv samt en mindre tilstandrapport på hver af 64 navngivne personer.
• En optegnelse, også kaldet "Specefication", dateret den 3. september 1735, over byens skibe, deres ejerforhold og skippere samt ruter og tilstand. Og endelig en vurdering på den samlede skibsfart tilstand.
• Kopi af Mariagers Købstadsprivilegium, dateret den 12. maj 1685
• Afslutningsvis har Mariager valgt, at vedlægge en række bilag, der daterer sig fra midten af 1600-tallet til starten af 1700-tallet. Det er imidlertid ikke blevet undersøgt, hvad disse bilag præcis handler om, men det forudsættes, at de på en eller anden måde har en relation til hovedteksten og/eller de omtalte lister.

Horsens købstad

Det ville have været nærliggende, at en evt. udgivelse af Horsens købstadsrelation anno 1735 ville være at finde i tidsskriftet "Fra Vejle Amt"[Note 57], men en grundig gennemgang af dette tidsskrift har ikke givet noget resultat. Derimod er en transskription af Horsens Købstadsrelation at finde i "Horsens historie indtil 1837" af Aage Bay. Der er her tale om en tekstnær kildeudgivelse af det ene af to dokumenter, der hører Horsens' købstadsrelation.

• Kopi af de stillede spørgsmål til købstæderne. Der er her tale om en afskrift af det brev, som magistraten har modtaget fra stiftamtmanden, dateret den 7. juli 1735.
• Købstadsindberetningen, der er udfærdiget af Thomas Pank og H. Keagh(?), og som redegør for posterne 2 til og med 8, hvoraf post 5 og 6 er slået sammen til én post, da der for det første ikke var nogen "Fabriqier og Manufacturer" i Horsens på dette tidspunkt, og fordi der for det andet kun fandtes ganske få privilegerede i Horsens på dette tidspunkt, hvilket skyldes en omfattende landprang – hvis man ellers skal tro forfatterne til indberetningen. Videre har Horsens købstad valgt ikke at besvare post et, hvilket kan hænge sammen med, at spørgsmålet fra stiftamtmanden er formuleret: "Angående ethvert amts tilstand, beskaffenhed og produkter", på hvilket en magistrat i Horsens jo ikke kunne svare. Sidst skal det bemærkes, at der ved redegørelsen for post 7 bliver opregnet hvor mange laug, der aktuelt er i købstaden, men en egentlig mandtalsliste er der ikke tale om.

Randers Købstad

Købstadsrelationen fra Randers Købstad er udgivet i tidsskriftet "Fra Randers Amt" årgang 1918. Der er her tale om en tekstnær kildeudgivelse, som der i sig selv ikke er noget at bemærke til, hvilket vil sige, at den er brugbar i forhold til denne web-udgivelse. Hvad der imidlertid er værd at bemærke set i forhold til købstadsrelationen fra Horsens, er, at Randers' magistrat ligeledes har valgt at sende ordren fra Stiftamtmand Baron Eiler Holch med tilbage. Men hvor Horsens havde tolket post 1 som henhørende under amtmanden, har Randers' magistat valgt at redegøre for denne post, selvom ordlyden af posten er den samme.

Det skal også bemærkes, at Randers' magistrat bevidst ikke har redegjort for post nr. 6 vedr. privilegier, men på den anden side har en fyldig mandtalsliste under post 7, hvor der opregnes hvor mange personer, der er i hvert laug, samt deres tilstand. Men modsat andre lignende mandtalslister opgives personernes navn ikke, hvilket dog imidlertid ikke at gør listen mindre interessant.

Skanderborg og Åkær Amter

I Skanderborg Amt befandt der sig i 1735 Skanderborg Købstad, og amtmandsposten blev i 1735 beklædt af V. Woyda. Dennes indberetning, dateret på Skanderborg Slot den 25. august 1735, giver et udførligt overblik over den aktuelle tilstand i de to amter. L. Trane gør brug af denne kilde i sin byhistorie om Skanderborg.[Note 58] Men, som det er tilfældet med hans brug af købstadsrelationen for Skanderborg by, er der kun sammenlignet med originalkilden tale om et uddrag af kilden, nemlig den del, der redegør for landbrugets tilstand. Ligeledes gengiver L. Trane den del af amtmandens indberetning, der strengt talt angiver årsagerne til, at handel, håndværk og næring er aftaget, hvilket han kæder sammen med at landvæsnet er mere aftaget end tiltaget. Summen må derfor blive, at vi anser, de to kilder som vigtige, fordi købstadsrelationen for Skanderborg Amt er så kortfattet, og amtmandsindberetning modsat er så detaljeret.

Stjernholm og Havreballegård Amter

En meget kortfattet indberetning. De to amter indeholdte på det tidspunkt ingen købstæder og har derfor ikke umiddelbar interesse.

Silkeborg, Dronningborg og Mariager Amter

Indberetningen, der er udfærdiget af D. Trappaud og dateret den 3. august 1735 på Søbygaard, er som Skanderborg amtsindberetning en detaljeret indberetning. I begge tilfælde bliver der nøje redegjort for post 1 og 8, hvilket kan kaste lys over land contra by-relationerne, selvom post nr. 8 i vores udlægning nok mere var tænkt som et ønske om en redegørelse for købstadslandbruget.

Kalø Amt

Indberetningen, der er dateret den 20. december 1736 på Vosnæsgård, redegør alene for fire poster svarende til de første fire udstedte spørgsmål.

Ålborg købstad

Ålborg købstadsrelation er ikke at finde i de to førnævnte artikler af Chr. Christensen, men derimod i den føromtalte artikel "Tilstanden i Himmerland ved aar 1735" fra 1917 af samme forfatter.[Note 60]

Selve købstadsrelationen fra Ålborg Købstad består i lighed med Fredericia og Århus af to indberetninger. En fra byens magistrat dateret den 22. september 1735 og en fra Ålborg toldkammer dateret den 12. september 1735. De to indberetninger har Chr. Christensen valgt at sammenskrive til én indberetning, som det også var tilfældet ved flere af købstadsindberetningerne fra Ribe Stift,[Note 61] der ligeledes havde indgivet flere indberetninger. Hermed opstår samme problematik som omtalt under f.eks. Fredericia Købstad. På den anden side adskiller denne sammenskrivning sig fra de omtalte, da der i Ålborg Købstads tilfælde er tale om, at de to institutioner synes at være blevet stillet de samme otte spørgsmål, hvilket ikke er så åbenbart i Ribe Stift. På den anden side må det så igen understreges, at ophavsmændene til de to kilder ikke nødvendigvis har haft samme kendskab og hensigter med deres indberetninger og vi må desværre derfor kassere Chr. Christensen udgivelse af Ålborg købstadsrelation og skrive en gentransskription på vores ønskeseddel.

Fladstrand

Selvom Fladstrand i 1735 ikke juridisk set havde købstadsstatus blev byen alligevel den 9. juli 1735 bedt af stiftamtmanden om at indgive en indberetning om byens tilstand. Denne indberetning, der er dateret den 9. august 1735, har Chr. Christensen desværre ikke medtaget, hvilket kan undre en smule, da han i omtalte artikel [Note 62] ikke bare har transskriberet købstadsrelationerne fra Skagen og Hjørring, men også regionens herredsindberetninger. Men hvorom alting er, er der bevaret en indberetning fra Fladstrand, der består af et enkelt dokument, som indeholder en redegørelse af de otte poster samt en kort liste over indgående og udgående varer. Set i forhold til denne web-udgivelse er Fladstrands juridiske status af mindre betydning, og den indgår derfor som en del af web-udgivelsen.

Skagen købstad

Fra Skagen Købstad er der bevaret to indberetninger. En fra byfogeden, dateret den 12. august 1735, og én fra toldkammeret, dateret den 16. august 1737. Som nævnt er begge indberetninger delvis udgivet i tidsskriftet "Vendsysselske Årbøger",[Note 63] som en sammenskrivning af to eller flere kilder. I det nedenstående er der blevet gennemført en gennemlæsning og sammenligning mellem originalkilderne og Chr. Christensens artikel med henblik på hvad og fra hvilke(n) kilde(r), artiklen bygger.

• Post 1: Udelukkende byggende på byfogedens indberetning.
• Post 2: Alene byggende på toldkammerets indberetning. En sammenligning mellem de to korresponderende poster i dette tilfælde viser ganske tydeligt problemet med en sammenskrivning af kilder. Hvor toldkammerets indberetning hæfter sig ved, at byens indbyggere kun handler indbyrdes, gør byfogeden opmærksom på, at indbyggerne fører en vis handel på "Danmark, Norge, Sverige og Lübeck"
• Post 3: Byggende alene på byfogedens indberetning.
• Post 4: Alene byggende på Toldkammerets indberetning
• Post 5: Byfogedens indberetning med en enkel tilføjelse fra toldkammerets indberetning
• Post 6: Alene byggende på byfogedens indberetning.
• Post 7: Byfogedens indberetning med en tilføjelse fra toldkammeret der omhandler handelsmænd, mens toldkammerets indledende bemærkninger vedr. håndværksfolk er udeladt.
• Post 8: Alene byggende på byfogedens indberetning.

Af ovenstående gennemgang ses det, at Chr. Christensen stort set har transskriberet hele byfogedens indberetning. Toldkammerets indberetning er derimod kun medtaget i brudstykker i det omfang, forfatteren har vurderet, om den enten kunne bringe nye oplysninger eller var mere fyldestgørende. Der hører ikke yderligere dokumenter eller bilag til Skagens købstadsrelation anno 1735.

Det besluttes derfor at lade de to indberetninger transskribere på ny, men man skal være opmærksom på, at der kan hentes yderligere udgivelsesnoter i ovennævnte artikel.

Hjørring købstad

Fra Hjørring Købstad er der bevaret fire dokumenter, der alle knytter sig til købstadsrelationen. Det specielle i denne sammenhæng er, at indberetningen som sådan i lige så høj grad er en herredsindberetning for Horns og Vennebjerg Herreder, som den er en købstadsindberetning, da Poul Nielsen Børglum i 1735 dels var byfoged, dels var herredsfoged for de to nævnte herreder og endelig også var tolder i Hjørring.

Chr. Christensen har transskriberet og udgivet hele denne kilde i ovennævnte artikel[Note 64]inkl. den af Søren Nielsen Børglum under post 7 indskrevne håndværker- og købmandsliste. I denne liste er byens håndværkere opstillet under laug, og til hver angivet person er der blevet knyttet en kort tilstandbeskrivelse. Udover selve købstadsrelationen hører der imidlertid tre andre dokumenter, hvoraf det ene i denne sammenhæng er noget speciel.

• Kopi af Christian 6.'s. bekræftelse af Hjørrings købstadsprivilegier
• Kopi af Christian 6.'s bekræftelse af diverse privilegier givet til borgere i Hjørring.
• En indberetning, "Forklaring", fra kirkerne i Hjørring - "Om Hjørrings kirker, Sogn, Præster, Forretninger, og Capellanens løn [...]". Dokumentet er opbygget i fire små kapitler, hvoraf specielt to har interesse, nemlig kapitel tre. I dette kapitel opremser forfatteren, hvilke opgaver henholdsvis Sognepræsten og Kapellanen har i løbet af en uge. Det sidste kapitel er heller ikke uden interesse. I dette redegøres der for, hvorfra Kapellanens løn kommer. Det lille stykke papir, der mest af alt minder om et køkkenbordsregnskab, må knytte sig til dette kapitel. Forklaringen fra Hjørring kirke har imidlertid ingen direkte relation til den forestående udgivelse

Sæby købstad

Relationen for Sæby Købstad findes sammen med relationen for Sæbygaard, hvoraf købstadsrelationen må siges at udgøre den mindste del. Det har desværre ikke været muligt at finde en transskription af denne kilde, og det kan således undre, at Chr. Christensen i sit ellers så grundige arbejde har udeladt denne indberetning.

Løgstør købstad

Som det er tilfældet med Sæby Købstad, er købstadsrelationen for Løgstør Købstad at finde som en del af en herredsindberetning. I dette tilfælde er det indberetningen for Slet og Aars herreder, dateret den 21. september 1735 i Løgstør og underskrevet af Jens Tofteberg, som både fungerede som herredsfoged i de to herreder og som birkedommer i Løgstør Brik. Jens Tofteberg har altså forståeligt nok valgt at samle sine indberetninger i ét samlet dokument. Dog har han ikke blandet de to juristdiktioner sammen, men behandler dem hver for sig. Kilden er blevet udgivet i Chr. Christensen i tidsskriftet "Fra Himmerland og Kjær Herred" årgang 1915-17 bd. II, og der er her tale om en tekstnær og fuldkommen kildeudgivelse.

Nykøbing Mors Købstad

Fra Nykøbing Mors købstad eksisterer der ikke en selvstændig indberetning. Det tætteste, vi kommer på en sådan, er Rasmus Jørgensens indberetning, dateret den 29. december 1735. Denne kilde er ligeledes også blevet lagt til grund for Chr. Christensen artikel i tidsskriftet "Jyske Samlinger" årgang 1917-19, hvor han tekstnært har udgivet denne relative korte indberetning fra Thyland anno 1735.

Thisted købstad

Magistratens indberetning er endnu ikke blevet medtaget.

Købstadsrelationen for Thisted købstad er udgivet af Chr. Christensen i hans artikel Tilstanden i Thy og på Mors År 1735.[Note 65] For Thisted købstadsrelation gælder det, at der i originalmaterialet fra Rigsarkivet[Note 66] også er bevaret to indberetninger. En fra byfogeden i Thisted, Jørgen Christian Jørgensen, dateret den 1. februar 1736, og en fra Thisted toldkammer dateret den 26. august 1736 og underskrevet af N. Langgaard. Chr. Christensen lægger førstnævnte, der også er den mest omfattende, til grund for den nævnte artikel og bruger toldkammerets indberetning som "supplement". Det vil med andre ord sige, at toldkammerets indberetning kun delvis er blevet udgivet.

Jørgen Christian Christensens indberetning er modsat toldkammerets ikke opdelt i poster, men det er dog muligt at skimte de givne spørgsmål i besvarelsen. Men hvorom alting er, betyder denne opbygning imidlertid, at en stringent sammenligning mellem de to kilder besværliggøres. Ydermere handler indberetningen ej heller kun om Thisted købstad, men også om Hillerslev-Hundborg Herreder. Dog således, at Jørgen Christian Jørgensen først redegør for Thisted købstad, og derefter redegør for de to herreder. Den omtalte artikel har form af en tekstnær kildeudgivelse der stort set ordret gengiver Jørgen Christian Jørgensens indberetning.[Note 67] Modsat hvad Chr. Christensen hævder i sin note 1 på side 232, gør han imidlertid ikke brug af toldkammerets indberetning, men derimod amtsforvalter Caspergaards indberetning af 10. november 1735. I denne er der opregnet en liste over de enkelte herregårdsejere, som Caspergaard tæller til 20 gårde, mens den Chr. Christensen udgave er blevet til 9. Dette ændrer imidlertid ikke ved det faktum, at Chr. Christensens transskription af byfogedens indberetning er brugbar. Men på den anden side mangler vi at få transskriberet toldkammerets indberetning.

Udover de nævnte indberetninger hører der til den samlede købstadsrelationen også følgende akter:

• Et udtag af Thisted bytings protokol dateret den 18. maj 1734
• En kopi af Thisted købstadsprivilegier
• Sidst findes der til byfogedens indberetning en "Erklæring fra Hassing og Refs Herreder" meddelt af herrefoged Niels Pedersen Winkler den 16. januar 1736. Det spændende ved denne kilde er selve kildens opbygning. Niels gør indledningsvis opmærksom på, at han i det nedenstående vil forsøge at besvare de otte poster, han har modtaget fra Hindsgavl den 25. august 1735, altså små 5 mdr. tidligere. Derefter gennemgår han hver af de otte poster, men hvor der normalt er tale om en sammenskrivning af oplysninger, er Niels ovenud systematisk. Under f. eks post 1 gennemgår han hver produkttype for sig. Hvor de bliver produceret og i hvor stort et omfang. Denne helt unikke kilde har Chr. Christensen deslige valgt at udgive, og selvom det nok er tvivlsomt, at den har nogen direkte relevans i forhold til denne udgivelse, er den værd at gøre opmærksom på.
• Thisted Toldkammers indberetning. Som sagt synes Chr. Christensen ikke at gøre brug af denne kilde. Under alle omstændigheder er den ikke transskriberet. Denne korte kilde holder sig modsat byfogdens strengt til de stillede spørgsmål og søger at redegøre for dem så vidt, det er muligt. Derfor er posterne 2 til 7 også de mest fyldige, mens 1 og 8 synes at være vurderet til at ligge uden for toldkammerets kompetenceområde. Set i forhold til, at toldkammerene fra både Ålborg og Skagen også har indgivet indberetninger og stort set alle toldkamre i Ribe Stift ligeså, er også denne toldkammerindberetning relevant her.

Ålborg Hus, Aastrup, Børglum og Sielsstrup Amter

Det ene dokument, der redegør for de nævnte amter er underskrevet den 30. august 1735 på Ålborg amtstue af Lars Hauch, der i 1735 var amtsforvalter i de fire nævnte amter. Kilden er blevet transskriberet og udgivet af Chr. Christensen i"Vendsysselske Aarbøger"[Note 70] årgang 1916, og der er her tale om en tekstnær kildeudgivelse.

Som det også var tilfældet ved amtmandsindberetningerne for Ribe Stift, må denne kilde betragtes som et vigtigt supplement til købstadsrelationerne, da der i disse hersker nogen tvivl om spørgsmål 1 og 8. Dette synes imidlertid ikke helt så udpræget for Ålborg Stifts vedkommende. Det synes her at være tilfældet, at købstæderne med hensyn til post 8 netop har tolket spørgsmålet, som drejende sig om købstadslandbruget. Dette skal selvfølgelig kædes sammen med, at der som noget unikt er indgivet herredsindberetninger, og at det i Ålborg Stift i flere tilfælde var gældende, at by- og herredsfogden var samme person. Derfor er det en stor hjælp, at så mange af herredsindberetningerne er transskriberet.

Amterne på Thy og Mors

Fra dette område findes der hele tre indberetninger. Den første indberetning, der mangler både dato og afsender, omhandler Dueholm, Ørum og Vestervig Amt og fylder hen ved 32 sider. Den anden indberetning, der er dateret den 1. november 1735 og underskrevet af amtsforvalter Caspergaard,[Note 71] handler alene om Thyland, mens den tredje, der er underskrevet af by- og herredsfoged Rasmus Jørgensens, er en noget kortere indberetning vedrørende "Tilstanden på Morsland", dateret den 29. december 1735.

Chr. Christensen har i sin artikel valgt at lægge Rasmus Jørgensens indberetning til grund for sin udgivelse, idet det må formodes, at denne måtte være den bedst stedkendte. Uden nødvendigvis at betvivle Chr. Christensen formodning kan det dog hævdes, at selv en meget stedkendt kan tage fejl mht. tingenes tilstand. På den anden side kan det nok ikke betvivles, at Rasmus Jørgensen har været den mest kompetente til at redegøre for tilstanden i Købstaden Nykøbing Mors, hvor han i 1735 som sagt var byfoged.

Aaholm og Maribo Kloster Amter

Relationen, der er dateret den 9. juli 1745, er ordret gengivet af Kai C. Uldall. Set i forhold til det samlede billede af Lolland anno 1735 er amtsrelationen imidlertid bemærkelsesværdig i den forstand, at amtsforvalter Ditlev Teichman kun har modtaget tre spørgsmål nemlig:

• "Angaaende ethvert Amts Tilstand, Beskaffenhed og Produkter"
• "Om samme har aftagen eller tiltagen, og hvad dertil kan være Aarsagen"
• "Om der er Indbyggere nok til at dyrke Landet, om Landvæsnet og Agerdyrkningen ikke kunne være at forbedre, hvad begge dele maatte fattes."
• Dertil har Ditlev Teicchman selv tilføjet: "og mine allerunderdanigste ringe tanker"

Fælles for de tre spørgsmål er, at de så at sige går udenom købstæderne. Hermed er der tale om et mønster, der genfindes i f.eks. Ribes stiftsrelation. Under dette kapitel blev der argumenteret for, at stiftamtmanden synes at have skønnet, at den bedste indberetning skulle bero på en arbejdsdeling mellem land og by. Er dette tilfældet, betyder det, at denne udgivelse derfor både skal bygge på amtsrelationerne og købstadsrelationerne. Problemstillingen vil dels blive forsøgt genoptaget løbende, dels i de afsluttende bemærkninger vedrørende Lolland-Falster Amt.

Halsted Amt

Denne indberetning, der er udfærdiget af T. C. Renneman og dateret den 11. august 1735, adskiller sig ikke fra ovenstående mht. antal poster. Også denne amtsrelation er udgivet af Kai C. Uldall

Nysted købstad

Købstadsrelationen, der er udfærdiget af M. Alrøe og dateret den 9. juli 1735, er ordret udgivet af Kai C. Uldall i ovennævnte artikel.

Rødby købstad

Også denne købstadsrelation, der er udfærdiget af N. Siersted og dateret den 11. juli 1735, har Kai. C. Uldall udgivet. Til forskel fra Nysteds købstadsrelation synes N. Siersted at gå noget mere systematisk til værks, idet han under post tre opstiller en liste over købstadens laug, deres medlemmer og disses tilstand.

Maribo købstad

Kilden, der er udfærdiget af samme N. Siersted, som er nævnt under Rødby Købstad, er dateret den 9. juli 1735. Den er som Rødbys ordret udgivet. Det er imidlertid bemærkelsesværdigt, at denne købstadsrelation i omfang er noget længere end de ovenstående købstadsrelationer på grund af, at Maribo ikke på dette tidspunkt i størrelse adskilte sig markant fra andre købstæder. Omfanget af indberetningen skal selvfølgelig også ses i sammenhæng med, at relationen indeholder en detaljeret liste over byens laug, disses medlemmer og medlemmernes tilstand.[Note 72] Alt andet lige rører dette ikke ved Kai C. Uldalls solide kildeudgivelse.

Sakskøbing købstad

Selve indberetningen, der er udgivet, er i sig selv relativ kortfattet. M. Hammer, der har udfærdiget relationen, dateret den 11. juli 1735, har imidlertid valgt at indskrive mandtalslisten[Note 73] under post et. Derudover adskiller Sakskøbings købstadsindberetning sig fra de ovenstående ved for det første kun at redegøre for seks poster og for det andet ved, at der er vedlagt en række indberetninger/klager fra byens laug. Disse nævnes af Kai C. Uldall i hans note 48, men han har valgt ikke at udgive dem. Det drejer sig her om fire laug nemlig:

• Bygningslauget
• Skomagerlauget
• Væverlauget
• Skræderlauget

Fælles for de fire laugsindberetninger er, at de for det første alle indeholder klager over landprang og for det andet, at de er underskrevet af alle laugsmedlemmerne.

Nakskov købstad

Ved udgivelsen af købstadsrelationen for Nakskov Købstad har Kai C. Uldall mærkeligt nok gjort en afvigelse i hans ellers så grundige transskriptionsarbejde. Relationen, der er underskrevet på byens rådstue den 23. august 1735, indeholder ud over selve redegørelsen for de poster, som Kai. C. Uldall har udgivet, en specifikationsliste. I denne liste, som Kai C. Uldall ikke har udgivet, opregnes de i byens hjemmehørende fartøjer.

Nykøbing Amt

Relationen, der er underskrevet af H. Landorph den 20. juli 1735, indeholder i originalversionen posterne 1 til 5. Det er lidt uklart, om Landorph redegør for post 1 eller 2 indledningsvist, men under alle omstændigheder besvares post 3. Derimod forekommer det ret klart, at han afstår fra at besvare post 6 og 7 samt helt udelader post 8. Denne usikkerhed kan deslige spores i Kai. C. Uldalls tekstnære kildeudgivelse, som ganske tydeligt afspejler H. Landorphs noget usystematiske amtsrelation.

Nykøbing købstad

Nykøbings købstadsrelation, der er underskrevet på Nykøbing rådstue den 8. juli 1735, er udgivet i sin fulde længde af Kai C. Uldall. Udover selve relationen, der redegør for 6 poster, indeholder købstadsrelationen fra Nykøbing en omfattende mandtalsliste over byens borgere sorteret efter laug.

Stubbekøbing købstad

Denne købstadsrelation, der er underskrevet af C. Bentzon den 9 juli 1735, må siges at være den korteste af Lolland-Falsters købstadsrelationer. Relationen, der som den sidste er udgivet af Kai C. Uldall, redegør kun for fem poster og besvarelsen fordeler sig på tre håndskrevne sider. Sammenlignet med Maribo, der på dette tidspunkt i størrelse har været nogenlunde lige så stor/lille som øernes andre købstæder, men til gengæld skrev side op og side ned, illustrerer dette meget godt, at der ingen sammenhæng er mellem en given købstads størrelse og detaljeringsgraden af dens indgivne købstadsrelation.

Nyborg købstad

Købstadsrelationen fra Nyborg synes ikke at være blevet udgivet nogetsteds, hvorimod den noget fyldigere indberetning fra 1743 er udgivet i tidsskriftet "Fra Svendborg Amt"[Note 76]

Købstadsrelationen fra Nyborg består samlet af 4 akter:

• Selve indberetningen, der indledes med en afskrift af den ordre som stiftamtmand Christian Sehested har modtaget fra Kommercekollegiet samt Christian Sehesteds ordre til Nyborgs borgmester og råd. Efterfølgende kommer så selve indberetningen underskrevet af Engelbret Taisen, Niels Knudsen, Boe Poulsen og A. Jensen den 20. september 1735. I denne redegøres der for posterne to til syv, hvoraf post tre er den mest fyldige og post fem og seks er slået sammen til en post
• Indberetning nr. to fra Nyborg købstad er dateret den 21. september 1735. Det har ikke været muligt på baggrund af selve kilden nøjagtig at fastslå, i hvilken sammenhæng denne relation er blevet skabt. På den anden side kunne det være tilfældet, som ved Fredericia Købstad, at Nyborg Købstad har en eller anden form for borgerforsamling, og at indberetningen stammer derfra. Under alle omstændigheder ville det være ønskeligt om denne relation såvel som den ovenstående kunne blive underkastet en nærmere analyse.
• To kopier af skrivelser til magistraten i forbindelse med udarbejdelsen af købstadsrelationen.
• En indberetning, underskrevet af Rasmus Poulsen den 20. august 1735 vedr. Nyborgs skibsfart samt en skrivelse til magistraten dateret den 9.[?] august 1735.

Rudkøbing købstad

Som det er tilfældet med Nyborg, synes købstadsrelationen for Rudkøbing ej heller at være blevet udgivet nogetsteds. Selve relationen, der er indbundet i et marmoreret omslag, består af i alt otte akter, hvoraf de fleste ikke er mere end én side lang. Nedenstående oversigt er opbygget ifølge den rækkefølge, de er ordnet efter i hæftet.

• Kopi af Christen den 6.'s ordre til Stiftamtmændene
• Købstadsindberetningen for Rudkøbing købstad. Indberetningen, der er dateret den 2. august 1735, redegør for posterne to, tre, fire, og syv. "Paa poster 5 & 6 er intet at melde" som indberetterne skriver, mens de slet ikke nævner post et og otte
• Litra A, der knytter sig til post fire i indberetningen er en liste over hvilke kornprodukter og i hvor store mængder henholdsvis fremmede og hjemmehørende skibe udfører fra Rudkøbing.
• Litra B, der også knytter sig til post fire, er en liste over byens skibe, deres størrelse og hvilken skipper der er ejer af det enkelte skib.
• Litra C, der knytter sig til post syv, er en specifikationsliste over varer, der er blevet konfiskeret som told og som så er blevet aktioneret i perioden 3 maj 1724 til 29. oktober 1734.
• Litra D, der knytter sig til post syv, er en laugsfortegnelse der opregner byens håndværkere fordelt på laug. Da vi ved, at der for flere andre byer eksisterer sådanne laugsfortegnelser, ville det være meget ønskeligt om denne liste fra Rudkøbing kunne blive transskriberet og dermed indgå i den forestående udgivelse.
• Litra E, der ligeledes knytter sig til post syv, er en på samme måde som ovenstående opbygget liste over byens købmænd og kræmmere. Denne liste er ligeledes sammenlignelig med andre købstadsrelationer og er derfor også på ønskelisten over transskriptioner.
• Kopi af Christian den 5.'s købstadsprivilegier til Rudkøbing Købstad anno 1689.

Summen for Rudkøbing er, at af det meget spændende materiale, der er blevet bevaret, ville det være ønskeligt for den forestående udgivelse om Litra A, B, D og E kunne blive transskriberet sammen med selve købstadsindberetningen.

Fåborg købstad

For Fåborgs købstadsrelation, der er dateret den 20. august 1735, gælder det ligeledes, at denne ikke er udgivet nogetsteds. Imidlertid har vi fået tilsendt en transskription af, hvad der synes at være købstadsrelationen, fra Lokalarkivet i Fåborg, hvilken vi er meget taknemmelige for. Desværre er der ikke tale om en transskription af selve købstadsindberetningen. Derimod synes transskriptionen at bygge på en afskrift af de afskrifter, som Kai Uldall også har brugt, og som i dag befinder sig i Ny. Kgl. Samling. En sammenligning mellem den tilsendte transskription og købstadsrelationen viser, at de kilder, der måtte befinde sig på Det Kongelige Bibliotek er ekstraktprotokoller, og der er således udeladt store afsnit fra originalkilden. Købstadsrelationen består af følgende akter:

• Litra A, der er en mandtalsliste over byens borgere. Det specielle ved denne liste, sammenlignet med ovennævnte mandtalslister, er, at de nævnte personer ikke er systematisk opstillede efter erhverv, men derimod efter navn. Til hvert navn nævnes tillige erhverv samt en dertilhørende tilstandbeskrivelse, der i gennemsnit fylder 1/3 til en halv side pr. person. Denne kilde er med andre ord ikke bare helt unik i forhold til det samlede materiale, men også svær at vurdere i forhold til denne udgivelse, men vi har valgt at tage den med.
• Litra B er den egentlige laugsfortegnelse med opregning af hvilke laug, der var i byen i 1735 samt hvem, der var medlemmer af de enkelte laug. Der er ikke blevet foretaget en krydsgennemgang af denne kilde og den ovenstående med henblik på, om der er tale om de samme personer.
• Litra C er toldkammerets indberetning dateret den 22. juli 1735. I denne opregnes de skibe, der er hjemmehørende i Faaborg samt deres størrelse og hvem, der er skipper på det enkelte skib.
• Litra D, der er dateret den 21. juli 1735, synes at være en indberetning fra byens borgere i forbindelse med magistratens indberetning.

Assens og Hindsgavl Amter

Denne relation indeholder i alt 4 akter.

• I denne amtsrelationen, der er underskrevet i Odense den 16. september 1735, kan det ses, at der er blevet stillet amtmanden tre spørgsmål, nemlig om hvad der bliver produceret, "om Landbruget er forringet eller tiltagen" og "hvad Aarsagen dertil kan være", samt endelig om evt. forbedringsforslag. Hermed kan amtsindberetningernes grundlag sammenlignes med det mønster, der er redegjort for under Lolland-Falster Stift. Besvarelsen på disse spørgsmål følger derimod ikke en punktopstilling, men som det er tilfældet i tidligere tilfælde kan posterne dog skimtes som en bagvedliggende disposition for besvarelsen.
• Dokument to og tre synes at være indberetninger til amtmanden fra de to delamter. Det bemærkelsesværdige i dette tilfælde er ikke alene, at de begge er utrolig korte, men også at de redegør for otte poster, mens amtmanden som sagt kun redegør for tre poster og oven i købet kun synes at være blevet stillet tre spørgsmål.
• Det fjerde dokument er en indberetning fra Odense Amt, hvori alle amtets sogne og byer opregnes med en kort tilstandsbeskrivelse under post to. De resterende poster nævnes, men besvares ikke. Hvorfor denne indberetning er et bilag til Assens og Hindsgavl amter er ikke klart.

Rønne købstad

Relationen for Rønne Købstad består af to indberetninger. En fra byfogeden, dateret den 6. september 1735, og en fra Rønnes magistrat fra samme dato.

• Indberetningen fra Rønnes Byfoged er, sammenlignet med borgernes indberetning, relativ kort. Byfogden er blevet stillet otte spørgsmål, som han forsøger at besvare efter bedste evne.
• I den anden indberetning ses det også, at Rønne købstad er blevet stillet otte spørgsmål, da disse er kopieret over i indberetningen. I selve besvarelsen ses det imidlertid, at Rønnes borgere ikke ser sig i stand til at besvare post 8, men henviser i denne post til generalmajor Wests indberetning.

Neksø købstad

Indberetningen fra Neksø Købstad, der er dateret den 20 september 1735, er i omfang at ligestille med byfogeden fra Rønnes indberetning. Dog indeholder Neksøs købstadsindberetning en tilføjelse i indledningen, som adskiller sig fra Rønnes købstadsindberetning. Her kan man så at sige læse forretningsgangen og få indtryk af den hastighed, hvormed relationerne for Bornholm er blevet til. Ordren udgik fra Hørsholm den 25. juni 1735. Den 25. juli sender Stiftamtmanden den videre til Generalmajoren, som så sender den videre til købstæderne den 2. august 1735. Nexø returnerer svarene på spørgsmålene den 20. september. Den 4. november sendes hele relationen for Bornholm tilbage til København, hvor stiftamtmand Gersdorf så endelig kan sende sin oversigt samt relationen til Kommercekollegiet den 4. februar 1736.

Sandvig og Allinge Købstæder

De to købstæder har sammen indgivet en relation, der oven i købet er meget kortfattet. Små fire sider er, hvad det her kan blive til, og så har de to købstæder endda også forsøgt at besvare spørgsmål 1 og 8. Relationen er underskrevet den 22. august 1735.

Hasle Købstad

Indberetningen, der er dateret den 20. september 1735, er stort set lige så kortfattet som den ovenstående. Dog er det her bemærkelsesværdigt, at der blandt underskriverne findes en genganger fra Sandvig-Allinge. Det er ikke blevet nærmere undersøgt, hvem denne person evt. kunne være, men der kunne være tale om, at én person er byfoged i alle tre købstæder, da de tre købstæder i størrelse må siges at være yderst beskedne og nok derfor ikke selvstændigt kunne finansiere en embedsmand hver.

Åkirkeby købstad

Igen en meget kortfattet indberetning på små 3 sider, dateret den 9. sep. 1735.

Svaneke Købstad

Med Svaneke købstadsrelation, dateret den 6. september 1735, er der igen tale om en indberetning i normallængde, hvilket vil sige fem til seks sider.

Amtmandsindberetningen

Den sidste indberetning fra Bornholm er General-major Niels Wests indberetning dateret den 4. november 1735. Som sagt er der i flere tilfælde blevet henvist til denne. Dog er det vigtigt, at købstæderne henviser til denne i almindelighed og i særdeleshed til Wests post 1.

Skælskør Købstad

Fra Skælskør er dele af relationen udgivet i "Årbog for Historisk Samfund For Sorø Amt", i 1947 af Frits Jacobsen. Desværre er der her tale om uddrag fra originalmaterialet, hvilket også gælder de andre 1735-købstadsrelationer, som Fritz Jacobsen gør brug af i samme artikel.[Note 80] Det er derfor ikke hensigtsmæssigt at bruge Fritz Jacobsens' artikel som grundlag for web-udgivelse, hvorfor en gentransskription af købstadsrelationen fra Skælskør har været nødvendig.

Relationen fra Skælskør købstad består af ét dokument, nemlig byfoged Niels Stubs' indberetning dateret den 27. juli 1735. Hvorvidt Niels Stubs er byfoged eller borgmester er ikke helt entydigt. Fritz Jacobsen skriver, at Niels Stubs er borgmester, mens stiftamtmand Gersdorf i sit oversigtsdokument over indberetningerne fra Sjællands Stift skriver, at Stubs er byfoged i Skælskør.

Hillerød Købstad

Fra Hillerød købstad har vi ikke været i stand til at finde en udgivelse af købstadsrelationen anno 1735. Derfor har vi transskriberet den ene indberetning fra Hillerød, som er bevaret, nemlig selve købstadsindberetningen, dateret den 30. juli 1735.

Ud over en redegørelse finder vi i indberetningen en afskrift af de spørgsmål, som er blevet tilsendt Hillerød, og af dette ses det, at byen er blevet stillet alle otte spørgsmål. Besvarelsen derimod tager kun stilling til spørgsmål 2 til 8, hvilket kan skyldes, at spørgsmål 1 lyder: "Angaaende ethvert Amts Tilstand, Beskafenhed og Produkter" - og hvordan skal en købstad kunne svare på det?

Køge Købstad

Relationen for Køge købstad er udgivet af Kai. C. Uldall i tidsskriftet "Aarbog udgivet af Historisk Samfund for Københavns Amt" i 1917. Der er her tale om en tekstnær kildeudgivelse af Køge Magistratens indberetning dateret den 1. september 1735, der besvarer spørgsmålene 2 til og med 7, mens nummer 1 og 8 tilsyneladende overlades til amtmanden.

Til Køges købstadsrelation hører der imidlertid også en lang række bilag, der er nummeret 1 til 9. Det drejer sig primært om laugsindberetninger, nemlig følgende:

• Købmændene (d. 17/8 1735)
• Snedkerlauget (d. 12/8 1735)
• Skomagerlauguet (d. 9/8/ 1735)
• Smedelauget (d. 15/8 1735)
• Skræderlauget (d. 9/8 1735)
• Handskemagerlauget (d. 12/8 1735)
• Væverlauget (d. 9/8 1735)
• Sadelmager (d. 15/8 1735)
• Bødkerlauget (d. 23/8 1735)

De ovenstående laugsindberetninger, der normalt begrænser sig til to eller tre sider, er alle udgivet af Kai C. Uldall i nævnte artikel. Det vigtige i denne sammenhæng er dog imidlertid, at alle indberetninger er underskrevet af de håndværkere, man må formode har tilhørt det pågældende laug. En sammentælling af underskriverne ville kunne opveje manglen af en egentlig mandtalsliste, som der f.eks. er indgivet fra Ribe købstad. Sidst skal det nævnes, at der til købstadsrelationen hører yderligere to akter, som ikke er blevet udgivet.

• En kopi af Køges købstadsprivilegier, der ikke er udgivet.
• Et bilag "no 2", som ikke er nævnt i Gersdorfs oversigt og ej heller er udgivet af Kai Uldall. Det drejer sig om en skrivelse fra en [?] Rasmussen dateret den 12. august 1735. Det er ikke blevet undersøgt, hvad skrivelsen drejer sig om, men den har tydeligvis ikke haft nogens interesse, hvis man skal vurdere ud fra Gersdorf.

Ringsted købstad

Relationen fra Ringsted købstad er, som nævnt, udgivet af Fritz Jacobsen, men da der her også her er tale om uddrag fra kilden, kan vi desværre ikke gøre brug af denne udgivelse, men har været nødt til at få den transskriberet.

Ringsted købstadsrelation, der er dateret den 15. september og udfærdiget af den lokale byfoged, redegør for spørgsmål 2 til og med 8 af sikkert samme grund som ovenstående.[Note 81] Men til forskel fra de ovenstående indeholder Ringsted købstadsrelation en fempunktsliste hvori sandsynligvis byfogeden, opstiller nogle forslag til, hvordan Ringsted købstads tilstand kan forbedres.

Slagelse købstad

Udgivelsen af Slagelses Købstadsrelation kan af samme ovenfor anførte grunde desværre ikke lægges til grund for vores web-udgivelse. Denne købstadsrelation adskiller sig imidlertid fra de tidligere gennemgåede sjællandske købstadsrelationer alene ved sit omfang. Udover selve relationen, som er dateret den 11. august 1735 og udfærdiget af byens magistrat, indeholder relationen ikke mindre end fem bilag:

• Købstadsrelationen ligner på næsten alle punkter de ovennævnte sjællandske købstadsrelationer. Post et bliver ikke besvaret, post otte er meget kortfattet, og som det var tilfældet ved Ringsteds købstadsrelation, er der indskrevet en såkaldt forbedringsliste.
• Fra Slagelse hører der imidlertid også en noget kortere indberetning fra Byens Borgerskab, dateret den 12. september 1735. Denne kan måske sammenlignes med "De 16 Mænds" indberetning fra Fredericia og må derfor være underordnet magistratens indberetning på ønskesedlen
• Bemærkelsesværdigt er det imidlertid, at der til købstadsrelationen hører en anden indberetning, nemlig den af rådmand Peder Jensen, dateret den 20. september 1735. Det er ikke blevet nøjere undersøgt, hvorfor Peder Jensen har udarbejdet en selvstændig indberetning indeholdende ikke mindre end 16 poster, ligesom sammenhængen mellem de to indberetninger ej heller er blevet undersøgt.
• En skrivelse dateret den 13. sep. 1735
• Hvad der kunne ligne et opslag vedr. forbud mod Landprang dateret den 16. september 1735.

Kalundborg købstad

Det har ikke været muligt at finde frem til en udgivelse af købstadsrelationen for Kalundborg købstad. Relationen for Kalundborg indeholder to indberetninger. En fra købstadens magistrat, dateret den 20. august 1735, og en fra byens købmænd dateret den 25. juli 1735.

Magistratens indberetning ligner mht. opbygning, om end den er meget kortfattet, de andre købstadsrelationer fra Sjællands Stift, idet post 1 forbigås. Hvad der i øvrigt er værd at bemærke i den forbindelse er, at magistraten under post 1 specifikt henviser til, at denne post "vedkommer Amtet". Hvordan og hvorledes købmændenes indberetning skal knyttes til magistratens indberetning er ikke entydigt. Det synes, som om den er skrevet uafhængigt af købstadsrelationen, og som sådan kan den betragtes som et vedlagt bilag.

Præstø købstad

Fra Præstø eksisterer der en indberetning af byfogeden, dateret den 27. september 1735. I denne relativt lange indberetning redegør byfogeden for spørgsmålene 2 til og med 8. Spørgsmål 1 og 8 er udeladt, med mindre man betragter de tre opstillede forbedringsforslag som post 8. Redegørelsen er på et andet punkt også bemærkelsesværdig. Under post 7 opregner byfogeden byens borgere, hvor han til hver angiver erhverv og aktuel tilstand. En sådan liste er f.eks. i Ribe Stift ikke ualmindelig, men for Sjællands Stift er situationen en anden. Her synes det ikke at være reglen, at indberetningerne opstiller en sådan liste.

Nykøbing Sjælland købstad

Det har ej heller været muligt at finde en udgivelse af 1735-relationen for Nykøbing Sjælland. Byfogedens indberetning, der er dateret den 10. oktober 1735, indeholder svar på spørgsmålene 2 til og med 7. Hvilket altså vil sige, at spørgsmål 1 og 8 forbigås.

Store Heddinge købstad

Denne indberetning, der ej heller er blevet udgivet, må nok siges at være blandt de korteste købstadsrelationer. Indberetningen, der er dateret den 6. november 1735 og udfærdiget af byfogeden, formår på 1½ side, hvoraf ½ side går med indledning og afslutning, at redegøre for 7 af de 8 stillede spørgsmål.[Note 82] Dette er dog ikke en diskvalifikation af indberetningen, tværtimod, hvis relationen sammenholdes med andre købstadsrelationer, der er bevaret fra regionen.

Stege købstad

Købstadsrelationen for Stege har det heller ikke været muligt at finde en udgivelse af. Denne relation indeholder to akter, nemlig selve byfogedens og borgmesterens fælles indberetning, dateret den 14. december 1735, hvad der synes at være magistratens indberetning samt et bilag. Den førstnævnte indberetning ligner med hensyn til opbygning de andre købstadsrelationer fra Sydsjælland, hvilket vil sige, at post 1 og 8 forbigås i tavshed. Magistratens indberetning adskiller sig ikke på væsentlige punkter fra byfogedens og borgmesterens indberetning. Dog angiver denne specifikt, at post 1 henhører under amtet, mens den slet ikke nævner post 8. Den største forskel på de to indberetninger er imidlertid, at Steges magistrat efter besvarelsen stiller en række forslag til byens forbedring.

• Et kopi af en "udtog af Steege Bytings Protocol". Denne synes at knytte sig til den førstnævnte indberetning som bilag.

Sorø købstad

Denne er kun udgivet i uddrag af Fritz Jacobsen i 1947 i førnævnte artikel og kan af samme grund derfor desværre ikke bruges i vores sammenhæng. Sorøs købstadsrelation indeholder to dokumenter. Selve indberetningen, der er underskrevet af byfogeden den 8. november 1735, er relativt kort, men er på den anden side bemærkelsesværdig, da den udtrykkeligt påpeger, at post 1 og 8 må henhøre under amtmandens indberetning og ikke købstadsrelationen. Om det er derfor, at byfogeden har vedlagt stiftamtmandens ordre som bilag er selvsagt ikke entydigt, men alt andet lige er det her at læse, hvilke spørgsmål byfogeden er blevet bedt om at redegøre for, herunder "ethvert Amts Tilstand[...]" og hvordan skal han næsten kunne det?

Slangerup og Frederikssund Købstæder

For disse to byer har det heller ikke været muligt at finde en udgivelse af 1735-relationerne. Relationen består af et dokument, nemlig en fælles indberetning for de to byer, underskrevet af byfogeden den 24. september 1735. Indberetningen adskiller sig fra de ovennævnte købstadsrelationer på ét punkt. Spørgsmål otte er ikke alene besvaret, men besvarelsen må også betegnes som udførlig. På den anden side ligner den de andre købstadsrelationer ved ikke at besvare post 1, men henviser til, at dette henhører under amtet.

Roskilde Købstad

Selve indberetningen, der er underskrevet af borgmesteren og byens magistrat den 22 december 1735, er udgivet af Kai C. Uldall. Der er her tale om en tekstnær kildeudgivelse, hvori Kai. C. Uldall nøje gengiver borgmesterens indberetning. Dog har udgiveren skønnet, at det ikke har været nødvendigt at udgive indledningen til selve indberetningen, hvilket synes forsvarligt.

Til Roskilde købstads relationen hører også 12 laugsindberetninger,[Note 83] som er listet nedenfor. Disse er også udgivet i nævnte artikel, dog således at Kai C. Uldall har valgt at fjerne de klager, som han mener går igen i magistratens indberetning. Til gengæld har Kai Uldall medtaget alle de håndværkernavne, som nævnes i de pågældende indberetninger.

• Skomagerne (den 9/8 1735)
• Drejerne (d. 26/8 1735)
• Væverne (d. 9/8 1735)
• Skrædderne (d. 9/8 1735)
• Smedene (d. 9/8 1735)
• Glarmestrene (d. 3/8 1735)
• Slagterne (d. 9/8 1735)
• Handskemagerne (1/8 1735)
• Snedkerne (d. 8/8 1735)
• Murerne (d. 9/8 1735)
• Hjulmændene (d. 9/8 1735)
• Bødkerne (d. 13/8 1735)

Endelig er der til købstadsrelationen vedlagt en skrivelse fra byens borgere vedr. "Møllepenge(?)", dateret den 9. august 1735. Denne er ikke blevet udgivet i ovennævnte artikel, hvilket formentlig skyldes, at der her er tale om en eller anden form for klage.

Helsingør købstad

Magistratens indberetning for Helsingør, dateret den 26. oktober 1735, er i sin helhed gengivet i V. Thalbitzers artikel "Helsingør ved Aar 1735", hvori man også kan læse om denne indberetnings noget kryptiske tilblivelse. V. Thalbitzer har på baggrund heraf skønnet, at de to vedlagte bilag til indberetningen derfor også skulle udgives. Således har vi en komplet udgivelse af hele Helsingørs købstadsrelation anno 1735. I forhold til problemstillingen vedr. spørgsmål 1 og 8 er vi her også godt hjulpet, da V. Thalbitzer i samme artikel har udgivet relationen for Kronborg Amt.

Holbæk købstad

Det har desværre ikke været muligt at finde frem til en udgivelse af relationen for Holbæk købstad.

Relationen for Holbæk Købstad, der er underskrevet af magistraten den 13. februar 1735, er i sig selv bemærkelsesværdig kort. På den anden side er denne indberetning unik, da den indeholder en liste med ikke mindre end 13 punkter over forbedringsforslag. I denne er gennemgået, hvad der kunne hjælpe til at forbedre henholdsvis handel og håndværk i byen. Til relationen hører også seks laugsindberetninger.

Næstved købstad

Næstveds købstadsrelation synes ved første øjekast at være den fyldigste blandt indberetningerne fra Sjælland. Dette skyldes, at der til denne relation er vedlagt laugsindberetninger. Selve købstadsindberetningen, der er underskrevet af magistraten den 5. september, ligner de øvrige indberetninger, idet post 1 og 8 forbigås. Det har heller ikke for Næstved været muligt at finde frem til en udgivelse af hverken indberetningen eller den vedlagte laugsliste.